DOL består af fire medlemmer af Hovedbestyrelsen: p.t. er det Bente, Trine, Dan og undertegnede:-)
kh Mark
Hej Charlie
Hvad er da dit bud på hovedbudskabet?
Din sætning om ‘Det er åbenlyst (det må enhver kunne se) alt for passivt til at skabe den nye nødvendige politik, som vil redde fremtidens generationer fra at skulle leve på naturkatastrofens præmisser.’ står uklar for mig, og jeg falder altså uden for din kategori af ‘enhver’. Jeg forstår dermed altså ikke, hvordan det er for passivt?
Når jeg taler om det som et hoved-budskab, så er det i forhold til f.eks. de 70% danskere, som lige nu svarer, at de ikke vil betale for den grønne omstilling, ændre vaner eller gå ned i levestandard. Det politiske arbejde handler om et lederskab, der med tiden kan samle et flertal. Så der forestår altså et stort arbejde med at få overbevist en stor del af de 70% om, at de skal være ansvarlige og være villige til at det koster os noget.
Jeg er ked af at høre du ikke forstår Alternativets nuværende indsats og den politik du peger på er for passiv. Faktisk forbløffer det mig du ikke føler du er blandt den gruppe af ‘enhver’ jeg nævner. Alle der har lyttet til FN’s anbefaling om at indføre ‘klimakriseundtagelsestilstand’ må for mig at se forstå situationen kræver hurtig og massiv indsats.
For mig at se mangler vi det politiske bud - som jeg egentlig så, hørte og forstod Alternativet først og fremmest var skabt for at udarbejde og stå for - og der, ud fra et nogenlunde sikkert estimat (som de seneste fem år er blevet mindre og mindre et estimat, og mere og mere uomtvisteligt) et punkt hvor vi skal arbejde os hen for at sikre fremtidens generationer et liv der ikke er defineret af miljø- og klimakatastrofer. Vi skal udpege og skabe ‘en ny nødvendighed’ - en gennemgribende omlægning af vores livsform - som i første omgang er defineret af nødvendigheden … og så må vi se hvad der ellers kan lade sig gøre med hensyn til at sikre mennesker et nogenlunde komfortabelt liv - bagefter! DET er den ‘ubekvemme sandhed’ og vi kan ikke ligge under for hvorvidt folk bryder sig om tanken eller hvorvidt de er villige til at erkende situationen. Vi skal forstå, og handle efter vi er i krise på kanten til katastrofen - på linje med fx indsatsen mod corona. I forhold til situationens alvor, så sidder verdens ledere på hænderne, og vi har ikke brug for at nogen pleaser en regering for at få et par indrømmelser mod mere bæredygtighed - vi har brug for nogen som skriger at den nuværende indsats ikke rækker en meter!
Du spørger til MIT bud. Jeg har præsenteret et nyt økonomisk system, der først og fremmest tilgodeser klima- og miljø, men også sikrer ressourcer bliver ført tilbage til det nødvendige i livet der er bæredygtigt. Forslaget omhandler en differentieret mønt, en statsbank (til forskel fra nationalbanken) og individuelle co2 kvoter. Det tilgodeser, som jeg ser det, i særlig grad frihed og lighed. Jeg har delt det tidligere i Alternativet (måske står det faktisk her på ‘alle os’ et eller andet sted, men det er ret svært finde rundt her på portalen. Det fører for vidt at gå i detaljer her, men jeg vil gerne præsentere det yderligere, hvis der igen opstår kræfter i Alternativet som vi høre på den slags, som har systemisk og strukturel karakter.
