Kære medlem af Alternativet
Nu er det blevet tid til mit første nyhedsbrev som jeres nye politiske leder. Jeg har glædet mig rigtig meget til at fortælle jer lidt mere om, hvad foråret kommer til at byde på for mig og for alle os i Alternativet.
Først og fremmest må vi dog have elefanten i rummet af vejen. Derfor vil jeg her indledningsvist adressere de mediehistorier, der har været fremme om både mig og Alternativet den sidste halvanden uge.
Folketingsgruppen og jeg skulle lige finde hinanden i den første tid, men det lykkedes heldigvis, og både vores fem dygtige MF’ere og jeg er klar til at samarbejde om vores vigtige politiske arbejde. Derudover er jeg meget glad og taknemmelig over den måde, som medarbejderne i sekretariatet har taget imod mig på. Derfor er jeg også ked af at høre, at de tilsyneladende bliver mistænkeliggjort. Jeg vil gerne understrege, at jeg har fuld tillid til medarbejderstaben, og jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde sammen med alle ansatte.
Det er også vigtigt for mig at slå fast, her i mit første brev til jer medlemmer, at nej; jeg har ikke rusket i nogen. Som jeg også har sagt i flere interviews, så var perioden fra 2015 til 2018, hvor jeg sad i Folketinget, en meget intens periode for alle os i partiet. Vi var under et enormt pres for at gå fra græsrodsbevægelse til på en eller anden måde også at være et politisk parti, der kunne fungere i det parlamentariske arbejde og system på Christiansborg. Jeg var ikke den bedste version af mig selv, det erkender jeg. Og temperamentet lå tæt på overfladen for os alle sammen. Derfor kan det godt være, at jeg er kommet til at overskride nogle grænser, ligesom jeg også selv fik mine grænser overskredet. Jeg kan bestemt godt have hævet stemmen og have været temperamentsfuld, men jeg har aldrig rusket i nogen, det er vigtigt for mig at understrege endnu en gang.
Heldigvis er situationen ikke den samme, som den var dengang. Partiet har udviklet sig, og det har jeg naturligvis også. Som jeg også har sagt i medierne, så vil jeg meget gerne mødes med dem, der skulle have brug for det, så vi kan tale om de konflikter, der stadig trækker tråde til nu. Jeg respekterer de oplevelser, der måtte være, og jeg vil meget gerne tale ud om dem. Min dør, min mail og min telefon er altid åben. Jeg håber, at vi kan få løst konflikterne og komme videre og fremad sammen. For Alternativet er for vigtigt til at vi må lade splittelsen skille os ad.
Det bringer mig videre til nogle af de ting, jeg har på kalenderen det næste stykke tid. Som mange af jer nok hørte mig sige i valgkampen, så er min første prioritet at komme ud og møde jer alle sammen og lytte til jeres behov og ønsker. Det har hele tiden været min prioritering, at som politisk leder ville jeg være fri til at rejse rundt i landet og gøre mit til at binde Alternativet sammen. Jeg vil gerne være det kit, der knytter bånd mellem alle folkevalgte og tillidsvalgte på Christiansborg, på rådhuse, i regionsråd, hovedbestyrelse, politisk forum, lokalforeninger og alle frivillige, aktivister og medlemmer. Jeg vil gerne arbejde for, at alle båndene imellem de mange forskellige lag af Alternativet bliver stærkere. En af mine store opgaver nu er også at motivere vores organisation til at spille bedre sammen, og på den måde få den til at blive den bedst mulige version af sig selv. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at komme ud til jer, og jeg har allerede været forbi Aarhus, holdt møde med ÅU, og i går var jeg på besøg hos Storkreds Sjælland. I dag går turen til Aalborg, hvor jeg skal mødes med medlemmerne i Nordjylland. Der er rigtig meget energi, når vi er samlet, og jeg er allerede blevet meget inspireret. Vi kan så meget og vi har så meget god politik.
Planerne for resten af turen rundt i landet ser sådan her ud, men der kommer heldigvis hele tiden flere til:
Jeg har to overordnede mål med mine besøg; først og fremmest samarbejde, som jeg lige har været inde på, og derfor vil jeg rigtig gerne lytte til, hvad der rører sig. Men dernæst har vi også et kommunal- og regionsrådsvalg næste år, som vi allerede nu skal begynde at se frem mod. Vi skal selvfølgelig trække på vores erfaringer fra KV17, men vi har også en stor opgave med at få mobiliseret det politiske projekt og energien omkring det. Allervigtigst, så skal vi inspirere hinanden.
