Hvorfor skulle vi dog bruge en energiform der kan være til fare for mennesker og efterlader affald til vores kommende generationer, det er tid til at forske og tænke anderledes? Danmark er også alt for lille og tætbygget land til dette hvis der sker et udslip som ødelægger alt omkring et værk, det er no go. Utroligt at man kan tænke den vej igen, en vej som befolkningen tidligere har sagt fra til og utroligt at vi ikke er kommet længere. Jeg går gerne march igen imod dette.
4 Synes om
Kære Hanne,
Jeg synes du leder diskussionen i en helt anden retning end Alternativets ståsted. Fusionsenergi har der som også anført af andre været forsket i 50-60 år, og der er mindst 30 år endnu til at det fungerer rent teknisk. Selv superoptimisterne i World Economic Forum mener det tager 15 år. Dertil kommer at alle erfaringer med atomkraft er, at det er en meget dyr teknologi, der lægger beslag på enorme ressourcer. Se til England, se til Finland. Desuden skal værkerne først opføres, det tager nemt yderligere 20-30 år derefter. Det er jo ikke et par bambushytter, der lige skal opføres. Altså en tidshorisont på 50-60 år med stort ressourceforbrug. MEN, både klimaforskerne og vi som parti er jo helt enige om, at der skal ske en allerhelvedes masse inden for de næste 10 år - er du ikke enig i en 70 % reduktion i 2030 ?? Vi skal bruge pengene klogt og fornuftigt. Vi har allerede en teknologi, vindkraft, som vi ved virker. Vi har en teknologi, solenergi, som bliver billigere og billigere og kan gøre stor gavn netop i de egne af verden, som har meget sol og stort behov. Vi mangler investeringer i lagring, MEN VI MANGLER IKKE TEKNOLOGI, både vindenergi og solenergi kan lagres, i batterier og i vandkraft (se Kraunas værket i Litauen: Kruonis Pumped Storage Plant - Wikipedia). vi mangler kun investeringer. Der bruges milliarder og atter milliarder i forskning på fusionsenergi. Brugte man disse midler til at opføre vandkraftværker til energilagring og til produktion af energilagrings batterier, kunne 70 % målet opfyldes, og vi kunne formentlig være CO2 neutrale i 2040. Husk, at vindenergi allerede i dag er den billigste måde at producere elektricitet på.
Iøvrigt er den - uudsagte - baggrund for talen om fusionsenergi et evigt voksende forbrug - som jeg forstår Alternativets politik skal vi nedsætte vores forbrug til fordel for andre værdier. Vi går ikke ind for et samfund med flere biler og ny mobiltelefon hvert år, eller ?
Jeg mener, at forslaget om fusionsenergi på alle punkter er en afsporing af Alternativets politik. Jeg stemmer derfor kun på en ny leder, der tager afstand fra fusionsenergi.
Mvh
John Gade
6 Synes om
Jeg er helt enig i dine betragtninger om fusionsenergien… Det er vigtigt for mig at understrege at jeg ser fusionsenergien som et step mod et stigende forbrug, som ikke er noget der har groet i Alternativets baghave, og som sådan primært ville blive en udsættelse af klodens reelle udvikling mod en naturlig bæredygtighed på alle niveauer.
4 Synes om
Kære alle
I går aftes nåede jeg over 100 indsendte stillererklæringer, så jeg er nu klar til at stille op - selvfølgelig forudsat vedtægterne bliver ændret på mandag 
Det er lidt crazy, og jeg er enormt taknemlig for den store tillid og opbakning!
Jeg glæder mig til de kommende uger, hvor vi skal mødes til landsmøder, medlemsmøder og online 
Mvh Rasmus
4 Synes om
I morges blev jeg interviewet af P4 Midtvest - klik her for at høre det
https://www.dr.dk/radio/p4vest/p4vest-morgen/p4-morgen-2020-01-14-06-05#!02:13:33
2 Synes om
Lidt konkrete spørgsmål stillet i en anden tråd:
- Hvordan vil du medvirke til at revitalisere politikudviklingen i Å
Vi skal gøre det nemmere at gennemskue, hvordan man kan få vedtaget politiske forslag, som ikke er visioner. Idékataloget forpligter ikke de folkevalgte, og hvis man ikke ved, om de folkevalgte vil arbejde aktivt for et forslag, er det ikke motiverende at bruge tid på at udarbejde dem.
Jeg synes også, vi skal i gang med at “efterspørge” politik fra POFO og folkevalgte. Ikke i stedet for at politik udvikles nedefra, men som supplement. Hvis man ved, at eksempelvis folketingsgruppen ønsker få udviklet politik på et område, kan det give større motivation for at gøre det.
Desuden skal vi også videre med at udvikle visioner for det samfund, vi ønsker at skabe. Der er allerede gang i planlægningen af en række politiske laboratorier om det, og dem glæder jeg mig meget til.
- Hvad ser du som de væsentligste politiske udfordringer for Å pt
Overordnet set mener jeg den største udfordring handler om at få mange flere til at engagere sig mere i samfundet og demokratiet - og det må selvfølgelig meget gerne være i regi af Alternativet.
Hvis du tænker på det rent parlamentariske i Folketinget er det nok dilemmaet mellem at indgå kompromisser for at få konkret indflydelse og at stå uden for og sige nej, når de andre ikke er ambitiøse nok. Jeg mener, vi skal gøre begge dele, afhængig af situationen, men det er bliver svært at finde den helt rigtige linje.
- Hvordan vil du arbejde for at Å’s politiske ståsted igen bliver nærværende og så relevant at den igen bliver væsentlig for vælgere, presse og ngo` er
Vi skal vende mere tilbage til at være alternative i vores måde at være politiske på. Vi er ikke “bare” et parti med en anden politik end de andre. Det handler om også at se ud over arbejdet i Folketinget, byråd og regionsråd. Jeg tror, det kan ske blandt andet ved at opbygge mange flere handlingsfællesskaber i regi af Alternativet.
- Hvordan vil du vægte dit lederskab, så du også bliver tydelig på Christiansborg og blandt dem der bliver dine kommende politiske lederkollger.
Hvis jeg bliver valgt, vil jeg starte med at tage en åben drøftelse med folketingsgruppen om, hvordan de synes, vi kan få et godt samarbejde - for det er meget vigtet for mig at få et godt samarbejde med dem. Heldigvis kender jeg dem alle fem, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan samarbejde rigtig godt.
Jeg vil indtil videre blive boende i Aarhus. Jeg vil som udgangspunkt være til stede på Christiansborg ca. 3 dage om ugen, så jeg kan deltage i folketingsgruppens gruppemøder mv. og være tæt på sekretariatet. Resten af tiden vil jeg bruge på komme så meget som muligt rundt i landet - og nogle uger vil jeg måske også være mere ude i landet end i København.
Jeg vil også fortsætte i regionsrådet i Region Midtjylland, så de dage, der er møde i regionen, vil jeg være i Jylland. Når jeg taler om at komme rundt i landet, tænker jeg både på vores lokalpolitikere, hvoraf mange sidder meget alene, og på at komme rundt til lokalforeninger og storkredse - og selvfølgelig politiske laboratorier.
- Hvad er dine vigtigste politiske mærkesager
Det vigtigste for mig er den grønne omstilling. Derudover mener jeg, den stigende ulighed er et stort problem, og jeg ser blandt borgerløn som et middel til at skabe et mere lige, frit og trygt samfund. Det er også vigtigt for mig, at Danmark tager et større global ansvar. Endelig har jeg også en stor interesse for sundhedsområdet, hvor særlig mental sundhed er et vigtigt område at sætte fokus på.
5 Synes om
8 SPØRGSMÅL FRA RITZAU
- Var det en rigtig beslutning, at Alternativet stemte ja til klimaloven?
-
Ja eller nej: Ja -
Uddyb:
Det er altid en afvejning, om man har fået indflydelse nok, når man ikke få alle sine ønsker opfyldt. Vi fik påvirket klimaloven positivt og ved at være en del af aftalen får vi også lettere ved at få indflydelse på de konkrete initiativer, der skal realisere målene.
- Var den rigtig beslutning, at Alternativet stemte ja til finansloven?
-
Ja eller nej: Ja -
Uddyb:
Vi fik sat en række fingeraftryk på finansloven, og dermed får vi flyttet Danmark et lille stykke i den retning, vi mener er den rigtige. Hvis vi havde sagt nej, er det ikke sikkert, der var blevet investeret i cyklisme, mere vild skov, grønne obligationer. Finansloven indeholder også en række vigtige forbedringer inden for det sociale område, psykiatrien, daginstitutioner, kulturen, osv.
- Var det en fejl, da Uffe Elbæk pegede på sig selv som statsminister?
-
Ja eller nej: Nej -
Uddyb:
Hvis målet havde været at få flest muligt stemmer, så var det en fejl. Men målet var at gøre op med blokpolitikken og sætte fokus på, hvor lille forskellen på Socialdemokratiet og Venstre var blevet. Vi skulle dog fra starten have gjort det helt klart, at vi ikke ville lade den borgerlige regering fortsætte.
- Vil du pege på Mette Frederiksen som statsminister?
-
Ja eller nej: Ikke besvaret -
Uddyb:
Jeg mener, at Alternativet skal gå til valg på, at Danmark skal have en regering med en statsminister fra S, SF, EL, RV eller Å. Jeg mener først, vi skal tale navne, når vi kender mandatfordelingen. Med den nuværende mandatfordeling er det oplagt, at Mette Frederiksen er den rigtige statsminister, og det er da også sandsynligt efter næste valg. Men vi ved det først, når stemmerne er talt op.
- Vil du pege på dig selv som statsminister?
-
Ja eller nej: Nej -
Uddyb:
Jeg mener, at Alternativet skal gå til valg på, at Danmark skal have en regering med en statsminister fra S, SF, EL, RV eller Å. Alternativet skal have en helt anden størrelse end i dag, før det eventuelt vil kunne komme på tale at pege på os selv igen.
- Skal Alternativet fortsat være i egen grøn blok?
-
Ja eller nej: Ja -
Uddyb:
Opdelingen i rød blok og blå blok er i høj grad skabt af medierne, og det er en forsimpling af dansk politik. Det vigtigt at vise forskellene mellem partierne, og det mener jeg placeringen i grøn blok er med det. Det er også en måde at understrege, at vi altid vil samarbejde med alle, der vil gennemføre den politik vi står for.
- Er partiet i krise?
-
Ja eller nej: Nej -
Uddyb:
Alternativet er absolut ikke i krise. Vi er stadig et meget ungt parti, og vi har de sidste år brugt mange kræfter på vores interne organisering med lokalforeninger osv. Der har også været konflikter, som har været hårde for at komme igennem som organisation. Men vi er kommet igennem begge dele, og jeg oplever stort engagement og motivation blandt medlemmerne. Vi har stadig lysten og viljen til at forandre samfundet.
- Burde Alternativet have været en del af forståelsespapiret?
-
Ja eller nej: Nej -
Uddyb:
Før valget havde vi sagt, vi ikke ville pege på Mette Frederiksen. Så skal vi ikke ombestemme os på valgnatten. Vælgerne har jo netop stemt på os med en forventning om, at vi ville have en fri rolle i Folketinget og ikke binde os til Socialdemokratiet.
4 Synes om
Hej. Kunne godt tænke mig at høre, om der er noget fra de andre kandidater, hvor du tænker , bare jeg også havde tænkt på det. Og tage med vidre hvis, du bliver valgt som leder?
Mvh. Jeanette Dahl
1 Synes om
Hej Rasmus,
Tak fordi du stiller op.
Jeg har tre spørgsmål, jeg gerne vil høre dine mening om.
Carbon fee and dividend er en model med C02-afgift der betales tilbage til borgerne med samme beløb til alle. Hvad tænker du om denne model?
