Fik brev fra Holstebro Kommune: Vi nedgraderer din kommunale villavej til privat vej, dvs kommunen beholder ejendomsretten og fremover skal beboerne selv betale rydning, skilte, asfalt samt rørene under vejen. Klart, at dette rammer mig personligt sammen med alle andre, som bor på vejen. Ansvar for rør og asfalt uden mulighed for at forsikre sig, da vi jo ikke får ejendomsretten til vejen - dette kan blive rigtig dyrt.
Nå men jeg skriver ikke pga. mine private problemer, men fordi det også har almen interesse: Hvis dette breder sig, så har vi fjernet endnu et par af samfundets kærneydelser, infrastruktrstruktur og forsyningsnetværk - mon det næste bliver elmasterne.
Derudover er dette en kreativ boligskat, som kun kan udskrives til de, som bor på små lokale veje, som ikke er gennemfartsveje - altså en afgift, som rammer tilfældigt og skævt - i en tid med stop på boligskatterne. Er der andre i samme situation?
ER der noget at gøre - eller skal man bare bukke hovedet og lade samfundet afvikle?
Jeg tænkte også, at vores politikere kunne gribe denne bold. Som sagt er mine personlige problemer ikke interessante, men det er interessant, at kommuner sparer ved at afvikle infrastrukturen samt at de lægger urimelige byrder på et tilfældigt udvalg af boligejere i en tid, hvor der er stop for boligskatter, men for Holstebro bl.a. allerede har skruet grundskylden op til maksimum.
Et par villaveje i Holstebro kan hurtigt brede sig til at alle små villaveje i DK bliver private og så er en væsentlig del af samfundets opgave med infrastruktur og forsyning tørret af på enkeltpersoner.