Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling


Aalborg 6. maj 2016

Kære medlem af Alternativet Storkreds Nordjylland

Der afholdes generalforsamling i Storkredsen, så kom og vær med til at præge Alternativets udvikling i Nordjylland!

Tidspunkt: søndag den 19. juni 2016 kl. 13-17.30.
Sted: Medborgerhuset ved Hovedbiblioteket (foredragssalen), Rendsburggade 2, 9000 Aalborg.

Tilmelding er bindende og skal ske på følgende link: http://goo.gl/forms/ggbLQsEQlt
Afbud: Bliver du forhindret, kan afmelding ske ved at skrive til storkreds.nordjylland@alternativet.dk.

Generalforsamling
Formålet med generalforsamlingen er primært at få valgt en ny bestyrelse. Her vil blive foretaget et særskilt formandsvalg, og et valg for de øvrige 6 bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.
Der vil desuden være fremlæggelse af bestyrelsens beretning inkl. regnskabet for 2015, samt behandling af forslag fra medlemmer, herunder også nye vedtægter for Storkredsen.
Den sidste del af mødet vil vi invitere jer ind i ”Det Grønne Forsamlingshus”, som du kan læse mere om nederst i mailen.
Der vil være kaffe/te og et stykke økologisk kage på mødet, samt salg af Søbogaard drik.

Vigtigt: Vedtægter og valg af bestyrelse
Vedtægter: Storkredsbestyrelsen vil foreslå godkendelse af et helt nyt sæt vedtægter, som er gennemarbejdet på et landsdækkende vedtægtsudvalg. Disse kan ses her. Ændringsforslag skal være bestyrelsen i hænde senest 21.5.16.

Bestyrelsesvalg: Hvis du ønsker at stille op til en bestyrelsespost, skal du indsende en præsentation, hvor du fortæller lidt om dig selv og din begrundelse for at stille op samt et foto.
Husk at skrive om du ønsker at stille op til både formandsvalg og valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer, eller om du kun opstiller til en af de øvrige bestyrelsesposter. Du skal desuden være forberedt på at fortælle lidt om dig selv på mødet.
Læs mere om det at være i en storkredsbestyrelse her.

Frist for indsendelse er d. 21. maj kl. 12.00 til storkreds.nordjylland@alternativet.dk

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal ligeledes være fremsendt inden for ovennævnte tidsfrist.


Dagsorden for stiftende årsmøde

  1. Velkomst ved Birgitte Miehs.
  2. Valg af dirigent.
  3. Valg af stemmetællere og referent.
  4. Oplæg om bestyrelsesarbejde af Astrid Carl.
  5. Bestyrelsens beretning for Storkredsen.
  6. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
  7. Behandling af forslag fra medlemmer.
  8. Godkendelse af vedtægter.
  9. Valg af medlemmer til storkredsbestyrelsen i henhold til §7 stk. 1.
    - Valg af forperson
    - Valg af 6 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter
  10. Valg af revisor.
  11. Eventuelt
  12. ”Det Grønne Forsamlingshus”, v. Susanne Zimmer.

”Det Grønne Forsamlingshus"

Den sidste lille time vil vi byde dig indenfor i ”Det Grønne Forsamlingshus”, hvor facilitator Susanne Zimmer vil føre os igennem en spændende proces, hvor vi kommer til at samtale på kryds og tværs om Alternativets nye kurs i Nordjylland. Her kommer alle på banen med idéer, forslag, spørgsmål og undren, og alle bliver hørt. Det er her, vi skal teste, om de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer kan lytte, mere end de taler.


Informationsmøde for bestyrelseskandidater.
Overvejer du at opstille til en bestyrelsespost, så indbydes du til info-møde, hvor nuværende bestyrelsesmedlemmer vil fortælle om, hvad det indebærer at sidde i storkredsbestyrelse i Alternativet. Du kan tilmelde dig her.
Tid: torsdag den 19. maj kl. 19-21
Sted: Vesterbro 57, 9000 Aalborg.


Du kan også stille spørgsmål på storkreds.nordjylland@alternativet.dk, eller kontakte Birgitte Miehs på 20 23 43 02.