Jobpræmie

Hej med jer.
Jeg blev, efter modtagelse af brev om at jeg var inkluderet i målgruppen for jobpræmie, noget fortørnet og skrev et sjældent privat og fortørnet opslag på facebook/twitter, som til min overraskelse har fået en del opmærksomhed. Jeg satte mig ned for at se på baggrunden for loven, hvordan den var kommet til verden og hvad tanker og kritik havde været til forslaget før vedtagelse. Alternativet stemte som de eneste imod(grundet finansiering og vist også manglende tro på effekt), men når jeg læser høringssvarene har ingen overvejet, hvordan det ville føles for alle de langtidssygemeldte der modtager brevet.
Det føles som mistillid til at jeg(og de andre) egentlig er så syge som vi(og kommunerne, lægerne, psykiatri og lignende) vurderer, men at vi ved en periodisk økonomisk gulerod, kan raskmeldes og rehabiliteres. Som jeg skrev i mit indslag har jeg 45.000 gode grunde til at ville være rask, vende tilbage til mit liv, ikke være en belastning for mig selv, min familie og mit samfund, som ikke har noget som helst med de 45.000 i jobpræmie at gøre. Jeg synes det er krænkende at sende til langtidssyge borgere, som kommunerne bruger mange ressourcer på, at sikre rent faktisk er langt fra arbejdsmarkedet, og de, der er på vej tilbage ville nok være det uanset præmien, og det er jo gaven i sig selv. Jeg blev i eftermiddags interviewet til P4 om sagen, men er nysgerrig på, hvorfor der mon ikke er nogle undervejs af politikere eller interesseorganisationer, der har sat spørgsmålstegn ved målgruppen?

Jeg tror ikke jeg var aktivt medlem endnu da forslaget var oppe, og vil gå tilbage og forsøge at finde videoen fra gruppemødet, men tænker jeg alligevel gerne vil høre, hvad I andre tænker?

1 Like

Og her er det oprindelige indlæg, hvis nogle er nysgerrige https://www.facebook.com/mette.mollermouritsen/posts/10155208530139464

Kære Mette!
Du har formuleret dig fuldstændig perfekt i indlægget på Facebook! Jeg er helt enig med dig. At tro, at mennesker bliver raske ved at få tilbudt penge er ubeskriveligt arrogant, nedladende og dumt. Tilsvarende er det at fratage mennesker deres eksistensgrundlag, hvis de ikke “vælger” at blive rask. Eller blot truslerne om dette. Det er en form for mobning! Det er derfor, det virker så nedbrydende på de af os, der udsættes for det.

Jeg savner mere diskussion i Alternativet om socialpolitik, om retssikkerhed som selvstændigt politikområde og herunder om social retssikkerhed.

Ønskerne om borgerløn er fine. Jeg støtter dem. Men det har lange udsigter og kan nemt blive en socialpolitisk sovepude. For borgerløn alene løser ikke alle problemerne for syge, handikappede og socialt nødstedte mennesker.

Det er svært at bevare selvtillid, selvværd og livsglæde hvis man BÅDE skal kæmpe med helbredsmæssige og/eller sociale problemer OG dårlig økonomi OG samfundsmæssig forhånelse. Men du må ikke lade de afstumpede definere din selvforståelse.

Det er dejligt, at mange har støttet dig på Facebook. Men vi er også mange, der aldrig eller kun sjældent er på Facebook - bl.a. jeg selv. Derfor vil jeg bede dig om at sætte en kopi af dit Facebookindlæg her også. For dine oplevelser og tanker fortjener også at blive delt her i Alternativet: De er værdifulde - og du er værdifuld!

Hilsen Christine