Invitationer - Pola, Uffe og meget andet!

Kære medlem

Vi har nogle møder og andet i den kommende tid, vi vil invitere dig til. Vi regner selvfølgelig ikke med, at alle kan komme til alle arrangementer, men det vil betyde meget, hvis du kan deltage og bidrage til nogle af dem.

Valgkampsudvalget mødes 15. august kl. 19.00 på Platanvej 108 for at fortsætte planlægningen af vores valgkamp. Her kan du virkelig gøre en forskel med at få vores kandidater valgt ind i byrådet. Det er selvfølgelig uforpligtende at deltage.

Uffe Elbæk besøger Randers den 31. august tidligt om eftermiddagen for at tage en snak med os. Nærmere program følger, men hvis du vil møde Uffe, skal du skrive denne dato ned i kalenderen.

Lokalpolitisk laboratorium om miljø og natur afvikles 16. september kl. 12.00 på Udbyhøjvej 311 i Harridslev. Vi får deltagelse af Christian Poll, som er Alternativets ordfører på området. Vi udsender info om eventuel samkørsel og bustider til dem, som ikke selv har bil. Man må gerne give besked om, hvis man deltager, så vi har en ide om antal personer, men får man det ikke gjort, skal man endelig gerne dukke op alligevel.

Som annonceret for nogle dage siden afholder vi ekstraordinært årsmøde og opstillingsmøde den 18. september. Nærmere info og dagsorden følger. Vi leder stadig efter folk, som gerne vil stå opstillet på kandidatlisten til kommunalvalget; man forpligter sig ikke på at føre kampagne eller deltage i arrangementer, blot fordi man får sit navn på listen.

Grøn hilsen fra bestyrelsen