Et lille indspark i debatten om ny politisk leder.
Jeg har tænkt en del over forslagene til vedtægtsændringer sådan at en ny leder af Å, kan være stort set alle. Og jeg tror ikke det er det rette at gøre. Jeg tænker her på tidsånden (stress/travlhed/nyhedsstrømme osv) og hvad der med den i mente, reelt er kræfter til. Har vi dem? Har vi overskud til nye arbejdsgange igen og igen, og finder vi i pressede situationer på nye veje frem for at blive i selen og gøre det hårde arbejde der uvægerligt følger med? Skylder vi os selv at få lidt ro på og gøre alvor af flere af de ting som er kernen i Å?
Jeg har en fornemmelse af, at der er sat så rigeligt i søen, og at der er behov for kontinuitet og arbejdsro i de forskellige råd/fora/udvalg osv. Jeg mener vi har rigeligt nytænkende igang allerede, og at det kunne være gavnligt med en periode hvor man kunne arbejde sig mere i dybden med forskellige emner/opgaver. Her tænker jeg eksempelvis på Torsten Geils argumentation for hvorfor han ikke stiller op. Han har gang i så meget godt nu, og den grønne gang fungerer. Ligeså oplever jeg, at vi ude lokalt får mere og mere fat om sagerne, og etablerer os og eksempelvis danner stærkere netværk med andre lokalafdelinger.
Jeg tænker som andre også nævner, at vi ikke skal nytænke Å, vi kan sådan set læse op på de politiske skriv der allerede ligger i massevis, og så komme videre med de ideer/værdier og visioner, som jo for de flestes vedkommende, må være grundkernen i hvorfor man er en del af Å. Jeg har personligt brug for at kunne arbejde videre med de udspil der allerede ligger og få dem til at leve ude lokalt blandt almindelige mennesker. Og ikke bekymre mig om en politisk ledelse der går helt nye veje…
Så for mig at se, kunne det være en god ting, at vi fortsætter herfra hvor vi står, med det hold der er sat, og alle os der er i fuld gang ude i landet, som jo faktisk har frie tøjler under vores værdier og debatdogmer, til at iværksætte en masse tiltag. Der mangler egentlig bare ro til at udføre disse ting og mærke glæden ved at være en del af et parti der har så meget godt i posen
Gode refleksioner. Jeg er dog uenig, og ikke fordi jeg selv er aspirantkandidat. Men som vi står lige nu, og hvis vi fortsætter ufortrødent, så tror jeg simpelthen projektet dør. Vi har ligget virkelig skidt i meningsmålingerne længe men nu, hvor der er udsigt til forandring hører jeg rundt omkring at nye og gamle medlemmer kommer til, gejsten er tilbage og vi er steget et mandat i meningsmålingerne.
Vi har, i min optik, simpelthen ikke tid til at hvile på laurbærrene hvis vi fortsat ønsker at være repræsenteret politisk.
Jeg ser det slet ikke som at hvile på laurbærrene, at man klør på der hvor vi er nu. Stilstand bliver aldrig et problem for Å tænker jeg, men det kan det at man vil mere end der er kræfter til, blive. Så kan energien netop dø ud, fordi intet rigtigt kommer i mål. Vi har behov for succeserne og at opnå mål, og derfra komme videre. Det er der jeg tænker vi er nu, og kan vi sikre en ledelse der understøtter alt det gode der er i gang og som også venter på tur til at blive sat i værk, så sikrer vi både at folk bliver fordi det giver mening det man gør, samt at udviklingen fastholdes.
Den del er jeg ikke bekymret for, det ligger jo iboende den politik der føres, og i os mennesker. Og så tænker jeg, at trygge mennesker tør, og trygheden kommer med kontinuitet, og deraf igen mod til at gå nye veje indenfor en organisation der er stabil. Og det synes jeg vi skal udnytte til fulde.
Tak for jeres input. Jeg mener ikke det er en politisk leders opgave at bibeholde Alternativet i status quo. Vi skal videreudvikle vores politik og visioner.
Min største bekymring er dog bevægelsen, den mener jeg vi fra national hold helt har tilsidesat. En kæmpe fejltagelse i min optik. Jeg er selv aktiv i Odense og har været det siden '15. Og jeg mener slet ikke at alt vores hårde arbejde er blevet værdsat nok! Som aspirantkandidat er bevægelsen et af mine vigtigste fokusområder. Det andet jeg ønsker at fremme, skulle jeg opnå tilliden, er ALLE vores bundlinjer! Vi har en stærk og seriøs politik på alle bundlinjer og dét skal vi altså have formidlet ud så det bliver almen viden.
Jeg mener ikke vi bibeholder Alternativet i en status quo ved at få en i front som er der allerede. Hvorfor er stabilitet lig med stilstand? Sådan ser jeg det slet ikke. Kan en der er der allerede, ikke udvikle videre sammen med os under de rammer vi har sat, og som er ved at finde sit leje?
Jeg er helt med på at tiden er moden til igen at få bredt vores politik ud, herunder de tre bundlinjer, der er så meget godt at tage fat på
Gentagelse af nye ideer er vigtigt, hvis de skal slå rod tænker jeg.
