Invitation til debat om retssikkerhed og socialt ansvar i kommunerne

Kære medlemmer af Alternativet, Sydjylland,

Den allerseneste uges valgkamp har vist, at kritikken af kommunernes håndtering af blandt andet langtidsledige på kontanthjælp og anbringelser uden for hjemmet har en meget bred appel.

Som mange ved, har retssikkerheden for de svagest stillede længe haft Mikael Hertigs store interesse. Derfor glæder det ham, at flere politikere og kandidater – også fra andre partier – nu begynder at indse, at dette ikke blot er et nicheemne, men et centralt spørgsmål i valgkampen.

De partier og kandidater, der sidder på magten i dag, står i en svær situation, fordi ulovlig eller problematisk sagsbehandling i sociale sager ikke længere kan ties ihjel. Netop derfor er tiden inde til at tage samtalen – åbent og ærligt.

Dato: 22 oktober 2025
Tid: 19:15
Sted: Ved Gunhild, Baunegårdsvej 37, 7000 Fredericia

Alternativets Storkreds Sydjylland inviterer til en debat- og dialogaften, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi kan styrke retssikkerheden og sikre en lovlig, værdig og menneskelig sagsbehandling i kommunerne.

:point_right: Alle interesserede – uanset politisk ståsted – er meget velkomne.

Med venlig hilsen
Alternativets Storkreds Sydjylland
På vegne af Mikael Hertig