Jeg har var til søndagsbrunch hos Rolf Bjerre hvor han nævnte ideen om at bruge de lokale biblioteker som et iværksætter center med mulighed for fx at anvende 3D printere, direkte adgang til rådgivning og hvad der nu ellers gav mening som iværksættere skulle have adgang til. Jeg synes det er en GENIAL ide! Det er en skam at der endnu ikke er nogen som har skrevet og dette endnu - eller har jeg overset at emnet allerede er berørt??
Jeg ville i hvert fald gerne hører andres holdning til denne ide og evt prøve at udvikle den og kigge på evt. omkostninger og mulig finansiering fx rådgivning via pro bono fra business angels osv.
Hej Hugo
Ideen vedr. åbne makerspaces og Fablabs er i den grad oppe i tiden. Jeg arbejder på Fablab Silkeborg, hvor vi i 2017 bliver en del af Campus Bindslevsplads, et åbent borgerhus ifm. biblioteket.
Fablab Silkeborg arbejder desuden på at skabe digital fabrikation og innovation på baggrund af design thinking, ude på kommunens folkeskoler.
Der er rigtig nok mange “fablabs” rundt omkring, og det er stadig hot, men det er min oplevelse, at det ikke så meget drejer sig om ideudvikling, der kan være grundlag for virksomheder, som det er legepladser med en masse maskiner, der mest henvender sig til folk, der i forvejen ved, hvad man kan bruge sådan nogle til. Måske tager jeg fejl, men er der ikke større potentiale i at nå ud til alle de, der ikke aner hvad man kan lave, men som har en god ide?
Måske er det en dårlig kombi med biblioteker og drejebænke, men jeg kan godt lide ideen med, at alle kommuner har et sted, hvor fru Hansen kan troppe op med sin ide, og få den vurderet teknisk og markedsmæssigt, og få hjælp til at fremstille en prototype på det lokale fablab.
Ja, det er endnu en forurening af dansk. Det er en maskinpark, - et værksted med laserskærer, 3D-printer, CNC-fræser osv., som designere, opfindere og kunstnere kan bruge billigt eller gratis, Samtidig med at alle får adgang til ´maskinerne, opstår der et kreativt miljø omkring værkstedet, hvor ideer fødes og afprøves.