Kandidat til storkredsbestyrelsen - Er det dig?

Kære medlem i Nordjylland.

Frist for at indsende dit kandidatur er i morgen lørdag den 21. maj kl. 12.00

Har du overvejet at melde dig som kandidat til den nye storkredsbestyrelse i Nordjylland?
Er der noget, der trækker i dig eller kalder i forhold til at være en aktiv medspiller i den kommende udvikling af Alternativet?

Du har mulighed for at blive en del af et aktivt og engageret team, storkredsbestyrelsen, hvor du både vil få indflydelse, blive udfordret og samtidig være med til at skabe rammerne for en ny politisk dagsorden og en bevægelse i kraftig udvikling.
Hele organisationen er under udvikling, og der er brug for alle gode kræfter, til at varetage opgaven i fællesskab.
Alternativets seks værdier er er søjlerne, som bærer det hele, og debatdogmerne skal føre os alle til nye måder at samarbejde og kommunikere på.

Brug en times tid på at skrive en kort præsentation af dig selv, inkl. et foto, og fortæl lidt om, hvad du gerne vil byde ind med i bestyrelsesarbejdet.
Skriv om du opstiller til valg af forperson, almindeligt medlem af bestyrelsen eller begge dele.

Send det på mail til storkreds.nordjylland@alternativet.dk

  • senest den 21. maj kl. 12.00.

Vi ser frem til at modtage dit kandidatur.
Med venlig hilsen
Storkredsbestyrelsen

OBS! Forslag til generalforsamlingen har samme frist.