Kødproduktion og klima - økologisk vs konventionelt

Politikområder Fødevarer, Landbrug & Fiskeri
1

Jeg læser Naturressourcer på Københavns Universitet, og under min uddannelse er det gået op for mig, at der er noget galt med debatten vedrørende økologiske fødevare.
Det er et faktum, at produktion af kød forurener både miljøet og klimaet. MEN det viser sig, i følge en artikel af Randi Dalgaard m.fl. (http://lcafood.dk/djfhus82ny.pdf skema side 28), at økologisk produceret svinekød øger den globale opvarmning ca. 15 % mere end konventionelt produceret svinekød.
Der skal dog lægges vægt på at det er pr. kg kød og ikke pr. hektar. Alligevel synes jeg, at dette er grund nok til at bringe ulemperne vedrørende økologisk kødproduktion på bane.
Ja, det er godt for miljø. Ja, det er godt for dyrevelfærden. Men nej, økologisk kødproduktion er ikke godt for klimaet.

Min konklusion er, at den bedste udvej er, at hæve prisen på kød og dermed sænke efterspørgslen. Altså vil der produceres mindre kød, både konventionelt og økologisk.

Hvad er jeres tanker vedrørende dette?

2

Helt enig - og det stemmer jo så også fint med faktaark i Alternativets partiprogram, der udmelder:
“Et lavere forbrug af kød,
særligt oksekød, er det
mest miljøbeskyttende
tiltag man som forbruger kan
vælge – det er endda mere
miljøbeskyttende end at
købe økologiske varer frem
for konventionelle.”

Etisk Råd har netop også anbefalet en afgift for kød/ oksekød, dog er politikerne vist ikke særligt positive med hensyn til en sådan afgift, men måske kunne Alternativet være modige nok til et sådant forslag? Det passer jo som nævnt til tankerne i partiprogrammet.

Økologisk produktion er kun lidt bedre end den konventionelle med hensyn til dyrevelfærd. Jeg har tidligere kun købt økologiske animalske produkter, men efter lidt reseach kunne jeg konstatere, at der også sker grov dyremishandling i den økologiske produktion, så derfor var der kun en mulighed tilbage - at undgå de animalske produkter, hvilket heller ikke er så dårligt, da dette forøger sundheden.

Men helt klart for en afgift. FN har også i en rapport udmeldt, at vi bør bevæge os væk fra animalske produkter, og at der bør sættes en afgift på kød.

https://iceagenow.info/tax-meat-until-its-too-expensive-to-eat-new-un-report-suggests/

Det skal lige nævnes, at jeg ikke har haft tid til at nærstudere selve FN rapporterne, så ved ikke helt, om de indeholder det, som overskrifterne udmelder.

3

Den væsentligste ulempe ved at hæve priserne på kød, er ringere konkurrenceevne som er motoren til produktudvikling i en bæredygtig retning. Fordelene ved en afgift er politiske uden videnskabelig evidens, så din konklusion er baseret på forkerte præmisser Lasse.

Du henviser til Randi Dalgaards artikel, men overser at artiklen kun omhandler dansk svinekøds miljøprofil. Du kan derfor ikke uden videre konkludere som du gør, da specielt Englands datagrundlag ikke er sammenligneligt med det danske

Kort fortalt skyldes det forskellighederne i indberetningspligten for ejer, forpagter og forhandler i England, hvor driftsform og distributionskanaler er forskellig fra det danske.

Det engelske datagrundlag medregner ikke ændringerne i driftformen fra 1995 til 2005 som de danske, hvor specielt foder og efterbehandling af gylle spiller en markant rolle i Danmark som Randis rapport også omtaler. En afgift vil bremse den udvikling.

Tilhængere af afgifter læner sig op ad “University of Google”, der ved hjælp af Facebook og hjemmesider udgør et eldorado af usorteret viden, informationer, videnskabelige og uvidenskabelige rapporter, konspirationsteorier, doktordisputatser, snakeoil anprisninger, rygter, halve sandheder, medicinske artikler og anekdoter som er vegetarismens foretrukne skriftsteder.

Selv om der blandt vegetarer er stor viden om human ernæring, er det samtidig den gruppe man finder mennesker med spiseforstyrrelser. Tilstanden kan bedst betegnes som det postfaktuelle samfund, hvor vi selv vælger den sandhed der bedst passer ind i vores virkelighed.

Læg mærke til, at det er stenbrosøkologerne som befinder sig længst væk fra den videnskabelige tilgang til viden, der kommer med de klareste udmeldinger. Et nærstudie af rapporterne anses som forstyrrende for holdningerne.

