Kysterne

forslag→politiskforum

(Steen) #1

TITEL PÅ FORSLAGET
”Kysterne”
Strandbeskyttelseslinjen, Kystnærhedszonen, Kystnære havvindmøller
3 forslag i ét, der omhandler oplevelsen af kysten, stranden og havet ved kysten.

TYPE AF FORSLAG
Hvilket politisk ordførerskab er forslaget rettet mod, nævn evt. flere hvis forslaget går på tværs af områder.

Natur, miljø og ressourcer (CP)
Klima – Energi (CP)
Økonomi – Skat (JF)

FORSLAGSTEKST

Strandbeskyttelseslinjen

  1. Strandområdets 300 m beskyttelseslinje skal fortsat opretholdes, for at beskytte strand- og klitområdet imod væsentlige ændringer.
    (Der ønskes fortsat en meget høj grad af oplevelse af uspoleret natur og landskab. Lovgivningen fører tilbage til 1937, og har haft stor betydning for naturbeskyttelsen)

  2. 300 m beskyttelseslinjen skal gøres helt færdig.
    (flere steder er den pga. historiske forhold endnu ikke oprettet i kort og matrikler).

  3. Lovgivningen skal have et servicetjek, og evt. strammes op.
    (der ses mange dispensationer, som giver indtryk af en uigennemsigtig praksis)

  4. I forbindelse med servicetjek skal det overvejes at tillade mindre væsentlige ændringer, med midlertidig karakter, der vurderes at kunne indgå i et område uden at områdets uspolerede natur- og landskabsværdier minimeres væsentligt.
    (Ikke-varige konstruktioner, fx en op til 10 cm høj terrasse af træ, løst udlagt, som ikke kan ses i landskabet, og ikke giver en væsentlig forandring. Beton mm kan ikke tillades: Det er et ”varigt” materiale)

Kystnærhedszonen

  1. Kystnærhedszonen opretholdes som 3 km zone fra kysten.
    (der ønskes fortsat en kystzone med begrænset mulighed for at bebygge, hvor de åbne kyststrækninger bevarer deres karakter og fortsat kan udgøre landskabelige helheder med væsentlige natur- og landskabstræk.)
  2. Kystnærhedszonen kan på udvalgte steder indskrænkes eller udvides, efter fornyet kvalitativ gennemgang, gerne med deltagelse af lokale repræsentanter.
    (udvalgte områder uden havudsigt kan fx indskrænkes lidt, og omvendt. En statslig-kommunal koordination bør være grundlag)
  3. Der kan tillades en begrænset mængde byggeri, placeret bag større bebyggelse. Ny bebyggelse må ikke ses som en væsentlig forandring af landskabet (se pkt. 1).
    (placeres fx bag landsbyer med mere end 50 ejendomme (set fra havet). På denne måde opretholdes grønne visuelle kiler ned mod havet)
  4. Helårsboliger i nedlagte landbrugsbygninger tillades, hvis det sker med et udvidet høringssystem fra flere naboer mm, end praksis er nu.
    (det giver en nem mulighed for flere beboere i landzonen uden nyt byggeri)

Kystnære havvindmøller

  1. Kystnære havvindmøller placeres generelt 12 km fra kysten som minimum, og længere ude ved følsom natur, såsom sammenhængende og uberørte landskabelige områder og havområder. Fundamenter bør udformes som levesteder for havdyr, for øgning af biodiversiteten.

