Indkaldelse til Opstillingsmøde i Lokalforening Middelfart

Kære medlem i Alternativet Middelfart

Du inviteres til opstillingsmøde torsdag den 30. marts kl. 19.30 i Helse - og Netværkshuset i Middelfart.
Adressen er: Industrivej 11, 5500 Middelfart
(husk at tjekke, at din vejviser står på Middelfart, så du ender på den rigtige industrivej)

Denne aften skal vi vælge kandidater til kommunalvalget 2017 :grinning:

I bestyrelsen er vi glade for, at vi nu kan præsentere to aspiranter, der stiller op til kommunalvalget og at vi dermed kan invitere jer til den, indtil nu, vigtigste aften i Alternativet Middelfarts historie.

Aftenen byder først på præsentation af aspiranterne og så skal vi afholde valg. Derefter tager vi de første små skridt på vejen frem mod november og kommunalvalget.

Programmet for opstillingsmødet er

Velkomst ved næstforperson Caroline Hansen
Valg af tre stemmetællere
Præsentation af kandidaterne
(De opstillede aspiranter er: Line Høst Seiding og Pauli Kiel
Medlemmerne får mulighed for dialog med aspiranterne
Gennemgang af valgprocedure
Første valgrunde
Aspiranterne skal godkendes af de fremmødte medlemmer. (Når en aspirantkandidat er godkendt, er denne samtidig valgt som kandidat, da vi kun har to opstillede medlemmer)
Anden valgrunde
Kandidaterne skal nomineres, så man ved hvem der står øverst på stemmesedlen. Her kan medlemmerne også beslutte, at vælge den nominerede kandidat som spidskandidat.

Pause

Udvikling af lokalpolitik -
Vær med til at sætte fokus på de emner, du ser som de allervigtigste for Alternativet i Middelfart

På aftenen prøver vi også at skabe overblik over hvilke medlemmer der kan og har mulighed for at bidrage med viden, tid, kampagneideer mm.
Skal vi have Alternativet i kommunalbestyrelsen, så skal vi ud og blive synlige rundt omkring i kommunen.

Vi slutter omkring kl. 21.30

I næste uge, i god tid inden opstillingsmødet, vil Pauli og Line komme med en præsentation af sig selv, deres motivation for at stille op og hvilke mærkesager de måske især brænder for. I vil modtage deres præsentation i endnu en nyhedsmail. Så hold øje med mailen.

Hvis du vil se fomailiaguiden for opstilling af KV kandidater, så findes den på AlleOs på WIKI’en og lige HER

Vi håber simpelthen af Helse og Netværkshuset vil bugne med medlemmer den 30. marts. Vi glæder os til at se jer

Mange hilsner
Bestyrelsen