Jakob Jespersen og Ruth Johnsen, medlemmer af Politisk Forum, samt Peter Kjær Hansen, folketingskandidat, alle valgt i Storkreds Sjælland, inviterer hermed medlemmer i hele landet til to Zoom-møder. Idéen er, at debatten skal fokusere på, hvilke handlinger i den kommende KV21-valgkamp, der kan være relevante i forhold til temaet for møderne.
Det er lykkedes os at få to særdeles kompetente og interessante foredragsholdere til at komme og give deres bidrag til en debat om et tema, der ligger os i Alternativet stærkt på sinde. Der gives bud på to forskellige udgangspunkter.
På første møde mandag den 26. oktober 2020 kl. 19:00-21:30 sætter vi fokus på kunsten og kulturen som samarbejdspartner, når vi får besøg af kulturdebattør, Christian Have, til en debat om grøn omstilling og hvordan vi kan formidle den i den kommende valgkamp.
Hvis I ikke kender Christian er her en præsentation: Historien — Christian Have
Christians synspunkt er, at kunsten og kulturen kan være en effektiv samarbejdspartner, når det gælder om at inspirerer befolkningen til at leve mere bæredygtigt og tage ejerskab for den grønne omstilling. Det skyldes af kunsten og kulturen er billedskabernes og historiefortællernes hjemmebane.
Dét budskab passer fint med at i Alternativet skal kunst og kultur i centrum for politikudviklingen. På mødet får vi lejlighed til at drøfte hvordan.
Læs mere og tilmeld dig på AlleOs - håber, at vi ses!