  2. Ved større byer kan møllerne placeres i en naturlig sammenhæng med større bygninger på land, eller broer, hvor de visuelt ikke virker forstyrrende.
    (Storebæltsbroens 7 møller (21 MW, 2009) - Middelgrundens 20 kystnære havvindmøller (40 MW, år 2000) i tilknytning til B&W hallerne, Amagerværket og Øresundsbroen.
    Der tales om ”Middelgrundseffekten” ‐ 89 % af københavnerne bakker op om, at der bliver bygget vindmøller i København (Epinion, 2011))

  3. Borgerinddragelse ved det konkrete projekt - og høring som ved land-vindmøller. VVM skal medinddrage vandmiljøet og følsom natur generelt; sæler og marsvin mm. skal vurderes (beskyttes); bilag IV arter og Natura 2000 områder.
    (det er først muligt at vurdere projekterne når de er der, og der vil være større folkelig opmærksomhed og dermed accept, når de er etableret)

  4. Udvalgte landområder kan udnævnes til “Energizoner” med mange og store, vindmøller.
    Landmøller kan måske placeres ved motorveje ?
    (fx i ikke-værdifulde områder, tyndt befolkede)

  5. Mere forskning i energiinfrastruktur.
    (andre energikilder, og videreudvikling af den nuværende el-infrastruktur)

  6. OG: spar på energien !
    (flere sparekampagner, og måske ”præmier” for nedsat el-forbrug ? )

BAGGRUND

Oplægget, som det så ud på dialog (længere end 2.000 tegn…)
Oplæg til POLA i Gilleleje, d. 15.09 kl. 19:00-21:00:

  • og 28.09 18:00-20:30 i Kattesundet (hvor Biodiversitet dog udgik)

Kystområdet har altid været så godt som uberørt. Som ”arvesølv”…
Selve stranden - 3 km ind i land - og ud i havet. Byggeri er meget stramt styret, eller direkte forbudt.
Planloven sikrer ingen eller meget begrænset udvikling i området 3 km fra kysten

Kystnærhedszonen og Naturbeskyttelsesloven sikrer strand- og klitområdet indtil ca. 300 m fra stranden Strandbeskyttelseslinjen.

Os og havet - Kysten er et naturlandskab - et vildt landskab, hvor havets kræfter påvirker os direkte. Her kan vi direkte føle hvilket folk vi er; et kystfolk.
Vores gener blev præget via den epigenetiske udvikling til at være egnede til dette liv – andre folk søgte andre steder hen.
Vi var i jægerstenalderen primært et kystfolk – et liv ved vand. Her blev vores byer grundlagt.
I dag mærker vi stadig naturens kræfter ved havet. Det er en stor oplevelse; havet, vinden, saltet, solen – de højere mentale lag kommer på pause.

Venstre foreslog efter valget juni '15 en ”liberalisering” af kystzonen, og selve strandområdet.
Planloven og Naturbeskyttelsesloven er i fare for at blive liberaliseret, og dermed kan vores kyster bebygges.
Regeringsgrundlaget efter sidste valg; ”Sammen for fremtiden” stiller det i udsigt:

”…Vi vil også liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø. Regeringen vil fjerne loftet over tilladelser til miljømæssigt bæredygtige projekter, således at alle projekter kan imødekommes, såfremt de vurderes at være miljømæssigt bæredygtige.”

Erhvervsminister Troels Lund Poulsen har i DR2’s Deadline 8. juli indikeret, at han ønsker at svække den centrale koordinering af kommunernes planlægning, hvor det særligt er beskyttelsen af strandene, og begrænsningerne for udvikling i kystnærhedszonen, der er i søgelyset. Thorning-regeringens forsøgsordning med op til 10 natur- og miljømæssigt tilpassede projekter i kystområdet, skal derfor være uden max antal: Miljøministeriet skal kun overfladisk kontrollere projekterne, og derefter godkende alle, der sendes ind til ministeriet til central godkendelse. Kommunernes borgere er sat udenfor indflydelse - og det kan hurtigt blive til rigtig mange byggeprojekter i strandkanten !

