Kære medlem af Alternativet Nordjylland
Denne mail er både en indkaldelse og et nyhedsbrev, så hvis du har frameldt dig nyhedsbrevet på AlleOs får du alligevel denne mail, da vi skal sende indkaldelser til de formelle møder ud til alle medlemmer.
Kalenderen siger, at vi skal indkalde til vores årsmøde og opstillingsmøde, som ifølge vedtægterne skal afholdes i marts måned. De to møder indeholder tilsammen det, man forventer af en traditionel generalforsamling. Vi skal høre beretning, have regnskabet fremlagt og vælge bestyrelse. Desuden skal vi vælge medlemmer til Politisk Forum (POFO) og storkredsens medlem af Alternativets Hovedbestyrelse.
Indkaldelser finder du nederst i dette nyhedsbrev.
VI HAR VALGT FOLKETINGSKANDIDATER OG AFHOLDT LOKALT POLA
Søndag, den 1. februar mødtes cirka 20 medlemmer og gæster til lokalt POLA (Politisk Laboratorium) og efterfølgende opstillingsmøde for folketingskandidater.
Det blev en eftermiddag med mange gode samtaler og en dejlig stemning.
På POLA’et arbejdede vi med medlemmernes ønsker til Alternativet i forhold til organisation, politik og kommunikation, altså meget bredt. Vi oplevede, at det skabte god energi, at vi fik talt om de helt grundlæggende ting ved vores tilhørsforhold og ønsker for vores parti.
Der kommer et sammendrag af input fra mødet i et snarligt nyhedsbrev, sammen med den erklæring fra storkredsen, som vi behandlede et udkast til og vedtog med en enkelt justering.
Efter POLA’et afholdt vi opstillingsmøde for folketingskandidater. Følgende kandidater blev opstillet:
Spidskandidat: Anna Bjerre Johansen
Nr. 2 på listen: Emil Sloth Andersen
Nr. 3 på listen: Anette Jensen Smith
Nr. 4 på listen: Anne-Marie Hemmeth
(Vi opstiller altid vores kandidater sideordnet, og med samme listerækkefølge i alle valgkredse, så det er de personlige stemmer, som afgør hvem der (forhåbentlig) bliver vores næste MF. Alternativet har fået valgt et folketingsmedlem ved alle de tre valg, hvor vi har været opstillet)
I kommer til at lære kandidaterne nærmere at kende i tiden frem mod Folketingsvalget, men I kan allerede nu få et lille indtryk gennem denne pressemeddelelse:
Tekst til pressemeddelelse - opstilling
Vi offentliggør kandidaterne på Alternativet Nordjyllands Facebook-side og Alternativet Aalborgs ditto samt Instagram-konto kort tid efter at I har modtaget denne mail. Pressemeddelelsen er sendt ud i dag, torsdag.
Det vil være en kolossal hjælp, hvis I allerede nu finder kandidaterne på især Instagram og Facebook og begynder at følge dem.
DER ER NATURMØDE 28.-30. MAJ I HIRTSHALS - OG VI HAR SOM ALTID EN STAND
I år har vi selvfølgelig vores folketingskandidater med, og Torsten Gejl leverer som altid energi, idéer og gode kontakter.
Hvis nogle af jer har lyst til at hjælpe til med planlægningen eller på stedet i Hirtshals, må I endelig kontakte Anne-Marie på 25 11 49 84!
Kærlig hilsen
Storkredsbestyrelsen
INDKALDELSER:
ÅRSMØDE I ALTERNATIVET NORDJYLLAND
Der indkaldes hermed til ordinært årsmøde i Alternativet Nordjylland
søndag, den 29. marts 2026 kl. 14.00 i Medborgerhuset, Aalborg
Dagsorden ifølge vedtægterne:
-
Valg af dirigent
-
Valg af stemmetællere og referenter
-
Bestyrelsens beretning for storkredsen
-
Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
-
Rapportering fra medlemmer af Politisk Forum
-
Behandling af forslag fra medlemmerne
-
Valg til bestyrelsen
-
Valg af revisor
-
Eventuelt
Eventuelle forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, skal være fremsendt til bestyrelsen senest 1. marts 2026.
Medlemmer, der ønsker at kandidere til valg på årsmødet, skal meddele deres kandidatur senest 1. marts 2026 ved indsendelse af et opstillingsgrundlag til bestyrelsen. Årsmødet kan give mulighed for opstilling direkte på årsmødet.
Alle forslag og kandidaters opstillingsgrundlag bliver udsendt til medlemmerne senest 15. marts 2026, sammen med nærmere oplysninger.
OPSTILLINGSMØDE I ALTERNATIVET NORDJYLLAND
Der indkaldes hermed til ordinært opstillingsmøde i Alternativet Nordjylland
søndag, den 29. marts 2026 kl. 15.00
i Medborgerhuset, Aalborg
Dagsorden ifølge vedtægterne:
- Valg af dirigent
- Valg af referent og stemmetællere
- Valg af storkredsens delegerede (for 2 år) til Hovedbestyrelsen samt suppleant
- Valg af storkredsens delegerede til Politisk Forum (for 2 år) samt suppleant
- Eventuelt valg af kandidater til Folketings-, Regionsråds-, kommunalvalg og eventuelt også til Europaparlamentsvalget.
- Eventuelt
Bemærk, at vi allerede har valgt fire Folketingskandidater på opstillingsmødet 1. februar. Rækkefølgen af disse er ligeledes fastlagt. Opstillingsmødet opstiller dermed eventuelt supplerende kandidater under hensyntagen til dette.
Opstillingsgrundlag for HB-medlem, suppleant for denne, POFO-medlem, suppleant for denne samt kandidater jf. dagsordenens punkt 4, skal indsendes til bestyrelsen senest 1. marts.
Materiale til opstillingsmødet udsendes senest 15. marts 2026.