Kommende arrangementer, som du kunne have lyst til at deltage i?

Kære medlem i Å Rudersdal.

Vi skriver til jer med lidt omkring arrangementer netop nu. Måske kunne du have lyst til at komme med- på afstand og med håndsprit:-)

Kommende arrangementer

Der er tre kommende arrangementer, som kan være interessante for dig at deltage i.
Hvis du er hurtig, så er der “OPSTART KV21 I NORDSJÆLLANDallerede i morgen (20. oktober)kl.18.30. Her kan man være med uanset om man overvejer at opstille som kandidat, blot vil høre om Alternativets linje i den kommende valgkamp eller gerne vil være med til at lave kampagne.

Du kan tilmelde dig her (bag login):

Det andet er d.3/11 og finder sted i Birkerød, hvor vi har arrangeret fællesspisning og en aften med “Væredygtighedsspillet”, hvor vi skal debattere forskellige emner, der har relevans i forhold til de 17 Verdensmål og de otte væredygtighedsmål, som Center for Væredygtighed har udviklet.

Vi mødes på Mantziusgården kl.18.00 til fællesspisning, hvos alle tager deres eget mad og drikke med. Kl.19.00 går vi så i gang med debataftenen.

Du kan melde dig til på følgende link (bag login):

Det tredje arrangement er i Hillerød d.11/11 kl.18.30 og handler om Den sociale bundlinje. Her kommer Nick Allentoft og Torsten Gejl, der begge brænder for den sociale dagsorden. Denne aften handler om, hvordan man kan virkeliggøre den vision, om et samfund, hvor ulighedskurven knækkes og hvor ligeværdet og tilliden mellem forskellige befolkningsgrupper øges.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig her (bag login):

Fælles for alle arrangementer, er at vi holder afstand, spritter af og tager hensyn.

…og til sidst, lidt om Kommunalvalg 2021 (KV21)
Netop nu, har vi ikke nogen kandidater til KV21, så hvis du går med en “kommunalpolitiker i maven”, så kontakt bestyrelsen og lad os mødes over en kop med noget varmt i og tale om det. Du kan skrive til os på: rudersdal@alternativet.dk

På bestyrelsens vegne
Susie Cowan, forperson :slight_smile: