Invitation til kandidatudvalg 2017

Storkreds Sjælland inviterer alle lokalkredse til at være med i kandidatudvalget 2017. Vi tager hul på processen frem til årets opstillingsmøde 26. marts for valg af kandidater til folketinget og regionsrådet.

Det er vigtigt for vores politiske og organisatoriske arbejde i storkredsen, at vi lægger energi og kræfter i at få en god og vellykket kandidatopstillingsproces i Storkreds Sjælland. Derfor opfordrer vi alle lokalforeninger til at sende en repræsentant til det første møde for Kandidatudvalg 2017

Mandag d. 30. januar kl. 17:00-20:00
VUC Storstrøm, Præstøvej 5,4640 Faxe

Der står i storkredsens vedtægter følgende om kandidatudvalget:
Storkredsens kandidatudvalg består af ét bestyrelsesmedlem fra hver
kommuneforening, samt tre medlemmer af storkredsens bestyrelse. Hvis en
kommuneforening dækker flere opstillingskredse, kan de udpege øvrige
medlemmer svarende til antallet af opstillingskredse under kommuneforeningen
minus én. Kandidater til politiske hverv kan ikke sidde i Kandidatudvalget.

Dagsorden:

  1. Tjek in runde med præsentation.
  2. Velkomst, introduktion og orientering ved Ulla
  3. Tidslinje
  4. Kort og intens workshop om udvalgets kommissorium og succeskriterier, som indskrives i en forretningsorden for Kandidatudvalget 2017.
  5. Planlægning af invitation og tilmelding af aspiranter og første møde for kandidater og aspiranter.
  6. Nedsættelse af en arbejdsgruppe, som udarbejder et program for teamtræning af kandidater og aspiranter.
  7. Kommende møder frem til opstillingsmødet søndag 26. marts kl. 14:00-17:00
  8. Evt.
  9. Dagens summen og tjek ud.

Undertegnede fra Storkreds Sjællands bestyrelse har overtaget koordinatorerhvervet fra Lea.
Jeg glæder mig til at gå i kast med en ret så krævende opgave og håber inderligt, at vi i samarbejde og i samklang med Alternativets værdier (med vægt på gennemsigtighed) kan få trænet og valgt kandidater, som kan løfte Storkreds Sjælland i valgkampen til folketing og regionsråd.

I må gerne tilmelde jer på denne mail ulla.munksgaard@alternativet.dk . Ved tilmelding sender jeg mere materiale om kandidatudvalgets arbejde og grundlag retur – så der er lidt forberedelse

:green_heart: Ulla Munksgaard

2 Synes om