Alternativet Hvidovre
- februar 2020
Ordinært årsmøde i Alternativet Hvidovre
- marts 2020 KL. 19, Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1, 2650 Hvidovre
Kære medlemmer af Alternativet Hvidovre
Bestyrelsen har hermed fornøjelsen at indkalde jer allesammen til årsmøde i Alternativet Hvidovre onsdag d. 17. marts 2020 kl. 19-21.30 på Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1, 2650 Hvidovre.
Dagsordenen for det ordinære årsmøde er følgende:
-
Valg af dirigent
-
Valg af stemmetællere og referent(er)
-
Bestyrelsens beretning for Kommuneforeningen
-
Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse
-
Sikandar præsenterer sit arbejde i folketinget
-
Behandling af forslag fra medlemmerne
-
Valg til bestyrelsen
-
Valg af revisor(er)
-
Eventuelt
Det formelle:
Stemmeret og valgbarhed til bestyrelsen har medlemmer af Alternativet bosiddende i Hvidovre Kommune, som senest 14 dage inden årsmødet har indbetalt kontingent.
Forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, skal bakkes op af minimum 1 medlemmer og være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før årsmødet.
Medlemmer, der ønsker at kandidere til valg til bestyrelsen, skal meddele deres kandidatur senest 4 uger før mødet ved indsendelse af et kort opstillingsgrundlag til bestyrelsen.
Bestyrelsens mail er: hvidovre@alternativet.dk
Sidste frist for indsendelse af forslag og opstillingsgrundlag er derfor d. 18. februar 2020.
I vil herefter modtage forslag og opstillingsgrundlag senest d. 3. marts 2020.
Storkredsens folketingsmedlem
Vi har inviteret vores lokale medlem af folketinget, Sikandar Siddique, og håber, at han kan få plads i sin kalender, så vi kan præsentere ham for jer medlemmer og han kan fortælle lidt om sit daglige arbejde i folketinget.
KV 21
Kommunalvalget i 2021 nærmer sig efterhånden med hastige skridt. Der er jo kun ved at være halvandet år til, så vi skal derfor til snart til at overveje hvilken politik, vi skal gå til valg på, og hvem af os, der måske kunne have lyst til at stille op som kandidater. Så kom også for at tage hul på den snak.
Hvor synes I, at der er plads til forbedringer i Hvidovre, og hvilke områder er de vigtigste at tage fat på? Hvordan får vi involveret flest muligt (flere ved mere) i processen, så vi i vores politik kan tage højde for, hvad borgerne i Hvidovre synes er vigtigt for dem i deres hverdag?
Bliv aktiv
Vi håber, at rigtig mange af jer medlemmer har lyst til at deltage og bidrage til Alternativet Hvidovres fremtid. Sammen skulle vi gerne kunne gøre Alternativet til en stærk og troværdig stemme i Hvidovres politiske landskab, baseret på et reelt medlemsdemokrati.
Hvis nogle af jer skulle have lyst til at deltage i organiseringen af det fremtidige arbejde som medlemmer af bestyrelsen, vil det være rigtig dejligt. Der er op til 7 pladser i bestyrelsen plus 2 suppleanter. Pt. består bestyrelsen kun af 5 medlemmer. Der er altså god plads til flere og I er meget velkomne.
Vi glæder os til at se jer
Venlig hilsen
På vegne af Bestyrelsen Alternativet Hvidovre
Johnny Westh
Forperson