Invitation til Årsmøde tirsdag d. 20 marts!

Kære medlem på Nørrebro,

Hermed modtager du formelle informationer om årets begivenhed i Alternativet Nørrebro: Årsmøde 2018!

Nederst i mailen finder du vores vedtægter vedhæftet og i løbet af de næste uger udbygger vi programmet, annoncerer et fantastisk venue og særlige gæster mm. Har du allerede nu ønsker til indholdet eller har du lyst til at være med i planlægningen, så skriv til os med det samme :raised_hands:

Det glæder os hermed at invitere til Årsmøde i Alternativet Nørrebro tirsdag d. 20 marts kl. 18!

Vi håber på, at mange af jer har lyst til at være med, og måske, at flere af jer har lyst til at stille op til bestyrelsen eller på anden vis gå ind i det aktive fællesskab omkring vores bydelsforening :blush:

Vi sørger for hyggelige rammer, hvor vi kan få talt om de emner, der betyder noget for os på Nørrebro.

Har du forslag, du gerne vil have behandlet på årsmødet? Så send en mail til noerrebro@alternativet.dk senest d. 6 marts og husk at I skal være to medlemmer fra Nørrebro som stillere på forslaget. dagsordenen for aftenen ser foreløbig ud som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere og referent
  3. Beretning fra bestyrelsen
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Behandling af forslag fra medlemmer
  6. Valg
    • Valg af kandidater efter behov
    • Valg af bestyrelse og suppleanter
    • Valg af revisor(er) efter behov
  7. Eventuelt.

Hvis du ønsker dit kandidatur bekendtgjort overfor medlemmerne, så send os en kort motivation for din opstilling inden d. 13 marts. Det er imidlertid også muligt, at stille op på selve mødet.

På snarligt genhør!

:green_heart:,
Bestyrelsen

Vedtægt.Å.Noerrebro.doc (51 KB)