Plantebaseret mad og fællesmiddag på Mindbjergs, Jernbanegade 17A, 4800 Nykøbing
Rundt om et måltid mad kan vi samle vores drømme om en grønnere hverdag og sammen hjælpe hinanden i gang med den. Vi kan lære hinanden bedre at kende, dele håb og ideer, og sammen finde ud af, hvad vi kan gøre.
Og så kan vi inspirere hinanden med måltidet i sig selv. Inspireres til at spise grønnere, udforske det grønne køkken og dele erfaringer og oplevelser derfra med hinanden.
Fødevareinstituttet på DTU har udregnet, at kostens klimaaftryk kan reduceres med 20-35% ved at reducere mængden af animalske fødevarer eller med 45-50% ved at overgå til veganske kostformer. Plantebaseret kost er derfor central for at ændre vores fødevareproduktion til at blive mere bæredygtig.
Vær med her torsdag den 25. april kl. 17-20 og få en masse at vide og smag på sagen.
Pris 100 kr. - og tilmeld dig i restauranten eller på 61415669.