Kreativ løsning til bedre ældrepleje

Jeg vil bare høre hvad i siger til følgende forslag (når tømmermændene har lagt sig):

I forbindelse med at man bliver pensioneret kunne det være en fed ide med f.eks. 6 måneders “værnepligt” hvor man skulle tilknyttes et plejehjem i lokalområdet og hjælpe personalet med få givet de ældre nogle ture i det fri, spil, motion eller bare nogen at snakke med. Ønsker man ikke at udføre denne pligt kan man betale sig fra det.
Fordelene vil være : forbedret livskvalitet hos de ældre, personalebesparelser på plejehjemmene, øget fokus på forhold på plejehjem, let reducering af den del af befolkningen der ikke direkte bidrager.
Omkostningen er selvfølgelig at de der forlader arbejdsmarkedet må vente 6 mdr længere på at kunne smække de trætte stænger op - men mon ikke de fleste kan leve med det hvis arbejdstiden(f.eks. 20 timer/uge) er rimelig og det trods alt er noget helt nyt man laver de 6 måneder.

1 Synes om

Hej
Vil du prøve at tænke det, du skriver, sammen med det allerede store frivillige arbejde, der udføres af pensionister rundt omkring i samfundet? Som jeg hører det, foregår der et kolossalt stort frivilligt arbejde i Danmark inden for mange forskellige områder i samfundet.

Jeg selv er “voksenven” for en flygtninge-dreng på 9 år. Jeg er “bedstemor” for ham tre timer hver onsdag. Jeg har de sidste godt 5 år støttet op om flygtningefamilier - især med lektielæsning (jeg er gammel skolelærer) og hjælp til at forstå de breve, de får fra forskellige offentlige institutioner. Jeg har ikke fået en krone for det arbejde, men jeg gør det glad og gerne, som mange andre pensionister, har jeg indtryk af.

Men derfor kan din idé godt være god, men jeg vil som sagt blot gerne høre, hvordan du tænker det sammen med frivilligt arbejde.

Hej Inger. Tak for din interesse for ideén og super fedt du er voksen ven. Jeg havde faktisk tænkt at den her værnepligt godt kunne inspirere til at fortsætte med noget frivilligt arbejde; og det kan da også tænkes at der var andre områder man kunne vælge i sin “værnepligt”. Jeg har ærligt talt ingen anelse om hvor mange mennesker der pensioneres hvert og og hvor mange der ville acceptere/betale sig fra det. Men mon ikke der kunne bruges nogle der var frivilligt “opfordrede” til både lektiecafeer og andet. Jeg fik bare ideen fordi jeg har haft bedsteforældre på plejehjem og en kæreste der arbejde på plejehjem en overgang og synes det er virkelig uværdig for de stakkels ældre og nogle af dem er der jo i mange år.

1 Synes om