Indkaldelse til Landsmøde 2026

Kære alle skønne alternativister

I indkaldes hermed til Alternativets ordinære landsmøde i Vejle d. 9-10. maj 2026.

Efter flere år med valg og opbygning står vi nu et nyt sted. De kommende år bliver afgørende. Ikke fordi der er valg – de næste planlagte valg kommer først i 2029 - men fordi vi nu har 2-3 år foran os til at styrke Alternativet som både parti og bevægelse.

Efter valget d. 24.3. har vi brug for at tage de næste skridt for at udvide og styrke vores platform, så vi kan opnå større tilslutning til vores systemforandrende grønne og sociale projekt.

Igen i år samles vi i Spinderihallerne i Vejle – men denne gang tager vi stedet endnu mere i brug. Landsmødet bliver ikke kun et internt samlingspunkt, men også en platform for at åbne os udadtil. Derfor vil der sideløbende med hovedprogrammet være offentlige arrangementer, hvor vi inviterer flere ind i samtalen om fremtidens samfund.

Landsmødet 2026 bliver vores fælles startskud på næste fase for partiet.

Vi samles til en formel landsmødedel, hvor vi gør politisk status og evaluerer folketingsvalget. Samtidig inviterer vi alle medlemmer til at deltage aktivt i at sætte retningen for vores parti. Gennem workshops, dialog og fælles refleksion arbejder vi både med, hvordan vi udvikler vores politik, og hvordan vores organisation skal se ud – med nye tilgange og perspektiver. Sammen indkredser vi retningen for de kommende år og bidrager til en bred og involverende udviklingsplan for hele partiet og omegn. Undervejs er der også plads til inspiration og input, der kan nære det fællesskab, der bærer os.

Du kan blandt andet forvente:

  • Strategiske spor om organisering og medlemsengagement
  • Politikudvikling med fokus på de dagsordener, der skal definere os frem mod 2029
  • Arbejde med kandidater og talentudvikling
  • Workshops, der omsætter ambitioner til konkrete initiativer

Den fulde oplevelse får du ved at være med begge dage – hvor vi både sætter retning og begynder arbejdet med at realisere den.

Hvornår: 9-10. maj 2026. Lørdag kl. 09.00-23.00 og søndag kl. 09.00-16.30.
Hvor: Spinderihallerne i Vejle, Spinderigade 11, 7100 Vejle
Hvordan: Billetter købes via Billettto – vi har et begrænset antal pladser, så det er efter først til mølle-princippet. Landsmødets hovedprogram livestreames, og alle medlemmer kan deltage og stemme digitalt.
Overnatning: Du står selv for overnatning – Vejle har mange gode muligheder. Der er igen i år mulighed for billig overnatning - læs mere her.

Praktisk information om Landsmødet

Følgende information omkring Landsmødet 2026 kan du finde på AlleOS.

  • Opstilling til poster i Alternativet (se nedenfor i indkaldelsen her)
  • Fremsætte forslag
  • Fremsætte vedtægtsændringsforslag
  • Køb af billetter og priser (for fysisk deltagelse)
  • Digital afstemning
  • Programmet for dagene (kommer senere)

Digital afstemning

Vi skal alle stemme digitalt de to dage – både dem, der er fysisk til stede i Vejle, og dem der følger landsmødet på livestream. Læs mere om og tilmeld digital afstemning HER.

Frist for indsendelse

Lørdag d. 11. april 2026 kl. 10.00 er der deadline for indsendelse af kandidaturer til følgende poster: politisk leder/lederpar, forperson for Hovedbestyrelsen og desuden medlemmer til Hovedbestyrelsen (4 pers.), Politisk Forum (POFO); 3 x kommunalvalgskandidater, 3 x regionsrådskandidater, 1 x europaparlamentskandidat), Rådet for dialog og konflikthåndtering (3 pers.) og Vedtægtsudvalget (3-5 pers.). Se mere HER.

Forslag

Vedtægtsændringsforslag og almindelige forslag, der ønskes behandlet på Landsmødet, skal ligeledes være fremsendt til sekretariatet senest lørdag den 11. april 2026 kl. 10.00. Find mere information og skabeloner HER.

Medlemstaler

Hvis du ønsker at holde en fem minutters medlemstale på landsmødet, så send en e-mail herom til landsmoede@alterntativet.dk senest den 11. april 2026.

Honorar til politisk leder/lederpar

I forhold til honorar til vores politiske leder/lederpar så har Hovedbestyrelsen besluttet ikke at afsætte midler til dette i budgettet. Dette fordi vi nu har fem folketingsmedlemmer heraf én politisk leder, der jo alle får deres løn betalt af Folketinget.

Programmet

Programmet opdateres løbende HER, men du kan allerede nu glæde dig til inspirerende taler fra Franciska Rosenkilde og mange andre gode indslag. Det er vigtigt, at du løbende holder øje med AlleOs HER og HER, hvis du er interesseret i at deltage, da vi vil lægge mere information ud, jo tættere vi kommer på Landsmødet. Vi holder dig løbende orienteret på mail og alt materiale ligger senest klar to uger før landsmødet den 25. april 2026 .

Husk nu at du BÅDE skal købe en billet HER og tilmelde dig til digital afstemning HER, hvis du ønsker at deltage fysisk til landsmødet. Følger du Landsmødet via livestream, så kan du nøjes med at tilmelde dig til digital afstemning HER.

Øvrige henvendelser

Har du spørgsmål, behov eller særlige ønsker i forbindelse med landsmødet, så skriv endelig til landsmoede@alternativet.dk.

Vi glæder os til at se dig til et skønt landsmøde med masser af hygge og fremtidssnak.

Kærlig hilsen
Alternativet

Spinderihallerne