Indkaldelse til opstillingsmøde af kandidater til Folketinget
samt valg til Hovedbestyrelsen, Politisk Forum og Dialogrådet.
Lørdag d. 28. Marts 2020 kl. 14 – 17
Glostrup Bibliotek
Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup
Kære medlem
Du inviteres hermed til opstillingsmøde i KOS.
Da det er første opstillingsmøde efter FT-valget i juni 2019, vil vi denne gang fokusere en hel del på, at de kandidater som gik til valg i 2019, og som har valgt at genopstille, vil fortælle om deres erfaringer som kandidat gennem den opstillingsperiode og det valg, som de for nyligt har været igennem.
Vore 3 kandidater, som genopstiller er;
Sikandar Siddique (FT-medlem), Sofie Groth (suppleant) og Ken Patrick Petersson.
De ligger inde med erfaringer, som vi alle kan blive klogere af.
Både for kommende aspiranter, så de får indsigt i, hvad der kræves og forventes af indsats. Foruden alle fremmødte, så vi bedre kan vurdere de enkelte aspiranters/kandidaters kompetencer, når vi skal afgive vore stemmer.
Medlemmer der ønsker at kandidere til næste folketingsvalg (senest 5. Juni 2023), og som ønsker at stille op til dette opstillingsmøde, kan rette henvendelse til Københavns Omegns Storkreds (KOS);
storkreds.kbh.omegn@alternativet.dk - senest d. 1. Marts 2020.
Går man med en drøm om at blive kandidat, så vil det være oplagt at møde op til dette møde og blive klogere ved at lytte og stille spørgsmål til de garvede kandidater.
Derudover skal vi vælge medlemmer til følgende poster;
Hovedbestyrelsen (HB) for 1 år
Politisk Forum (POFO) for 1 år
Dialogrådet for 1 år
Du kan læse mere om HB, POFO og Dialogrådet her;
Opstillingsgrundlag til HB, POFO og Dialogrådet skal være storkredsen i hænde senest 2 uger før opstillingsmødet, dvs. d. 14. Marts kl. 23.59.
Det sendes pr. mail til;
storkreds.kbh.omegn@alternativet.dk - skriv ”Opstilling” i emnefeltet.
Dagsorden for opstillingsmødet:
- Velkomst
- Valg af dirigent
- Valg af referent og stemmetællere
- Valg af ét medlem og én suppleant Alternativets Hovedbestyrelse (HB)
- Valg af to medlemmer og én suppleant til Politisk Forum (POFO)
- Valg af ét medlem til Dialogrådet
- Præsentation af FT-kandidater og evt. aspiranter
- Debat
- Evt.
- Afslutning
Tilmeldingsfrist – af hensyn til antal stole og forplejning er den 21. Marts 2020.
Tilmeld dig på AlleOs – via dette link: AlleOs // Alternativet
HUSK at du skal være logget ind, før ”Tilmeld” knappen er synlig – og hvis det driller, kan du tilmelde dig ved at skrive til:
storkreds.kbh.omegn@alternativet.dk - skriv ”Tilmeld” i emnefeltet.
Vi håber at se jer alle d. 28. Marts 2020.
Med venlig hilsen,
Kandidatudvalget for Alternativet i Københavns Omegns Storkreds.