4

Birte Lambjergaard:
Dit seneste link til iceagenow.com var dråben. Af alle, linker du til Robert W. Felix som overalt i den videnskabelige verden er berygtet for at drive junk science.

5

Nu har jeg givet det nævnte link, fordi du her kan finde link til en FN rapport, der - måske - taler om en afgift for kød. Det er altså denne FN rapport, omkring klima, der er interessant og ikke Robert W. Felix.
Jeg skriver også, at jeg ikke har haft tid til at nærstudere FN rapporterne, men dog så meget, at jeg ved, at FN opfordrer til, at vi skal bevæge os væk fra animalske produkter.
En FN ekspert har efterspurgt en afgift på kød, men om det er med i den nævnte FN rapport er så spørgsmålet, som jeg endnu ikke har haft tid til at undersøge.

Jeg finder tonen i dine indlæg ret så uforskammet, det er bestemt ikke fremmende for dialogen, og jeg er sikker på, at det slet ikke er i tråd med Alternativets debatdogmer.

Men altså - det er FN rapporterne, du skal interessere dig for og ikke Robert W. Felix, det har du misforstået.

6

Du skriver: “Selv om der blandt vegetarer er stor viden om human ernæring, er det samtidig den gruppe man finder mennesker med spiseforstyrrelser” - har du nogen dokumentation for den påstand?

Gerne forskning og ikke en eller anden ernæringsterapeut, der har en personlig holdning dertil.

7

Du har selv klart og tydeligt linket til iceagenow.com og theguardian.com som jeg tager fat i. Iceagenow.com har jeg ingen yderligere kommentarer til. Sitet er endegyldigt dømt som junk science. Din henvisning skyldes manglende grundlæggende kildekritik.

Theguardian.com referer til Edgar Hertwich der indtil 2015 var professor i energi ved universitetet i Tronhjem, Norge, men er nu ansat ved Yale School of Forestry & Environmental. Bemærk at denne institution har sit udgangspunkt i skovdrift i Nordamerika med deraf miljøpåvirkninger, herunder landbrugets indvirkning på skovdriften. Kort fortalt, er det driftformenernes miljøpåvirkninger der forskes i. Din udlægning skyldes manglende faglig indsigt.

Nu linker du via en anden artikel i The guardian til Maarten Allard Hajer, der som politisk forsker rådgiver ud fra situationen her og nu, og som på visse punkter er sammenfaldende politisk med Edgar Hertwich’s udtalelser. Udmeldingen baseres netop på situationen her og nu, men han har i andre sammenhæng påpeget ændringer i driftformen som en vigtig faktor til miljøforbedringer. Din udlægning skyldes manglende videnskabelig indsigt.

Jeg har gennemlæst FN rapporterne, men hvordan skal jeg bibringe dig en større forståelse når du ikke selv har gennemgået dem. Dine holdninger er bygget på overfladiske overskrifter.

8

Du behøves så ikke at gøre noget for at bringe mig til nogen større forståelse, jeg henholder mig som nævnt til udmeldinger fra fagfolk og klimaforskere, der udmelder, at et lavere kødforbrug er det mest klimabeskyttende tiltag, du som forbruger kan tage, og at økologisk faktisk udleder mere CO2 end konventionelt - helt som trådstarter udmelder også jf. udmelding i Alternativets partiprogram.
Derfor som tidligere nævnt en god idé med en mærkbar afgift på kød. Andre lande taler også om en afgift - det er jo nemlig vigtigt, at flere følger trop for at det har nogen effekt.

9

For at holde debatten på rette spor, er det nødvendigt at fokusere på Lasses henvisning til Randi Dalgaards rapport om svinekøds miljøpåvirkning. Lasses spørgsmål er relevant, men konklusionen er truffet på et for spinkelt grundlag.

For det første vil en dansk enegang med yderligere afgifter på svinekød kun forringe incitamentet til miljøforbedringer i dansk landbrug. Problemerne er indgående belyst af landbrugsorganisationerne. Det bestrider ingen fagfolk, men klimaforskerne omtaler dem ikke.

For det andet vil et reduceret kødforbrug i Danmark ikke opnå en målbar klimaeffekt. Hovedparten af svinekødsproduktionen går til eksport. Der er både fagfolk og klimaforskere enige.

