Jobcentre

KV & RV 2021
1

Jobcentre og beskæftigesesforvaltningen i kommunerne kan nemt blive et væsentligt emne. Landspolitisk er emnet på vej op ad listen på dagsordenen.

Som lokal-kandidat kan man alliere sig med de aktivistgrupper, der på forskellig vis kæmper for en anstændig behandling på jobcentre, støtte deres arbejde og få et godt netværk.

En god måde at få indblik og erfaring med området er at tilbyde sig selv som bisidder for borgere, der kæmper med systemet. Det er også en dejlig konkret aktivist-måde at gå til valgkamp på.

Følg fx. Ulf Baldrian Kudsk Harbo på Facebook, der sidder for Ø i Norddjurs Kommune for at få indblik og inspiration til, hvordan man kan gå til værks. Han er nok det mest virksomme og sejeste lokal-politiker på den front – og havde som solo-Ø-medlem i Norddjurs held med at ændre forvaltningspraksis i kommunen.

Vi har også Mira som har gjort sig nogle erfaringer med det i Skanderborg, som sikkert gerne deler sine erfaringer.

For at få budskabet bredere ud, tror jeg, det er væsentligt at sætte fokus på hvor mange skattekroner, der spildes på både tåbelig ting og på at nedbryde kronisk syge borgere, der sidder fast i systemet. Så man både taler til harmen over social uanstændighed og harmen over at spilde skattekroner. Alt efter din egen profil og de potentielle vælgere kan du lægge fokus mere på det ene end det andet.

Det er især vigtigt at blive skarp på hvad der er lovgivning og hvad der er forvaltningspraksis. For selvom lovgivningen er ringe set med Å-øjne, så har kommunerne faktisk mulighed for en del i måden, de vælger at forvalte loven på. Hvordan er forvaltningspraksis i din kommune fx. for at give sanktioner?

Der sker meget i skjul i forvaltningen. Der kan være skjulte mål-tal, der styrer praksis istedet for at sikre anstændig og lovlig sagsbehandling.

Forbundet med dette emne er især kommunernes forvaltning af handicappedes rettigheder og støtte. De to forvaltningsområder ligner hinanden en hel del, og er i mange kommuner dybt under-prioriteret, har store svigt i sagsbehandling og store skred i borgernes retssikkerhed. Tager du handicapområdet med skal du især tjekke EnMillionStemmer Facebook, og opsøge lokale aktivister. Især vil der ofte være netværk af forældre med børn med handicap.

5 Synes om
2

Du har nogle gode pointer Troels med indsamling af viden om kommunernes praksis i jobcentrene og på handicapområdet. Hvordan prioriterer kommunerne områderne, og hvordan kan vi sætte det på dagsorden i valgoplægget og i kampagner?

1 Synes om
3

I København, hvor jeg kørte valgkamp var der forskellige iøjnefaldende ting:

  • Tildeling af førtidspension var meget ringe – mange kronisk syge blev fastholdt på kontanthjælp i 5-10-15-20 år.

  • sanktioner i kbh er det højeste i DK. Se på din egen kommunes sanktionsniveau og praksis. Alle sanktioner skal gives, hvis de fremme beskæftigelse. Gør de det? Eller gives de som en slags dumme-bøder.

  • sagsstammer – hvor mange borgere sidder hver sagsbehandler med? Anbefalet er 30-55. I københavn var den oppe på over 100. Det betød at sagsbehandlere havde meget lidt tid til sagsbehandling af hver borger. Hvilket jo betyder både fejl og mangel på fremdrift i sagen.

Det bedste råd er at opsøge lokale aktivistgrupper, og hvis de ikke findes, så selv starte dem. De borgere som er i systemet vil vide, hvor skoen trykker.

1 Synes om
4

Jeg synes vi skal tage vore sigtepunkter alvorligt og være modige og radikale samfundsarkitekter og arbejde på en helt anden hjælpefunktion. Når vi finder frem til, hvilken slags institution vi ønsker, kan vi udarbejde en plan for, hvad vi kan gå til valgkamp på i kommunerne, og hvad der skal vente til FV.

Der er massiv kritik af jobcentrene. Uafhængigt af om basisindkomst eller kontanthjælp uden modkrav bliver vedtaget, er der brug for en anden indsats både for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed og for de, som kun har ledighed som problem: Kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, iværksættere og også selvstændige eller lønmodtagere, der ønsker at ændre karrierevej.

Kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, sygedagpengemodtagere, folk på flexjob hører slet ikke til i jobcentrene. Deres vilkår bør omfattes af sociallovgivningen, og først når de selv siger, at de er klar til at søge job, kan de få hjælp fra den nye hjælpefunktion. Den gruppe skal der også udvikles politik for. Og dette er en opfordring. Kan vi foreslå udskilning af gruppen fra jobcentrene i kommunerne og overførsel til socialcentrene, så job eller uddannelse måske nok er målet for nogle, men ikke nødvendigvis midlet.

Det politikudviklingsforløb, jeg har i tankerne, Fokuserer på alle jobsøgende uanset forsørgelse. Hvem skal kunne informere og vejlede jobsøgende, hvordan og i hvilket regi? Det vi finder frem til kan meget vel resultere i et forslag til, hvad medarbejdere, der har med uddannelsessøgende, jobsøgende og iværksættere at gøre skal vide og kunne.

Er der nogen, der har gode ideer og gerne vil være med i udviklingen.

2 Synes om
5

Jeg arbejder som frivillig integrationsmentor for et antal flygtninge i Næstved kommune, et af de problemer jeg har er at flygtninge ikke kan være handicappede i følge flygtninge-loven er de flygtninge først og dernæst handicappede. Det har taget megen tid og mange møder m.m. at få ændret bare lidt på den kultur i kommunen, er det noget der burde undersøges på landsplan og laves fælles regler omkring?

1 Synes om
6

Hej Christa, jeg vil gerne være med i udviklingen hvis du kan bruge min hjælp.

7

Hej Bo!
Super. Har du set begivenheden: Fremtidens jobcenter, et Politisk laboratorium, der er lavet i samarbejde med Torsten Gejl. Du kan finde det i kalender, events d,22/3. Hvis du kan finde tid til at deltage, kan vi tage den derfra. Der bliver jo et kæmpe arbejde med at lave konkret politik og evt. lovforslag efterfølgende. Vi har været 5 på opgaven med POLA, digitalt fra alle dele af landet. Det er altså en kæmpe nyskabelse, som den digitale nødvendighed har skabt.
BH Christa