Energiforliget i marts 2012 åbnede for vindmøller helt tæt ved kysten, hvilket er nyt: Indtil nu har de været placeret “langt ude i havet”. Der er op til 6 projekter på vej, fx imellem Sæby og Læsø, som Energistyrelsen udvælger via Åben dør ordningen (6 yderligere områder kan komme i spil senere)
http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/havvindmoller/kystnaere-havmolleparker1
Læsø: citat fra VVM, ikke teknisk resume, s. 24-25:
*"Det er således generelt vurderet, at en kystnær havmøllepark ved Sæby vil have
en væsentlig visuel effekt i nærzonen, dvs. kystområderne som ligger nærmest mølleparken "
og fra s. 25
"Fra kysterne omkring havmølleparken vil lysmarkeringerne (om natten) i alle tilfælde bryde
det mørke kystrum, og tilføre nattemørket et markant teknisk element. …står man ved kysten i mørke, og ser ud over det mørke kystrum, vil tilstedeværelsen af havmøllerne have en moderat til væsentlig betydning for nattemørket."
Visuel VVM baggrundsrapport, A3 format (skarpe fotos)
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/byggeri/atr16-17_landskab_og_visualiseringer_sby_april_2015_a.pdf_del_1.pdf

– så vi stiller spørgsmålet:
Skal man have lov at bygge på stranden, eller tæt ved kysten ? Og skal vi have vindmøller i havet tæt ved land ?
Bør vi ikke fortsat beskytte disse områder ? Måske endnu mere end i dag ?
Og bør vi give plads til mere beskyttet natur, fx Naturzoner, der sikrer biodiversiteten endnu bedre end Økologiske Forbindelser, som kommunerne udpeger nu ?

ANDRE POLITISKE TILTAG

Udkants- og turismepolitik generelt.

Kystnære havvindmøller: Andre tiltag mht. energipolitik, i energiforliget 2012, fx opstilling af havvindmøller, og møller på land. Solceller får stadig tilskud.
Sparekampagner.

INTERESSENTER

Danmarks Naturfredningsforening er direkte inddraget, via Nina Larsen Saarnak. Hun deltog i tilrettelæggelsen af oplæg, og i afvikling af POLA i Gilleleje.

ANDRE PARTIERS HOLDNING
Strandbeskyttelseslinjen og Kystnærhedszonen:
Erhvervs- og vækstaftale i FT, 2014: Thorning-regeringen åbnede for forsøg med enkelte byggerier (”op til 10”) ved strandene, til gavn for turismen (”udkant”). V vil gøre det til en permanent ordning, uden indledende forsøg, og vil ophæve Kystnærhedszonen. V står umiddelbart alene.
http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/projekter/forsoegsordning-for-kyst-og-naturturisme/

Kystnære havvindmøller:
Bredt energiforlig i FT, Thorning-regeringen: 500 MW kystnære havvindmøller, senere nedsat til 350 MW, som en del af en stor energiplan 2020
Energistyrelsen koordinerer, og møllerne kan opstilles helt ind til strandkanten.
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-paa-energiomraadet/energiaftalen-22-marts-2012/Faktaark%201%20Energiaftalen%20kort%20fortalt.pdf

ARGUMENTATION
Hvilke argumenter er der for forslaget? Skriv gerne om nogle af argumenterne særligt fremføres af specifikke grupper (fx interesseorganisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.).

Beskytte kysterne imod byggeri og industrielle anlæg (vindmøller), i så høj grad som muligt: Holde fast i et ”konservativt spor ” mht. strandbeskyttelseslinjen, og finde alternative muligheder ift. de kystnære havvindmøller

MODSTAND
Hvem kunne forestilles at have modstand imod forslaget (fx interesse-organisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.) og hvorfor?

Strand- & Kyst-: V

Kystnære havvindmøller: ? Nok ingen. Måske Ø ?
Forslaget er at opstille møllerne, men længere ude ved følsom natur mm. Kan fordyre det noget, men andre områder kan så komme i spil.

UDFORDRINGER
Hvilke udfordringer kunne opstå i realiseringen af forslaget (fx politisk spin, mediesager, lobbyister, EU-lovgivning etc.)?

Forhandling af beskyttelse af det ene, imod slækkelse af noget andet – fx fastholde en forsøgsordning med ”op til 10” byggerier (og ikke mere end det, før en grundig evaluering er gennemført), mod at se på muligheder for enkelte byggerier i Kystnærhedszonen.
Dette forslag opstiller alternative muligheder, som forhandlingsredskab.

