Kære Alternativist,
Så er der sidste nyt fra Landssekretariatet inden ferien.
Bemærk vi holder sommerlukket fra d. 1. juli - 6. august 2018.
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
- Alternativets Folkemøde på Bornholm
- Et europæisk forår er på vej - Alternativet med i “European Spring”
- Vi skal til landskamp og klimakamp
- Invitation til forskningsprojekt
- IT-helpdesk i juni & august - få hjælp til AlleOs, dialog mv.
God læsning og rigtig god sommer.
Alternativets Folkemøde på Bornholm
Fem intense dage på Bornholm er netop ovre. Vi fyldte teltet med debatter, workshops, middage og politik. Vi afprøvede en ny plads i Allinge med udsigt til havet og TV2 som nabo. En særlig tak skal lyde til vores Grønne kerne og Hjælpende Hænder - I ved hvem, I er. Uden jer havde vi ikke kunne drive alle de events, vi havde i teltet. I var limen, der fik det hele til at hænge sammen, og I gjorde det med godt humør, initiativ og indlevelse.
Det Næste Danmark på Bornholm
Vores MF’ere var ude til debatter på hele Folkemødet og samtalen om Det Næste Danmark og det Næste EU spirede overalt i Allinge. Derudover blev en konkrete forslag for Et digitalt bæredygtigt Danmark og Alternativets IT-politik udviklet på tværs af dagene. Der kommer evaluering og resultater for dette spændende eksperiment med i næste nyhedsbrev.
Hjerterum på Folkemødet! - Fra Overskudsmad til Hjertemad.
Hver dag under Folkemødet var Alternativet værter for Demokratiske samtalemiddage, hvor gæster kom ned i teltet til en bid mad og en uformel snak med vores MF’ere. Det blev noget af et tilløbsstykke og kunne kun lade sig gøre fordi Hjerterum v. Maria Frederiksen, Preben, Kim (og alle jer andre frivillige), hver dag tryllede retter frem af overskudsmad fra lokale butikker. Hjerterum er en lille forening i Silkeborg, der bekæmper ensomhed og madspild - følg dem her.
Lad os gøre Folkemødet på Bornholm endnu grønnere i 2019
Vi tænker altid meget over, hvordan vi kan få så mange som muligt med. Vi har været så heldige at opsnuse en skøn mark i Allinge, kun 1,3 km fra havnen, som vi kan leje til næste år. Her kan vi slå telte op, og der vil være bad og toiletvogne. Vi er lige nu i gang med at finde en pris på, hvad det vil komme til at koste os.
Ved du allerede nu, at du vil med, har du tips eller ideer til et event, eller vil du være en del af MASKINRUMMET i teltet næste år så skriv til maiken.meedom@alternativet.dk.
Et Europæisk forår er på vej - det begynder allerede nu
Det kan synes langt ude i horisonten, men foråret 2019 bliver et europæisk forår. Når Alternativet opstiller til Europa-Parlamentet i 2019, er det i fællesskab med politiske partier og bevægelser fra hele Europa gennem samarbejdet “European Spring”.
Alternativet er med i den første fælleseuropæiske opstillingsliste nogensinde
European Spring er den første fælleseuropæiske opstillingsliste nogensinde, og valggrundlaget er baseret på værdier som gennemsigtighed, bæredygtighed, solidaritet og demokratisk fornyelse.
European Spring består af bevægelser og partier fra Europas nord, syd, øst og vest. Fra Europas center, fra dets øer og mest fjerne regioner. European Spring består af progressive, demokrater, klimaforkæmpere og feminister. Af borgere, aktivister, borgmestre og folkevalgte.
European Spring er DemA i Italien og Razem i Polen. LIVRE i Portugal og Génération.s i Frankring. MeRA25 i Grækenland og Alternativet i Danmark. Flere andre er på vej.
Deltag i udviklingen af European Spring’s politiske program
European Spring’s politiske program hedder “A New Deal for Europe”. Det er kulminationen på en lang række møder og debatter, senest i Paris d. 8 juni 2018, hvor bevægelser og partier i European Spring blev enige om første udkast til et ambitiøst og inspirerende politisk program.
Dette program skal nu i høring og du er inviteret til at bidrage med dine refleksioner og ændringsforslag til en visionær og progressiv agenda for det næste EU. Vi er i øjeblikket ved at udvikle det it-system, hvor debatten skal foregå. Følg med på alternativet.dk og i fremtidige nyhedsbreve.
Indtil da kan du læse, dele og reflektere over New Deal for Europe her.
Vi skal til klimakamp for Danmark…
Der er VM i herrefodbold i disse dage og i den forbindelse har Alternativet lanceret vores bud på en slagsang, der skal samle nationen - ikke kun om herrelandsholdet - men også om kampen mod klimaforandringer. “Vi kæmper for vort land - og planeten”. Det er vores helt egen Klima Kris og Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt fra Alternativet Unge, der synger for, og vi har fået politikere fra alle partier med i videoen. I sidste uge overhalede den Thomas Helmigs officielle fodboldsang på hitlisterne, og vi håber, at du vil være med til at gøre den til sommerens landeplage.
se videoen her.
Du kan købe sangen via ITunes for 8 kr og støtte Alternativets Unge.
Særlig invitation til medlemmer af Alternativet
Kære medlem af Alternativet,
Vi er en gruppe forskere fra Newcastle University, der arbejder på et forskningsprojekt om inddragende politikudvikling i nye europæiske partier. Vi er især interesserede i, hvordan Alternativets medlemmer deltager i politikudvikling, hvorfor vi ekstraordinært har fået lov til at dele vores spørgeskema med jer.
Partimedlemmer spiller en afgørende rolle for demokratiet
Det er afgørende, at så mange medlemmer som muligt deltager, for at give et retvisende billede af Alternativets medlemmer, så har du 15-20 min til at bidrage vil det være en stor hjælp:
Anonymitet
Dine politiske overbevisninger er en privat sag, og det tager vi meget seriøst. Vi får ikke adgang til hverken dit navn eller kontaktoplysninger, og Alternativet får ikke adgang til dine besvarelser. Dog vil undersøgelsens overordnede resultater blive delt med Alternativet og dets medlemmer. Læs mere om projektet i vores informationsark her.
Spørgeskemaet sendes ud igen i august 2018 og projektet forventes afsluttet næste forår.
På forhånd mange tak for din deltagelse,
Nikolai Gad, PhD candidate (n.g.w.sorensen1@ncl.ac.uk)
Stephen Elstub, Lecturer & supervisor (stephen.elstub@ncl.ac.uk)
Open Lab/School of Geography, Politics and Sociology, Newcastle University.
Oprioritering af IT i Alternativet
Vi arbejder i Landssekretariatet på en generel tilpasning af IT-siden. Det er et flerårigt udviklingsforløb, der skal op-prioritere brugervenlighed, support og persondatabeskyttelse på tværs af vores platforme.
Sæt kryds i kalenderen
- IT-helpdesk i juni og august, hvor medlemmer kan ringe eller skrive ind til Landssekretariatet og få hjælp til spørgsmål vedr. persondata og AlleOs. Se de specifikke datoer i kalenderen i AlleOS.
- IT-uddannelsesdag med fokus på AlleOs, Dialog, Alternativet.dk og persondata i efteråret 2018. Nærmere info følger.
Ved flere spørgsmål skriv til karenmaria.slente@alternativet.dk.
MØD OS ELLER TAG KONTAKT
Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K
+45 71 79 18 64
www.alternativet.dk