For ja, det er en sejr for Alternativet, at den grønne omstilling er kommet på dagsordenen, men det er nu, det hårde arbejde kommer. Og det er der, at vi som Alternativet har buddet på de konkrete handlingsplaner. Vi er stadig det reelle grønne parti med de konkrete løsningsforslag, som skal presse de andre partier til at gøre det, der skal til. Vi skal huske, at en 70 procents reduktion ikke sker af sig selv, og at det er utopi at tro, at det ikke kommer til at kræve en radikal forandring af os og af samfundet, hvis vi skal nå det mål. Vi skal forbruge anderledes. Der er et kæmpe arbejde med at tilpasse vores boliger. Vi skal transportere os anderledes. Den forandring skal vi ikke være bange for, men vi skal sørge for at gribe muligheden for at skabe det samfund og den fremtid, vi ønsker. Der kommer til at ske ændringer, lad os kæmpe for, at de ændringer medfører den bedst mulige fremtid for os!
Derfor er det også så vigtigt, at vi bliver ved med at kæmpe for borgerinddragelsen. Vi kan kun komme fremad, hvis vi arbejder i samme retning, og derfor skal borgerne naturligvis involveres i den fremtid, vi gerne vil skabe. Det har vi allerede fået ind i klimaloven, hvor Alternativet sørgede for et klimaborgerting blev en del af loven, så befolkningen har større mulighed for at blive hørt. Men vi skal åbne demokratiet endnu mere, og derfor har vi blandt andet også foreslået generelle borgerting, så vi kan arbejde hen mod et endnu mere involverende og åbent samfund og demokrati. Du kan læse mere om det beslutningsforslag her.
I hele den her proces skal vi også holde en af vores kerneidéer for øje, nemlig balancen på de tre bundlinjer.
Vi mennesker bliver nødt til at komme tilbage til en sameksistens med naturen. Det er det, som tusindvis af klimaaktivister kræver, når de går på gaden, og det er det, som biologer og natureksperter råber op om, når de hver dag kæmper for arternes overlevelse. 2020 er udnævnt til biodiversitets-år af FN. Så i år skal vi både forhandle gode og effektive klimahandlingsplaner på plads, og samtidig kæmpe endnu hårdere for en biodiversitetslov. Vi skal have balance på den grønne bundlinje, når det kommer til klima, miljø og natur og vi som mennesker skal have respekten for naturen tilbage. Det er livet, der skal være i centrum på den grønne bundlinje, ikke mennesket.
Ikke for at sige, at vi mennesker ikke er vigtige eller skal prioriteres. På den sociale bundlinje skal vi rumme alt, der udgør vores liv. Vi skal have balance mellem arbejde og fritid, forældre skal have tid til deres børn og vi skal sørge for værdig hjælp og understøttelse til dem, der har brug for det. Vi arbejder stadig med et samfund med en 30-timers arbejdsuge, vi regner på borgerløn, og så er vores politiske ordfører Torsten Gejl i gang med en vigtig kamp for at få afskaffet gensidig forsørgerpligt, det kan du læse mere om her.
Naturligvis skal vi ikke bare helt sætte økonomien til side. Men det er vigtigt for os, at vi ikke kun sætter økonomien som succeskriterie. Der kan være nok så mange sorte tal på bundlinjen, men det betyder ikke noget, hvis naturen uddør og mennesker lider. Der skal naturligvis være penge på kontoen, men hvis vi ikke sørger for at investere i en fremtid med balance på det grønne, det sociale og det økonomiske, så er én ting helt sikkert: Så sender vi en kæmpe regning videre til de kommende generationer.
Der er nok at tage fat på – jeg glæder mig til arbejdet! Til allersidst vil jeg gerne rette en stor tak og anerkendelse til alle jer på alle niveauer i landet, der knokler for Alternativet hver dag. Vi kan løfte opgaven sammen, jeg ved det.
Kærlig hilsen Josephine