DISKUSSIONSFORA
Hvorhenne er dette forslag blevet diskuteret, og ca. hvor mange borgere har været involveret i diskussionen?

POLA Gilleleje, 15.09, 22 deltagere
POLA Kattesundet, 22.09, 9 deltagere

FORSLAGSSTILLER
Navn og mailadresse på den primære forslagsstiller.
Kontaktoplysninger bruges til at sende tilbagemeldinger vedrørende forslaget.
Jeppe Hansen hauberg@hansen.dk M: 2543 2440

FORSLAGSSTØTTER
Navn og mailadresse på de 10 medlemmer der støtter forslaget.
Gribskov lokalafd:
Jeffrey Lins jeffrey.cph@gmail.com
Thorbjørn Christensen thorbjoern.christensen@gmail.com
Lis Møller lis-m@mail.dk
Birte Skov Larsen bsl65@live.dk
Lone Øhrbæk loneohr@gmail.com
Jamina Mokrzyczka mokzka@live.dk
Steen Bilmann steen27@yahoo.dk
Bjarne Christiansen bjarnechristiansen7@gmail.com

Helsingør lokalafd.
Bina Aylen Seff binaseff@gmail.com

Birkerød lokalafd.
Margrethe Herning m.herning@hotmail.com

Hørsholm lokalafd.
Nina Hennings ninahennings8@gmail.com

Hundested lokalafd.
Ib Foder ibhfoder@me.com
Helle Foder helle.foder@icloud.com
Sofie Kemph sofie@coreenergy.dk

Storkreds Kbh.
Philip Hahn-Petersen philip@habitats.dk

Helle Ålsbøl h.aalsboel@gmail.com (historiker; ikke medlem af Å)


(Armin Vauk) #2

Mange gode ting. På sigt ser jeg forslaget som del af en samlet “Naturpolitik”, eller vision for, hvilken status naturen har på Alternativets Danmarkskort.


(Anne Thomas) #3

Faktisk er netop den centrale administration en stor ulempe. Det mærkes især på Øer der er på Bornholms størrelse eller mindre - for her er der næsten kystzone overalt.
I meget høj grad er der tale om en fin lov med en uigennemsigtig forvaltning. Det kommer I ret meget ind på igennem ny praksis om borgerinddragelse. Men borgerinddragelse er ofte blot langsommelig spil for galleriet. Lokalplaner kan kommunerne jo trumfe igennem i modsætning til landzonebevillnger.
Dette her er i mine øjne måske allermest et restriktivt svar på tiltale ift Venstres håbløse udspil. På den måde bliver det blot at gå skridtet “tilbage til det gamle”. Det er i sig selv sådan set vigtigt nok. Men kan vi evt. lige lave et sundhedstjek konkret ift de mindre øer? Så forvaltningssiden er på plads i lokale detaljer.
Jeg er desværre ikke ekspert på området selv. Men ved der er vigtige hensyn at imødekomme, for at finde “den tredje position”


(Jeppe Hansen) #4

Hej Anne
Central styring ctr. lokal styring. Det er korrekt med lokalplaner: Kommuner kan vælge at “høre, og derefter over-høre” borgerne. Det er politikerne der har ansvaret for kommunens udvikling, så dem skal man bare holde i kort snor. Når det overgår til central koordinering sættes Planloven ikke ud af kraft: Man kan se det sådan, at kommunerne får mulighed for at føre nogle ting igennem en lokal proces, og bliver forhindret i andre ting. Det kan være en fordel i fm. byggeri ved kysterne, hvor en midlertidig trend i fx Varde (byggelyst i klitterne) ikke skal belaste de kommende generationer. En udpræget grad af træghed må udvises! Her kan den centrale administration være en fordel - puha - kræver dog at de lever op til deres ansvar som landets øverste myndighed. Det ser svært ud lige nu


(Anders Jeppesen) #5

Der skal røres så lidt så muligt ved de kystnære områder; og 300 meters reglen skal forblive et tabu. Jeg er stor tilhænger af havvindmøller, jo flere des bedre; men fint nok at de ikke står for tæt på kysten, om det kan undgås.


