Invitation til Å Halsnæs Års- og opstillingsmøde 2025

Kære medlemmer

Hermed invitation til vores årsmøde- og opstillingsmøde i Alternativet Halsnæs 2025

Mødet holdes i år i Fælleshuset på Kirkebakken 15 E, den 26 marts kl. 19-21. Udover dagsordenen, pønser vi på en overraskelse, mere om den når den falder på plads :blush:

:white_small_square: Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være fremsendt til bestyrelsen senest 4 uger før mødets afholdelse.

:white_small_square: Medlemmer, der ønsker at kandidere til valget af bestyrelsesmedlemmer på mødet (jvf. dagsordens pkt. 6 og 7), skal meddele deres kandidatur senest 4 uger før mødet ved indsendelse af et opstillingsgrundlag.

:white_small_square: Medlemmer der ønsker at være kandidat og stille op til kommunalvalget, bedes sende deres opstillingsgrundlag senest 4 uger før mødet.

:white_small_square: Send til halsnaes@alternativet.dk

:green_heart: Bestyrelsesarbejde er ikke et stort arbejde- det er først og fremmest hyggeligt og en måde vi også kan være sammen på om det politiske, og følge mere med i både hvad vi laver lokalt og i Storkredsen, og også udveksle og udvikle ideer til vores kommune!

Vi giver hinanden energi - og det ville være så dejligt hvis nogen af jer skulle have lyst at være med. Vi holder ca 6 møder årligt.

Nanna Høyrup og Mariane Lunden fortsætter, og vi har allerede Sofie Lundsberg der gennem et længere stykke tid har været med til bestyrelsesarbejdet, som gerne vil være med videre!

Alle forslag og kandidaters opstillingsgrundlag udsendes til jer medlemmer senest 2 uger før

mødets afholdelse.

Dagsorden iht. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere og referent(er)
  3. Bestyrelsens beretning for Kommuneforeningen
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Behandling af forslag fra medlemmerne
  6. Valg til bestyrelsen
  7. Valg af kandidater til kommunalvalget 2025
  8. Valg til storkreds Nordsjællands bestyrelse
  9. Valg af revisor (er)
  10. Eventuelt

Tilmelding til mødet bedes givet på mail til halsnaes@alternativet.dk

De bedste grønne hilsener

Bestyrelsen Alternativet Halsnæs

Sofie Lundsberg, Mariane Lunden og

Nanna Høyrup

de vigtigste ting i livet er slet ikke ting

1 Synes om

Ja, det er så godt skrevet og vist på billedet

1 Synes om

Ja, det rammer virkelig plet :green_heart: