Klimamarch og Valgfest.
Valgkampen kører for fuld skrue nu. Masser af valgmøder, plakatophængning, gadeaktiviteter og aktiviteter på de sociale medier.
Husk at gå ind og like og dele de opslag, kandidaterne lægger ud på de forskellige medier.
Tak til alle jer, som undervejs har givet en hånd med. Dels de ”gammelkendte” lokale alternativister, men så sandelig også de ”nye” aktive, som har givet en hånd med.
Det betyder rigtig meget.
Klimamarch:
På lørdag arrangerer Klimabevægelsen klimamarch.
I Viborg starter klimamarchen fra Trappetorvet, Gravene 17 i Viborg kl. 12.00 og slutter med taler og sang på Hjultorvet kl. 14.00.
Ud over de store byer er det kun i Viborg, at Klimabevægelsen via Bedsteforældrenes Klimaaktion og Den grønne Ungdomsbevægelse afholder klimamarch.
Det bliver en lidt anderledes march end ved tidligere klimamarcher. Arrangørerne har valgt at have fokus på Overshoot Dag, som ligger den 20 marts i år. I Danmark forbruges 4,7 jordkloders ressourcer om året og det markeres med et båreoptog med 4,7 jordkloder båret af unge medlemmer af DGUB og ledsaget af en tromme i front af en i øvrigt ”stille” march.
Jeg kan kun opfordre ALLE, der har mulighed for og lyst til at deltage om at møde frem.
Vi tager selvfølgelig træbåden fra de tidligere valgkampe udsmykket med valgplakater, flag mm. med, så Alternativet bliver tydeligt repræsenteret. Jo flere medlemmer, jo stærkere markering og jo bedre støtte til vores flittige kandidater.
Valgfest:
Vi har snakket om valgfest. I den forbindelse vil jeg rigtig gerne høre, hvem der har lyst til at deltage. Vi foreslår, at vi mødes og spiser sammen, på den måde, at man medbringer en lille ret, og vi så laver en slags buffet.
Snacks og drikkevarer indkøbes centralt.
Og så er der jo efter spisning fuld fokus på valgresultater.
Når jeg gerne vil vide, hvem der kommer, handler det om noget rent lavpraktisk.
Hvis vi ikke bliver så mange (under 20) er det hyggeligst (og billigst) at vi afholder valgfesten på Naturambassaden. Hvis vi bliver flere, lejer vi et festlokale.
Så derfor er det rigtig vigtigt, at du / I tilmelder, senest torsdag den 19. marts.
Skriv en besked på mit private telefonnummer (28971163). Navn, antal personer og mailadresse.
Undlad tilmelding via partiets officielle mailadresse. Den er overfyldt pt.
Så vil I høre nærmere hurtigst muligt.
Pressedækning:
Steffen, vores kandidat fra Ringkøbing, har været i den lokale avis.
Det er en åben artikel, så jeg sender lige et link, så I kan lære ham nærmere at kende
Nicklas har snor i Herning Folkeblad sammen med sin bonusmor som sidder i Folketinget for de konservative. Det kommer vist også en artikel ud af,
Godt med noget presseomtale. Det er vi ikke forvænt med.