Her er der oprettet et forum, hvor vi kan samle trådene til Alternativets kommende sangbog. Nogle vil bare foreslå en sang, og andre laver sange selv. Alle er velkomne til at bidrage til sangbogen og komme med kreative forslag i øvrigt. Nu er vi begyndt, og så ser vi, hvor vi ender. Det bliver spændende!
Lidt forslag til Alternativets sangbog:
Øverst på min hitliste står helt ubestridt Piet Heins Sommerens Ø – det er endnu ikke lykkedes mig at komme igennem sidste vers uden gåsehud
Så er der de to klassikere fra Halfdan Rasmussen, som jeg næppe er ene om at foreslå.
Bæredygtighed er jo en cyklisk tanke – årstidens sange er derfor helt oplagte. Fx de tre jeg nævner på listen nedenfor – og så selvfølgelig førnævnte Sommerens Ø (egentlig synd, den ikke hedder Sommerens Å – men den kan vi måske selv skrive en dag).
I den lidt tungere ende foreslår jeg Se nu stiger solen – men den har muligvis lidt for religiøse konnotationer (dog ikke nødvendigvis kristne) til at kunne rumme hele Alternativets medlemskreds.
Listen bliver derfor:
• Sommerens Ø (tekst: Piet Hein musik: Mogens Jermiin Nissen)
• Noget om Billigrejser (tekst: Halfdan Rasmussen)
• Noget om Helte (tekst: Halfdan Rasmussen)
• Septembers himmel er så blå
• Det lysner over agres felt
• Bag sne står urt og busk i skjul
• (Se nu stiger solen)
Hvis I giver mig 20 minutter med højskolesangbogen, skal jeg hurtigt finde flere bud. Men der er jo nok også andre end mig, der har gode forslag. Måske nogen af dem er lidt mere opdaterede .
Godt at du lægger ud med forslag. Det hele bliver bedre når vi rigtig kommer igang.
Nu skal man jo nok lige vænne sig til det her dialogforum, men som udgangspunkt kan jeg spørge: Jeg har tidligere sendt en amil med et par sangforslag. Skal jeg sende dem igen i det her forum, eller er de med i “bunken”.
Hvis jeg nu skulle finde på et par forslag mere, kan man så hæfte en fil ved her. Det ville jo være lettere og mere stavefejlsfrit, end hvis jeg er nødt til at skrive hele teksten ind igen.
“Sommerens Ø” er en fin sang - lidt svær at synge, men fin.
Rent principielt kan man overveje, om vi skal bladre hele Højskolesangbogen igennem og sortere “Alternative” sange ud, eller man skal sige at højskolesnagbogen har man jo altid ved hånden, så vores sangbog måske skal holde sig til sange, der netop ikke står i højskolesangbogen.
Det har også nogen at gøre med, hvor digert et værk, vi satser på at lave. På et tidspunkt når vi nok til at få fastlagt nogle rammer, at arbejde indenfor. Det gør udvælgelsesprocessen lettere.
Jens: Ja, sæt på her. Det er det forum, vi har, og der er ikke andet at gøre end at lære at bruge det. Det er her, at vi kan se hinandens produkter.
Jeg giver Jens Frydendal ret. Det kan godt være vi har det her forum, men det egner sig ikke så godt til formålet. Vi kan ikke lægge lyde ind, pdf-filer eller png filer af noder/tekster. Og hvad med markering af becifringer over teksten i første vers, det kan heller ikke laves i det her forum. Jeg kan gøre det, at jeg bruger min egen hjemmeside og lægger et link til det jeg vil vise, men det er ikke optimalt, for det kan andre ikke.
Tilgengæld Jens Frydendal kan du klippe sangen i det originale dokument og sætte den ind i her, det skulle virke. Men det er stadig ikke godt nok til det her brug mener jeg. Faktisk giver Facebook os langt flere muligheder, men så støder vi ind i andre problemer med Facebooks rettigheder til det materiale, der deles, og her er jeg ikke sikker på noget.
Efter min meniing skal sange ikke ses, de skal høres og føles.
’
Man kan godt vedhæfte billeder og andre dokumenter. Enten via CTRL + V eller ved at klikke på det passende ikon i formatteringslinjen.
Ikke alle filtyper er tilladt, men vi kan godt tillade mp3/mp4 og lignende, hvis det er nødvendigt?
Jeg synes bare, at vi skal bruge forummet til det, det kan bruges til. Der er ikke andet at gøre.