For det tredje stiger det samlede kødforbrug globalt med den øgede velstand. For at forstå samspillet mellem fødevarer og velstand kan du ikke henvise til FN’s rapporter om klima. Din sagsfremstilling er et eksempel på en førsteklasses tredjerangs fremgangsmåde. Klimaforskere beskæftiger sig ikke med et lands økonomiske og sundhedsmæssige udvikling.

For det fjerde overser du de forskningsmæssige fremskridt der er gjort med foder og gylle der har nedbragt miljøbelastningerne. Den udvikling fortsætter helt uafhængig af Alternativets partiprogram.

Jeg har bemærket, og accepterer at du har en udtalt modvilje mod at tilegne dig en større forståelse. Ulempen er, at denne praksis med fortsat at isolerer sig med ligesindede, for uforstyrret at debattere den magiske væske der får kompasnålen til at holde ret kurs får en helt anden opmærksomhed end hvad du havde forventet. Gentagelser af link med minimale variationer slører ikke den kendsgerning.

Angående spiseforstyrrelser, kan du blot henvende dig til landets hospitaler, hvor sundhedspersonalet alle fortæller den samme historie: De selvbestaltede restriktive kostråd virker som en magnet på folk med spiseforstyrrelser.

Konklusionen om tvang baseret på vrangforestillinger, hvor alle parametre er i spil i et sammensurium uden hoved og hale er på alle måder uetisk, amoralsk og udemokratisk.

10

Efter at have læst jeres kommentarer, vil jeg først gerne kommentere på tonen. Hold den saglig og husk kilder, så en studerende som jeg kan lære endnu mere.

Det er nogle interessante synspunkter i begge bringer. Jeg mener selv, at det er på tide, at kødforbruget blandt verdens rigeste lande bør mindskes. Derfor spørger jeg igen. Hvad er jeres tanker om dette?
Hvilke virkemidler kan vi benytte til at bremse (over)forbruget og fremme bæredygtighed, så vi i fællesskab kan rette op på klimaets nedtur?
Bør man indføre øget undervisning (både i folkeskolerne og gymnasierne) i hvordan klima og miljø påvirkes af fødevareproduktionen og forbruget?

2 Synes om
11

Kære Lasse.
Svaret er givet i ovennævnte. Mit bedste råd er at tage kontakt til bl.a. de organisationer jeg her har nævnt, da de er nærmest kilden der driver grundforskning. Hovedparten af de rapporter der i debatter som denne der oftest henvises til, er litteraturstudier af andres undersøgelser som ikke altid bunder i videnskabelig grundighed. Har du læst videnskabsteori, kender du selvfølgelig de faldgrubber.

Derfor er jeg tilbageholdende med link, for heller ikke jeg kan garantere at jeg har medtaget samtlige parametre. Ignoranter betragter debatter som en fægtekunst hvor brug af link anvendes flittigt i stedet for egen viden, studier og erfaring.

Jeg vil også anbefale du læser journalistisk kildekritik for at være bedst rustet i dine studier.

Under alle omstændigheder skal du ikke vige tilbage når tonen bliver hård. Det er nødvendigt, når misforholdene blotlægges uden modparten viser tegn på forståelse. Så har du kun tilbage, enten at ignorere eller afvise bestemt for ikke at stivne i ørkesløse diskussioner med en trold.

Angående undervisning i klima og miljøpåvirkninger foregår det allerede i både folkeskolen og gymnasierne. Dog skal man huske på hvilket niveau der undervises. Resultatet skulle gerne vække interesse for videre kendskab, men må ikke forveksles med videnskab. Den dygtige lærer forstår at navigere i farvandet mellem læring og indoktrinering.

Held og lykke med dine studier.:slight_smile:

12

Heldigvis er klimaforskere og flere myndigheder som nævnt så helt enige med dig - kødforbruget bør nedsættes.
Og dette kan også som nævnt blive gavnligt for både sundheden og dyrevelfærden.

Ja, man bør sandelig indføre øget undervisning i, hvordan klima og miljø påvirkes af fødevareproduktionen og forbruget og også iinformere mere om sundheden omkring de forskellige produkter.

I det hele taget skal der meget mere oplysning til med hensyn til kødproduktionens konsekvenser for sundheden, miljø/ klima og for dyrene.
Når man debatterer rundt omkring ser man, at folk har et helt forkert billede og ved ret meget lidt om de konsekvenser, som kødproduktionen har.
Dog er oplysning ikke nok, der skal politiske tiltag til og jeg hilser derfor Alternativets forslag til en afgift på kød meget velkommen, håber på endnu flere lignende gode tiltag.