Wou tak for indsigt i noget af det bagvedliggende, og Uffes Zetland interview (ikke rart). Lad os invitere Greta Thunberg, og lad os være åbne for nye medlemmer (og gamle). Og hvad med lidt forpligtelse til at bringe uenigheder op, før der sker udmeldinger. Jeg hjælper gerne til med at se på sådanne konfliktsituationer
Tillykke med valg af forperson. Alternativet har meldt sig ind/fastholdt et politisk spor som, for mig at se, er på samme klinge som alle andre partier, og har alle mulige krav til ‘den grønne klima løsning’, og er derfor ikke det ultimative grønne parti. Menneskeheden er formentlig ude i en overlevelseskamp med sig selv, som vi nok kun har 12 år til at bøde en anelse af på. Hvis vi skal nå at handle det mindste er der ikke tid til at spørge alle - og heller ikke til at sikre fuldstændig lighed. Danmark mangler stadig et parti der udpeger ‘den ny nødvendighed’ - nødvendighedens politik. Bagefter må vi se på hvordan vi sikrer alle et ligeværdigt og komfortabelt liv. Jeg er ikke sikker på Alternativet nogensinde har været det parti med den nødvendige politik, som har potentialet til at løse opgaven, men nu er det da sikkert at det heller ikke bliver det. Hvis nogen skulle være interesseret i en snak om hvordan sådan en politik kunne se ud, så kan vi drikke en kop kaffe hver for sig over en samtale på FaceTime eller Messinger.
Kære Charlie
Jeg leder ikke efter det ultimative grønne parti - så hvis det er din præmis og dit ultimative krav for at deltage i et politisk fællesskab - så bliver det svært, at have en fælles dialog.
Tankegangen om det ‘ultimative’ er indlejret i samme tankegods, som har bragt os i problemerne med klima - nemlig forestillingen om at kunne beherske verden og skabe ultimative løsninger.
Det bliver også svært at skabe et politisk fællesskab, der bliver stort nok til at få nogen betydning, hvis det skal grundlægges på dine eller mine ultimative krav. For jeg kan også formulere mine ultimative krav om, hvad der skal gælde for det ultimative bæredygtigheds parti. Det nytter bare ikke noget - for så ender vi på hver vores bjergtop af ultimative forestillinger om den ultimative rette kurs.
Der er altid et alternativ til ‘det eneste rigtige’.
Kære Troels
Som det nok fremgår er jeg HELT uenig. Den nødvendige handling som løser det livstruende problem er langt mere rationel og burde være noget langt flere kunne blive enige om, end en politik med en eller anden form for ideologisk overbygning på. Hvis man løser klima- og miljø-krisen med samme målrettethed, med samme erkendelse af krisens natur og alvor, som man løste den finansielle krise i 2008-9 og med samme konsensus som beslutningerne stort set er truffet her i forbindelse med corona-krisen. Det kræver selvfølgelig en erkendelse af problemets alvor og en erkendelse af hvor akut det er. Det er det jeg havde håbet vi kunne finde frem til i Alternativet, og det er vel også det som gør vi er blevet splittet og valget af Josephine gjorde klart, at Alternativets medlemmer ikke havde taget alvoren til sig, men opfattede folketingsgruppens attitude som topstyring og ikke som en nødvendig politik. Det gælder tilsyneladende stadig. For mig at se er det alt i alt længe siden vi overskred linjen for manøvredygtigheden og mulighederne for at gøre noget andet end ‘det eneste rigtige’. Linjeoverskridelsen skete formentlig allerede dengang vi fik nedkæmpet atomkraften uden at gå videre og bageefter burde have nedkæmpet udvinding af olie, gas og kul … overskridelsen af ‘point of no return’ skete måske endda langt tidligere!
ps. Lad mig sige at jeg mener folketingsgruppen slet ikke var gået langt nok med en ‘nødvendigheds-politik’, men jeg havde godt kunnet leve med Rasmus som ny leder, men jeg stemte personligt på Scavenius. At Alternativet med Josephine i spidsen var for meget for mig skyldtes hendes politiske retning, og at hun også som person er helt utålelig er en anden sag, som jeg også ville have været nødt til at tage stilling til, hvis jeg havde kunnet acceptere hendes politiske spor.