Alternativet ønsker radikale forandringer af vores samfund, herunder en forandring af rammerne for vores finansielle system. Kan de radikale forandringer rummes indenfor rammerne af EU’s bankunion?
Albanien og Nordmakedonien fik et foreløbigt nej til at indlede optagelsesforhandlinger med EU sidste år. Danmark støttede det nej. Hvad tænker du om den holdning?
Håber spørgsmålene giver mening.
Bedste hilsner,
Jan K
Hej Jeanette
Noget af det dejlige ved at debattere med de andre kandidater til posten er, at vi grundlæggende er stort set enige. Det er den samme politik, vi står for, og det er den samme forandring af vores samfund, vi gerne vil arbejde for. Der er også mange områder, hvor vi er meget enige om, hvordan vi gerne vil gøre det.
Jeg kan med andre ord ikke lige pege på noget specifikt, jeg vil tage med, men hvis nogen kommer med en ny, god idé, vil jeg naturligvis gerne arbejde videre med den. Faktisk er der mange af de idéer, jeg selv arbejder for, som ikke er noget, jeg selv har fundet på.
Eksempelvis tanken om et delt lederskab, som nok er et af de punkter, hvor vi kandidater ikke er helt enige. Det var nogle andre medlemmer, der første gang præsenterede mig for idéen
Mvh Rasmus
Hej Jan
Tak for dine spørgsmål!
Jeg synes, det er en rigtig interessant model. Som du har skrevet lidt om i en anden tråd, kan man se spørgsmålet både i en omfordelingssammenhæng eller isoleret - og det kan have betydning for muligheden for at få indført afgift på CO2-udledning. Jeg synes, det er vigtigt, at vi både kæmper for den grønne omstilling og for mere social retfærdighed. Jeg vil dog også være tilfreds, hvis vi kan forbedre den ene af de to bundlinjer uden at skade den anden. Ud fra mit nuværende kendskab til modellen er den tilstrækkelig socialt afbalanceret til, at jeg godt kan gå ind for den.
Hmm, jeg er lidt i tvivl om, hvor meget dette er et jura-spørgsmål eller et holdningsspørgsmål. Det juridiske svar er, at jeg ikke har sat mig specielt meget ind i rammerne for EU’s bankunion, men jeg tvivler da meget på det.
Det holdningsmæssige spørgsmål må være, om vi skal lave store forandringer af vores finansielle systemet i Danmark, hvis resten af EU kører videre som hidtil. Det synes jeg umiddelbart, vi skal være modige nok til at gøre, så vi forhåbentlig kan blive forgangsland.
Jeg mener, EU er et af de bedte redskaber vi har til at sikre fred og en mere retfærdig fordeling af vores ressourcer i Europa, ligesom EU også er den bedste sted at bekæmpe grænseoverskridende problemer som klimakrisen. Jeg synes ikke, EU skal være en lukket klub men et åbent fællesskab. Jeg er derfor ikke enig i at sige nej.
Mvh Rasmus
1 Synes om
Supertak for svar, Rasmus - med hensyn til bankunion var det et holdningsspørgsmål
2 Synes om
Mange tak for svar
1 Synes om
Kære Rasmus
Når jeg overvejer dit kandidatur, så kan jeg føle mig tryg ved det meste, men der er et punkt, hvor det ser svært ud – og du har heldigvis også selv opmærksomhed på det.
I min optik er dine evner som offentlig kommunikatør dit svageste punkt. Jeg ved du agter at forbedre dig – men det er jo et løfte ingen af os ved om kan indfries.
Enhver forbedring forudsætter en forståelse af, hvad der ikke virker.
Derfor vil jeg gerne vide, så konkret som muligt, hvad du selv tænker er dine svagheder på det område? Hvad der står i vejen for, at du kan brænde mere igennem og blive den gode ‘sælger’ af Alternativets værdier og politik?
Og eventuelt hvad du tænker, du vil gøre for at fremme dine evner?
