Sammen udvikler vi politik!
Kære alle,
Fra mandag d. 28. august - torsdag d. 31. august inviterer Alternativet Syddjurs til fire aftener med politikudvikling på Rønde Højskole. Hver aften starter vi kl. 19.00.
Vi er som bekendt en ung forening, og det betyder at vi nu skal i gang med at indkredse vores mærkesager op til KV17, samt arbejde videre på vores visioner for Syddjurs på den længere bane.
Bestyrelsen lægger op til at vi udvikler vores politik under en paraply, vi kalder ”Det Gode Liv”. Spørgsmålet om, hvordan vi lever godt, vil derfor være en gennemgående arbejdsramme for de fire aftener. Vi har udformet en række oplæg, og vil derudfra arbejde med de emner, mødedeltagerne finder relevante.
Hver aften vil vi samle op på, hvad der er sket de forrige aftener, så du kan deltage i et eller flere af arrangementerne efter eget ønske.
Aftenernes indhold:
Vi vil arbejde med fire forskellige temaer på de fire aftener.
Mandag: Hvordan arbejder Alternativet for Det Gode Liv i Syddjurs Kommune?
- Hvilke visioner og temaer kan vi forvandle til reel politik?
- Hvilke forandringer giver disse visioner helt konkret inden for ældreområdet, arbejdslivet, skoleområdet, sundhedspolitikken osv.
Tirsdag: Det Gode Liv - Mennesker (fx arbejdsliv, behandlingsformer, boformer, skolevæsen)
Onsdag: Det Gode Liv - Miljø (fx Syddjurs kommune som landets anden økokommune, delebiler, offentlig transport, affaldssortering, naturområder i Syddjurs)
Torsdag: Det Gode Liv - Økonomi (fx energioptimering af bygninger, deleøkonomi, genbrug & recycling, Djurs-valuta)
Temaerne skulle gerne skabe grundlag for kreativitet og mange gode snakke, og til sidst håber vi både, at vi har fået indkredset en række unikke og visionære mærkesager op til KV17, samt at vi er kommet en smule nærmere en politisk identitet for vores nye forening.
På aftenerne er det muligt at købe kaffe og kage for en 20’er
Vi glæder os rigtig meget til at se jer! Alle er velkomne, tag din nabo med