Hej med jer.
Jeg blev, efter modtagelse af brev om at jeg var inkluderet i målgruppen for jobpræmie, noget fortørnet og skrev et sjældent privat og fortørnet opslag på facebook/twitter, som til min overraskelse har fået en del opmærksomhed. Jeg satte mig ned for at se på baggrunden for loven, hvordan den var kommet til verden og hvad tanker og kritik havde været til forslaget før vedtagelse. Alternativet stemte som de eneste imod(grundet finansiering og vist også manglende tro på effekt), men når jeg læser høringssvarene har ingen overvejet, hvordan det ville føles for alle de langtidssygemeldte der modtager brevet.
Det føles som mistillid til at jeg(og de andre) egentlig er så syge som vi(og kommunerne, lægerne, psykiatri og lignende) vurderer, men at vi ved en periodisk økonomisk gulerod, kan raskmeldes og rehabiliteres. Som jeg skrev i mit indslag har jeg 45.000 gode grunde til at ville være rask, vende tilbage til mit liv, ikke være en belastning for mig selv, min familie og mit samfund, som ikke har noget som helst med de 45.000 i jobpræmie at gøre. Jeg synes det er krænkende at sende til langtidssyge borgere, som kommunerne bruger mange ressourcer på, at sikre rent faktisk er langt fra arbejdsmarkedet, og de, der er på vej tilbage ville nok være det uanset præmien, og det er jo gaven i sig selv. Jeg blev i eftermiddags interviewet til P4 om sagen, men er nysgerrig på, hvorfor der mon ikke er nogle undervejs af politikere eller interesseorganisationer, der har sat spørgsmålstegn ved målgruppen?
Jeg tror ikke jeg var aktivt medlem endnu da forslaget var oppe, og vil gå tilbage og forsøge at finde videoen fra gruppemødet, men tænker jeg alligevel gerne vil høre, hvad I andre tænker?