Kære medlemmer af Alternativet i Østjylland
Søndag d. 31.3.2019 holder vi det årlige vedtægtsbestemte opstillingsmøde. Mødet foregår i Skanderborg (lokation kommer senere) fra kl. 13-17.
Vi håber at se rigtig mange af jer på dagen, hvor I som medlemmer i Storkreds Østjylland skal vælge repræsentanter til Politisk Forum (POFO), Dialogrådet, samt delegeret (+suppleant) til Hovedbestyrelsen. Vedtægterne foreskriver, at der også skal vælges folketingskandidater. Dette punkt vil dog bortfalde fra dagsordenen, såfremt dispensation til forlængelse af de nuværende folketingskandidaters kandidaturer bliver godkendt. Vi har ansøgt Hovedbestyrelsen om dispensationen, i henhold til ændring af landsvedtægterne, vedtaget på ekstraordinært landsmøde d. 3.2.2019.
Ændringen af landsvedtægterne betyder, at der skal vælges ét hovedbestyrelsesmedlem (+ suppleant) i hver storkreds. Derudover vælges syv hovedbestyrelsesmedlemmer på landsmødet, hvor også forpersonen vælges.
Ønsker du at stille op som kandidat til en af ovennævnte poster, skal du sende dit opstillingsgrundlag på mail til:
storkreds.oestjylland@alternativet.dk senest søndag den 3. marts.
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte bestyrelsen, som du finder lige her. Og HUSK at tilmelde dig mødet på AlleOS..
Mange grønne hilsner
Bestyrelsen for Alternativet, Østjyllands Storkreds
Læs om Politisk Forum her.
Læs om Dialogrådet her.
Læs om Hovedbestyrelsen her.
Læs de reviderede landsvedtægter her: Landsvedtægter februar 2019.pdf (298.7 KB)
Læs vedtægterne for Storkreds Østjylland her: Østjylland_vedtægter_2019.pdf (58.4 KB)