Invitation til Stormøde i Alternativet Nordjylland.
Du er én af de 607 medlemmer i Alternativet Nordjylland, og derfor modtager du denne invitation til vores første Stormøde.
Tid & sted
Lørdag den 4. marts kl. 11.30 - 19.30
Kaffe Fair, Hadsundvej 180, 9000 Aalborg
Vi har lavet et program på baggrund af de mange spørgsmål, opgaver og udfordringer, vi ved, mange af jer står overfor, især i forbindelse med det snarlige kommunalvalg.
Har du som medlem aldrig før været med til et arrangement i Alternativet, så er det her, du har mulighed for at opleve, hvad der sker, og hilse på nogle af de mange skønne mennesker.
Dagen afsluttes med fællesspisning - som er Kaffé Fair’s lækre vegetar buffét.
Se program nederst i mailen.
Arrangementet er specielt rettet imod:
- Lokalbestyrelsesmedlemmer og tovholdere i lokalkredse.
- Aspiranter og kandidater (folketingsvalg, regionrådsvalg og kommunalvalg).
- Andre tillidsvalgte (politisk forum, konfliktmæglingsråd m.v.).
- Alle andre medlemmer, som har lyst til at være med.
VIGTIGT / kun lokalbestyrelsesmedlemmer: Der skal fordeles et beløb mellem alle
lokalforeningerne, og på mødet får I som bestyrelse mulighed for at påvirke, hvordan
pengene skal fordeles. Det er derfor af stor betydning for jeres lokalforening, at der
deltager så mange som muligt fra jeres bestyrelse.
Arrangement og aftensmad er gratis for medlemmer.
Det er muligt at støtte via donation på MobilePay 60 86 13 33 - skriv “Stormøde 4.3.17” i emnefeltet.
Indkomne beløb går til Storkredsens valgopsparing.
Tilmelding: Tilmeld dig her senest den 19. februar.
Følg og kommenter begivenheden på Facebook.
Grønneste hilsner fra
Storkredsbestyrelsen.