Beklager, så har jeg misforstået. Jeg mener dog stadig vi har brug for ledelse i form at en politisk leder. Jeg mener så, modsat fx Josephine, at det interne er vigtigere end kaffe hos Mette Frederiksen. Lad os tage os af hinanden først og ud fra dét fundament kan vi begynde det parlamentariske arbejde.
Jeg tror på det Alternative projekt som det er formuleret og udviklet, og jeg er helt enig med Nanna og Hanne, og tænker at det er forbundet med en vis usikkerhed, at ændre for meget på projektet i forbindelse med valget af ny politisk leder. Det er som et gammelt ordsprog siger: “at skifte hest i vadestedet”, - en dårlig ide.
Jeg tror på projektet som det er, og finder det som en sikkerhed, at den politiske leder er at finde i folketinget. Derved sikrer vi bedst at den vedtagne politik også er en politik, som vores politikerne er enige om at bakke op om.
Derimod ville jeg rigtig gerne have mere liv i selve bevægelsen, hvor de kreative, gode ideer ofte er at finde. Men før det kan blive til en handlekraftig politik, må den bearbejdes og tilrettes, også af politikerne.
Jeg tænker, at der i den proces kan blive meget svært at sikre en mulighed for sammenhørighed og en “fælles vilje” når den politiske leder ikke er medlem af folketinget, og derfor ikke selv er en del af det politiske fællesskab.
Jeg er dog helt enig med både Josephine og Torsten på dette punkt. At være politisk leder OG samtidig skulle varetage sine forpligtelser som mf’er er simpelthen urealistisk. Og jeg tænker da også, uden at have spurgt ham, at det er en af grundende til at Uffe, nu hvor han skal skal trække et helt andet læs med politiske poster, trækker sig. Det er en enorm arbejdsbyrde at pålægge nogen at skulle varetage to fuldtidsstillinger samtidig. Og mener faktisk heller ikke det er helt i tråd med vores egen arbejdsmarkedspolitik.
At være politisk leder for Å, hvad er det for en rolle man udfylder? Er den defineret egentlig?
Jeg tænker at en ny frontperson, en talsperson om man vil, ikke behøver at have samme omfang som den rolle Uffe Elbæk har haft. Det tænker jeg også er en størrelse der ikke sådan kan sammenlignes ift hvordan det har været at være med helt fra start, og så til der hvor vi er nu. Her kan vi jo vælge at rollen tilrettelægges på en måde, så det hænger sammen ift de opgaver man ellers har, eksempelvis som en del af folketinget. Rasmus Nordquist har umiddelbart ikke udtalt bekymring om at bestride begge dele.
Det er nævnt at man kan gøre som Enhedslisten, hvor flere har rollen i front, men med tilpasninger der er afstemt ift vores værdier?
Og netop det med værdier, er vel egentlig det som er det fundament vi skal videre på, at vi bakker op om dem, og efterlever dem på bedste vis. Også dem der er politisk leder, talsperson eller hvilken titel der nu vælges.
Nej, og det gør mig faktisk bekymret at Rasmus mener han kan/skal varetage sådanne to roller på samme tid. Jeg har den opfattelse at vi andre der stiller op (ved ikke med Theresa) siger vores arbejde op såfremt vi bliver valgt. Deri læser jeg at vi ser det som en fuldtidsopgave at varetage den rolle.
Men du har ret i, at rollen som sådan ikke er defineret. Det kan man også læse ud af alle kandidaters prioriteter og ønsker. Og det er både godt og skidt.
Har man erfaringen, overblikket og roen, så er jeg på ingen måde bekymret for at en Mf’er kan begge dele. Jeg har en tiltro til at de kan løfte opgaven, med støtte fra baglandet, både på Christiansborg og ude lokalt. Sammen er vi stærkest
Jeg tænker vi skal definere rollerne:
For mig er den politiske leder en samlende figur blandt politikerne i folketinget, og som sådan også en ledende faktor, når politiken udarbejdes og implementeres. Den politiske leder kender alle reglerne for politisk udøvelse i folketinget, og har i min optik netop til opgave at være velinformeret og vidende i forbindelse med arbejdet i folketinget.
Derfor er det også en naturlig følge at den politiske leder også bliver leder af politisk forum. Her er der (formentlig) behov for den samme samlende kraft for at kunne forfølge de politiske mål.
Derimod ser jeg ikke at den politiske leder nødvendigvis skal være tæt på bevægelsen. Bevægelsen er for mig noget andet end decideret politik. I bevægelsen skal der være en langt større frihed omkring udviklingen af kreative tanker og ideer, så visionerne her kan få helt frit løb. En leder af bevægelsen bør faktisk være helt fri af det, som netop den politiske leder synes at være underlagt.
Derfor så jeg rigtig gerne, at bevægelsen blev tiltænkt med en “leder”, som kunne fremme lysten til at arbejde kreativt med opgaverne, for at udvikle bevægelsen for alle de medlemmer, som ikke før har været at finde i politik, - som vi som bekendt har mange af, men som også til dels er i besiddelse af et stort ønske om at være med på en mere ustruktureret måde, for at kunne bidrage med deres visioner og ønsker.
Så mit ønske er en skarpere politisk profil og en skarpere bevægelses-profil.
Noget som også er beskrevet andetsteds her: "To ledere? En aktivistisk og en politisk?
