Der er vel ikke mange her der er uenige i, at de flygtninge der kommer, er nogen som har brug for hjælp. Så lad os åbne dørene på en konstruktiv måde.
For nogle år siden var jeg aktiv i ungdommens røde kors. Den lokalgruppe jeg var formand for lave bl.a. aktiviteter på det lokale asylcenter. Det var på mange måder en chokerende oplevelse for os at se, hvordan vi behandler flygtninge i Danmark.
Flere familier havde boet mere end 10 år på asylcenter. De blev isoleret fra omverdenen og måtte ikke arbejde. Mange af dem var allerede traumatiserede, da de kom. Ofte var børnene var født i Danmark. Så vidt jeg husker, måtte børnene ikke engang komme i dansk skole; for vi skal jo sikre os, at de ikke bliver for integreret, så de fortsat er motiveret for at rejse hjem. Familierne blev flyttet rund mellem asylcentrene, for at sikre, at de ikke dannede netværk. Det gik naturligvis ud over børnene, som ikke fik varige venskaber. Nogen af asylansøgerne endte med at blive syge og så kunne de endelig få opholdstilladelse.
Jeg ved ikke om det er blevet bedre siden, men det virker ikke sådan? - Jeg tænker, at vi må se i øjnene, at ISIS ikke forsvinder foreløbigt og at der næppe kommer fred og sikkerhed i Syrien de første mange år. Dvs. dem der kommer nu, rejser ikke hjem igen. De skal integreres.
Jeg har i nogle år været besøgsfamilie i DIS. Når studerende fra USA kommer til Danmark for at studere, bliver de tildelt en værtsfamilie eller en besøgsfamilie. En værtsfamilie har en eller to studerende boende et halvt år ad gangen. Nogle af de studerende bor på kollegium og har så i stedet en besøgsfamilie, hvor de mødes og spiser et par gange om måneden og evt. tager på udflugter. På den måde lærer de dansk sprog og kultur.
Jeg synes, at vi skal nedlægge asylcentrene og indlogere flygtningene privat, (som vi gør med udvekslingsstuderende) og det skal være staten (eller kommunerne) der arrangerer det. De familier der melder sig skal naturligvis have deres udgifter dækket; det er helt sikkert langt billigere end at opkøbe og indrette flygtningeboliger og asylcentre, hver gang der kommer en bølge og så nedlægge dem igen bagefter. De få flygtninge der, af en eller anden grund, ikke egner sig til at bo privat, må vi finde en anden løsning til.
Jeg bor PT en toværelses lejlighed med min kone og to børn, men jeg melder mig gerne som besøgsfamilie for en flygtningefamilie. Den dag vi får lidt mere plads, tager vi også gerne en familie ind. Mon ikke vi kan finde masser af danske familier, der vil gøre det samme?
Det bør være de myndigheder der har kontakten til flygtningene, der arrangere det og betaler udgifterne. Værts- og besøgsfamilier bør også sendes på et kursus, hvor de/vi lærer lidt om hvad vi går ind til, om den kultur de/vi skal møde og de udfordringer de/vi kan forvente at støde ind i og et par gloser, så vi kan kommunikere det mest basale.
Med venlig hilsen
Carsten Cederholm