Svar på det vil hjælpe mig til at have større tiltro til dit kandidatur.
Kh
Troels
5 Synes om
Kæreste Rasmus, ift. at kunne brænde igennem, tror jeg Troels har mange redskaber i kassen der kan faciliteter det på vej, og der er nok også en del andre medlemner, som har en del at byde på.
En metode du kan arbejde med derhjemme, er noget der blandt andet bliver kaldt modelling - at modellere, kopiere, leve sig ind i og efterligne rollemodeller du har, som du synes kan noget fedt, fx en du synes er vild god til at brænde igennem, på en måde du synes er fed.
Det kan være noget grænseoverskridende de første mange gange, man kan føle sig fjollet, falsk og alt muligt andet, men se det som en leg, en rolle du lever dig ind i, og tag det til dig der føles godt.
1 Synes om
Hej igen
Jeg kom til at tænke på noget ,Mira foreslog i en af vores debatter: At vi skal have et “borgerting” internt i Alternativet. Det synes jeg er en rigtig god idé, som jeg synes, vi skal arbejde videre med - uanset hvem, der bliver ny politisk leder
2 Synes om
Hej Troels
Tak for dit gode spørgsmål
Jeg har kun begrænset erfaring som offentlig kommunikatør, og begrænset erfaring er i min optik i sig selv en svaghed. Jo mere erfaring, jeg får, jo mere tryg og sikker vil jeg føle mig i rollen og jo bedre vil jeg kunne performe. Hvis du sammenligner min performance i debatmøderne i Albertslund og Kolding med de sidste roadshows, tror jeg tydeligt, du vil kunne se forskellen.
Men selvfølglig vil det tage tid at opbygge mere erfaring. For at give mig selv den nødvendige sikkerhed til at fremtræde godt, vil jeg blandt andet forberede mig ekstra grundigt, inden jeg deltager i debatter.
Du må ikke være i tvivl om, at jeg godt kan lide, at være på. Jeg elsker, når det går stærkt og der er tryk på - både som fodbolddommer og som politiker. Jeg har stor erfaring i at bevare ro og overblik under pres, så det er ikke den del af det, jeg ser som en udfordring.
I forhold til konkrete insatser, så vil jeg opsøge konkret kommunikationsfaglig sparring og træning - både i forhold til indhold for form. I forhold til det indholdsmæssige vil jeg blandt andet søge sparring i forhold til eksempelvis, hvor meget ydmyghed, jeg skal tage med mig som kommunikatør. Jeg vil tro, at jeg vil have en risiko for at kunne blive for ydmyg i min kommunikation. Det er i hvert fald noget af det, jeg har tænkt over i de debatter, vi har haft blandt kandidaterne de seneste dage.
Hvis du har set nogle af debatterne, vil jeg meget gerne høre, hvad du tænker om mine evner som offentlig kommunikatør - er der noget konkret, du vil anbefale mig?
Mvh Rasmus
Hej Hanne
Nu ved nat ikke, hvordan du definerer tilbagelænet, men jeg ser egentlig mig selv som ret tilbagelænet som person - men selvfølgelig ikke i mine holdninger
I tirsdags kom jeg direkte fra arbejde, og der havde jeg hvid skjorte på - det har jeg tit på arbejde, da jeg synes, det passer godt til mine roller der. Jeg overvejede faktisk at tage en jakke på, da jeg tog fra arbejde, men det syntes, det ville blive lidt for formelt i forhold til setuppet.
Hvis jeg var kommet hjemmefra, ville jeg aldrig have valgt en hvid skjorte. Faktisk overvejede jeg også kort, om jeg skulle tage noget med at skifte til, men omvendt så har jeg heller ikke noget imod at vise lidt af af udfordringerne ved at være deltidspolitiker
Anyway, jeg forstår godt dit budskab, og det er helt klart noget jeg vil tænke (endnu) mere over, hvis jeg bliver valgt til politisk leder!