(Anders Jeppesen) #6

Vi beder bare om 300 meter
At bebygge de danske kyster er muligvis en vindersag for de få, men det er en tabersag for nationen. Vi vil ikke tillade, at der bliver solgt ud af vores frie natur. Lad os stå sammen og redde vores unikke kyster.


(Anne Thomas) #7

Enig Jeppe.
Og jeg bør nuancere det lidt bastante udsagn at “Central administration er en kæmpe ulempe” Fordi en absolut decentralicering, der f.eks. indebar at kommuneren SELV forvaltede ville være katastrofal.
Den geografiske placering af beslutningstagerne kan dog godt være decentral selvom det rent juridisk og organisatorisk er uvildigt og nationalt forankret.


(Christian Poll) #8

Det er hele diskussionen - hvor tæt kan vi leve med, at de står ved kysten? og lige tæt alle steder, eller kan vi differentiere det lidt? Det er bla her, vores politik skal være skarp og give mulighed for at jeg og senere vore kommunalpolitikere kan indgå i en begavet dialog omkring konkrete projekter.


(Christian Poll) #9

Anne, du kommer hurtigt ind i kernen af dette her, men lader svaret svæve lidt i luften, synes jeg :slight_smile: Det er nemlig et rigtig svært dilemma, hvor vi skal lægge os i denneher debat. Vi skal på den ene side skabe luft til lokale initiativer og samtidig passe på vores fælles natur og landskaber. Det vil ofte være sådan, at lokale med den større indsigt synes, at der er noget særligt at passe på (det frie udsyn i Jammerland Bugt, som trues af en vindmøllepark fire km ude i bugten) eller modsat synes, der kun er små ting i vejen for at lave en lille forandring (inddragelse af et lille areal byskov i Vordingborg for at bygge en festsal på medborgerhuset). Det kan altså gå i begge retninger.

I modsætning hertil er det nationale niveau, som jo skal se på, om tilladelser objektivt set kan være ok og også se på, om der kan dannes en uheldig præcedens… det kan virke klodset, set med lokale øjne… Så hvor lander vi?


(Anne Thomas) #10

:slight_smile: Jeg lader det svæve i luften , også fordi som jeg siger - jeg er ikke ekspert her. Men jeg forsøger at forestille mig at det er en central styret enhed (som nu) der træffer afgørelserne. MEN sagsbehandlerne er placeret lokalt geografisk. Dvs at det niveau som regionerne udfyldte før genskabes kunstigt (Delvist).
I fødevaresytyrelsen har vi jo også lokale inspektører, men regelsættet de følger er fastsat centralt.
Kan vi ikke løse det sådan? Dermed er den sagsbehandler der involveres bekendt med de lokale særhensyn men har loyaliteten hos den centrale enhed.


(Anders Jeppesen) #11

Nu ønsker regeringen også at fjerne de “nytteløse” vandløb. Hvor ender vi?


(Christian Poll) #12

Jeg kan lide din tilgang, Anne. Det var jeg på den måde, Amterne også var rigtig gode, fordi der lige var tilpas armslængde til sagerne, så man kunne holde nogle generelle principper og alligevel have en vis lokalindsigt i områderne. Er det sådan en model, vi skal arbejde videre med? Og hvordan skal den strikkes sammen?

Sagen er jo, at kommunerne i dag har fælles regler, som de skal følge, men at lokalkendskabet og kammerateri kommer til at dreje sagerne i en subjektiv og dermed inkonsekvent retning. Så det er jo den hurdle, vi skal have overvundet… gordisk knude?


(Anders Jeppesen) #13

Tak for sidst. Dit synspunkt virker fornuftigt. 300 m linjen burde være tabu.


(Christian Poll) #14

Hvordan ser I DNs grundige gennemgang af vindmølleplacerings-området her: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=74 - og desuden beskrevet i høringssvar til de kystnære møller i sin tid.