Den officielle mindsteløn i vores samfund fastsættes gennem overenskomsterne. Den er formelt set udenfor politikernes kontrol. Men dette er også kun formelt, for den reelle mindsteløn udgøres i praksis af kontanthjælpen, som fastlægges politisk. Så politikerne har her en de facto indflydelse på løndannelsen.
I troen på, at man politisk kan forøge gabet mellem kontanthjælp og mindsteløn glemmes, at kontanthjælpen ER mindstelønnen og gabet til det næste løntrin justeres af markedskræfterne/overenskomsterne, helt uden politisk kontrol.
Kort sagt, nedsættes kontanthjælpen vil det blot presse mindstelønnen, og så er man lige vidt - medmindre man også går ind og lovfastlægger denne. Og det er der næppe politisk grobund for.
Politikernes styring af kontanthjælpen fungerer derfor som en undergravning af “den danske model”. Så for at hindre politisk påvirkning af den frie løndannelse - i dette tilfælde i stærkt negativ retning - er der kun én mulighed. Kontanthjælpens størrelse skal helt ud af politikernes styring og automatisk følge den af arbejdsmarkedets parter fastsatte mindsteløn.