Klimamarchen i København formåede at samle mere end 15.000 mennesker den 8. september 2018. Flere og flere er klar til at rejse sig for klimaet, og kræver politisk handling nu.
(Foto: Bente Holm Villadsen)
Indkaldelse til supplerende opstillingsmøde i Alternativet Nordjylland.
Vores tidligere valgte spidskandidat, Torsten Gejl, har trukket sit kandidatur, og ønsker at stille sig til rådighed i Østjylland. Dette giver en helt ny situation her i Nordjylland, og det står helt åbent, hvem der skal være vores nye spidskandidat.
Der vil blive afholdt opstillingsmøde tirsdag den 6. november 2018 kl. 18.30 - 21.30. Mødet afholdes på Vejgaard bibliotek i den store sal (lokale 1), Hadsundvej 35, 9000 Aalborg.
Følgende valg vil blive foretaget på dagen:
-
Valg af folketingskandidater
-
Valg af spidskandidat til folketingsvalget
-
Valg af regionsrådskandidater (genopstilling for allerede valgte kandidater)
Har du mod på at stille op, enten som kandidat eller som spidskandidat, eller begge dele, så skal du indsende et opstillingsgrundlag - to hvis du også stiller op som spidskandidat og ikke allerede er valgt som kandidat - til kandidatudvalget senest tirsdag den 9. oktober på storkreds.nordjylland@alternativet.dk.
Kun medlemmer har stemmeret (14 dages medlemsskab kræves), og kandidater skal have været medlemmer i 3 mdr. for at kunne stille op.
Har du spørgsmål må du meget gerne kontakte os på 60 86 13 13 (Bente Holm Villadsen) eller 25 11 49 84 (Anne-Marie Gertsen).
Vejledning til opstillingsgrundlag.
Dagsorden og opstillingsgrundlag udsendes til medlemmer senest to uger før mødet.
Bedste hilsner fra
Kandidatudvalget i Storkreds Nordjylland