Kære medlemmer af lokalforening Allerød-Rudersdal!
D.6/2 2024 kommer vores forperson Franciska Rosenkilde og HB forperson Trine Aslaug Hansen til Storkreds Nordsjælland. Mødet kommer til at foregå i Frivilligcenterets Cafe, Fredensvej 12c i Hillerød. Mødet er fra kl.19 til kl.21. I vil få en særskilt invitation til dette møde fra storkredsbestyrelsen.
I bestyrelsen for lokalforening Allerød-Rudersdal tænkte vi, at det var en oplagt mulighed at holde årsmøde lige inden storkredsmødet, og til at finde ud af, om der er medlemmer, der har et byrådsmedlem i maven. Centralt fra er forberedelserne allerede i gang. Jo hurtigere du bliver kandidat, jo mere vil du få ud af den centrale uddannelse og det nationale samarbejde.
I er derfor inviterede til årsmøde og kv25 kandidatvalg d.6/2 2024 kl. 18 til 19 i Frivilligcenteret lokale 1.4.
Tilmeld jer venligs her AlleOs // Alternativet
Hvis kv25 har vakt din interesse, så lav en kort beskrivelse af, hvad du interesserer dig for og vil gå til valg på og send den senest 9/1 til Christa på chifje@gmail.com. Ring evt. til Christa på 41160752 for flere informationer. Vi kan dog holde flere kandidatvalgsmøder inden november 2025. Så dette er ikke den eneste chance, men den første.
Derudover vil jeg i denne invitation blot benytte lejligheden til at ønske alle en god jul og et godt Nytår. I hører mere på den anden side af årsskiftet.
Dbh, Nicolaj Dam Nyholm, medlem af bestyrelsen, Gunver Larsen, kasserer, Karen Stevnbak Andersen, næstforperson, Christa If Jensen, forperson.