Tilbage i 2002 kom teknologirådet med en rapport der viste, at der allerede dengang var milliarder at spare i det offentlige, ved at anvende open source programmer. Dengang tænkte jeg, at NU måtte der ske noget; men der skete ingenting. Det offentlige fortsatte med at anvende programmer med dyre licenser. Ikke fordi programmerne er bedre, men fordi indkøberne gør som de plejer og bruger det de er vandt til.
Jeg forsøgte for en del år siden, mens jeg sad i byrådet i Slangerup og senere Frederikssund Kommune at få gennemført, at kommunen overgik til open source programmer; men det strandede ved, at de forskellige systemer kun var kompatible med Ms Office, Windows, Adope osv. Det bør være et krav, at alle offentlige systemer skal være kompatible med de mest gængse open source og free software programmer, som f.eks. Libre Office, Gimp og styresystemer som Ubuntu.
Så bør staten investere i et datacenter (eller hvad man vil kalde det) som bidrager til udvikling af danske versioner af programmerne, f.eks. en Linux-distribution særligt målrettet kommuner og offentlige virksomheder og sikre at de offentlige journalsystemer er kompatible med de åbne programmer.
Når offentlige systemer udbydes sendes de i licitation, hvor man indbyde de samme store koncerner, der leverede dårlige og dyre programmer sidst. Hvorfor ikke invitere nye iværksættere til at udvikle programmerne. F.eks., lade 5 mindre iværksættervirksomheder konkurrere om at udvikle det bedste system. Der vil helt sikkert være billigere at betale fem små virksomheder et par millioner hver, end at sende 100 millioner til en stor international koncern.
Principielt er jeg jo helt enig med dig, men jeg tror, at det bliver nemmere at komme igennem med, at nyudvikling skal være fri software. Det sker nemlig allerede i OS2web.dk-samarbejdet.
Mit forslag vil derfor være at starte med at få kommunerne og regionerne til at gå ind i OS2web.dk-samarbejdet, få nogle gode oplevelser med fri software og måske endda vedtage en politik om, at ny software som udgangspunkt skal være fri med mindre man kan gøre rede for, hvorfor det ikke vil virke (“comply or explain”). Det kan gøre det nemmere at udbrede brugen til andre områder.
Jeg tænkte, at jeg ville vække dette emne til live igen, for jeg er helt enig med dig Carsten.
Jeg har forsøgt, dog uden held, at finde tal på hvor meget den danske folkeskole bruger på nyt IT udstyr og software. Det tætteste jeg kunne komme, var denne artikel fra version2.
Selvom jeg ikke har nogle konkrete tal, kan vi med sikkerhed antage, at der årligt bliver brugt et større millionbeløb på IT – Penge som kunne være blevet brugt på flere lærere og pædagoger.
Og med de store besparelser den danske folkeskole nu skal igennem, kan vi ikke længere ignorere Open-Source. I 2016-17 skal der spares 560 millioner.
Kilde: ( http://ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_saa-mange-penge-skal-kommunerne-finde-til-regeringen.pdf )
Så hvorfor bruger vi pengene på nyt IT udstyr og softwarelicenser, når Open-Source er så meget billigere?
Der findes operativsystemer (Distributioner) i Linux som kører fint på gamle maskiner. Jeg har selv en gammel bærbar fra 2008 som kører upåklageligt – kun fordi jeg bruger et let operativsystem. Dette ville være umuligt med Windows.
Linux distributionerne er blevet modne, og de fungerer lige så godt som Windows. Og der er rigeligt af programmer som kan bruges i undervisningen. Man behøver ikke en MS Office-licens, når LibraOffice er gratis, og det fint nok til en folkeskoleelevs behov.
Tilmed smider de danske virksomheder masser gammel hardware på lossepladsen. Denne hardware burde genbruges i det offentlige. Det vil være godt for miljøet. Og det vil tilmed spare millioner – penge som den danske folkskole virkeligt står og mangler.
Herligt med en revival. Desværre er det jo stadig nødvendigt.
ift. brugen af freeware i eks. skolerne så syntes jeg at man ganske hurtigt skal få et par medarbejdere til at undersøge erfaringer fra andre lande. Det giver kun mening at unersøge det, men der kan være nogle sikkerhedsting og problemer med snitflader der gør det svært. Jeg mener DR gik over til noget open source CMS for noget tid siden og det har vist ikke været helt godt, netop pga. snitflader mellem eksisterende legacysystemer og fremadrettede ønsker der skulle skræddersyes.
Ift. det med hardwaregenbrug så forstår jeg princippet, men jeg tænder lidt af på ideen om at børnene skal bruge aflagt it som hovedregel. At oprette eks. ordninger hvor fint-fungerende it kan doneres er en anden sag, hvis det er som supplement.
Jeg vil give dig fuldstændigt ret i at det ikke er helt så ligetil. Specielt når man taler om, at der skal skabes en ny IT-infrastruktur – Og i så fald, hvordan skal den skabes, og har ens medarbejdere de kvalifikationer der skal til? Men når det er sagt, så kan man begynde at arbejde sig hen mod Open Source, og lave en gradvis overgang.
Jeg vil så sige, at Drupal som DR bruger, er et af de mest afprøvede CMS systemer som findes. Der er flere store brands, som fx Al Jazeera, Cisco og Verizon, som kører på Drupal. Men jeg tror også, at DR ville have løbet ind i samme problem, hvis de havde brugt et andet CMS.
Mht. hardware genbrug ser jeg det som en mulighed for at prioritere – Nye computere, eller nok bemanding i klasserne?
Men super god ide med at give mulighed for at donere.
DOKK1 i Aarhus bruger Ubuntu på computerne, som man står til rådighed. Jeg synes bare, at en rolling distro som Manjaro giver meget mere mening i det offentlige. Jeg har lige sendt dem en mail med min forslag.