Mvh Rasmus
2 Synes om
God ide - og lad det endelig blive for mange ikke-medlemmer. Det er vigtigt, at vi ikke kommer til at falde for den traditionelle tanke om, at man bliver klogere af at betale kontingent til et parti eller en forening
1 Synes om
OM KRISE OG KLIMAPOLITK
I en anden tråd diskuterer vi lidt, om Alternativet er i krise eller ej. Det skrev jeg et lidt længere indlæg om, som jeg også lige dele her:
Hvis vi skal diskutere, om vi er i krise eller ej, er vi nok nødt til først at blive enige om udgangspunktet. Jeg mener, vi var i krise i 2017 og 2018.
I 2017 kostede konflikter både medlemmer og vælgertilslutning. Ved kommunalvalget i 2017 fik vi 3 % af stemmerne, præcis som vi fik det til folketingsvalget i 2019. Jeg ved godt, at der er forskel på lokalvalg og folketingsvalg, men jeg synes stadig, det er et ret tydeligt signal.
I 2018 var store dele af organisationen drænet af at have løbet maratonløb i 2016-17 for at gøre klar til kommunalvalget, og det var jo allerede i 2018 vores lokale politikudvikling næsten gik i stå, de lokale bestyrelser gik i opløsninger, osv. Der var også stadig konflikter i 2018 - blandt andet borgmesterpost-sagen i København. Der var også lyspunkter i 2018, eksempelvis regeringsprogrammet, men overordnet set synes jeg 2018 også var et kriseår.
Det er min klare oplevelse, at 2019 blev et år, hvor vi internt bevægede os fremad. Selvfølgelig var det dybt frustrerende, at vores valgresultat ikke blev bedre. Jeg tror, at vi havde mistet meget af vælgeropbakningen længe inden 2019. Men når man ser bort fra valgresultatet, så synes jeg, 2019 var en succes. Vi fik det klimavalg, vi drømte om, og de andre partier overtog mere af vores politik, end vi havde forestillet os.
For mit eget vedkommende var det ca. 14 dage før folketingsvalget, det gik op for mig, hvad der var ved at ske - at de andre ville give os så meget ret i det, vi havde lagt frem i vores klimaudspil i 2018, at mange vælgere ville opleve dem som lige så grønne som os. Det var et kæmpe problem, som jeg både talte med Uffe og det politiske sekretariat om. Vi kunne bare ikke nå, at komme med næste skridt, var svaret - og selvfølgelig skulle vi heller ikke komme med noget halvfærdigt, sjusket politik. Det ville komme til at ligne useriøs overbudspolitik, og det er ikke det vi står for.
Men vi skulle have været klar med næste skridt. Nu har vi fået de andre partier til at bakke op om en målsætning, der matcher Paris-aftalen. Men sandheden er jo, at Paris-aftalen ikke giver os en bæredygtig verden. Det er bare den mindst ringe målsætning, verden er kunnet blive enige om.
Jeg husker tydeligt, hvordan vi på landsmødet i 2019, få måneder før valget, talte om konsekvenserne for verden, hvis vi når Paris-aftalens mål. Vi vil slet ikke stoppe klimaforandringerne, kun begrænse dem lidt. Det skulle vi have været klar til at tale om - og til at fortælle, hvad vi mener, næste skridt skal være.
Det var vi ikke, men det må så være vores opgave nu, og jeg mener virkelig, vi har et meget bedre grundlag end i 2017 og 2018. Jeg oplever lokalforeninger, der begynder at få nyt liv. Hovedbestyrelsen er mere velfungerende end nogensinde før og har sat gang i ambitiøse projekter som blandt andet organisationsudviklingsprojektet. Politisk Forum er også blevet mere velfungerende end tidligere, og folketingsgruppen er gået i gang med at inddrage lokalpolitikere - og der er også planer om baggrundsgrupper til folketingsmedlemmerne.
Vi er slet ikke i mål, men jeg synes helt klart, vi er kommet ud af krisen, og hvis jeg bliver ny politisk leder, vil jeg arbejde benhårdt på at komme ud over stepperne med vores politik og på at sikre, at vi ikke kommer i krise igen