Vi blev nødt til at aflyse mødet d. 22.11.2025, da vi havde lavet en procedure fejl ift. vores vedtægter.
Proces for forenkling af Storkreds Østjyllands struktur.
Vi har i storkredsen længe haft flere inaktive lokalforeninger. Og der er også blevet givet udtryk for, i nogle af de lokalforeninger der har aktive medlemmer. At der er en række administrative udfordringer, som de helst var foruden. Vi i storkredsbestyrelsen er enige med, at disse opgaver med fordel ville kunne samles under storkredsbestyrelsen. Det har man gjort i flere andre storkredse, for at strømline organisationen.
Vi er har den udfordring, at der simpelthen ikke er nok frivillige medlemmer. Særligt ift. hvor mange bestyrelsespladser, der skal udfyldes i storkredsen og lokalforeningerne. Vi håber vi på denne måde kan samle en større storkredsbestyrelse, så der bliver flere til at løfte opgaverne. Vi er kun 5 nu, hvilket er det minimum der kræves af vedtægterne. Flere bestyrelses medlemmer og suppleanter er derfor i den grad ønskeligt. Så overvej allerede nu, om det kunne være dig.
I kan vælge at danne lokale grupper, som kan fokusere på aktivisme, politisk arbejde eller afholde fælles arrangementer. På den måde kan I lave de samme aktiviteter, men uden de formelle processer. Grupperne kan samarbejde på tværs, og storkredsen kan støtte op om aktiviteterne og koordinere indsatsen. Målet er at frigive energi til at gøre det I brænder for, uden at bruge tid på regnskaber, netbank, årsmøder, CVR-numre eller ansøgninger om partistøtte.
De lokalforeninger der er inaktive/ønskes lukket er: Skanderborg, Hedensted, Norddjurs og Horsens.
Processen er forholdsvis enkel: Indkaldelse til ekstraordinært årsmøde i hhv. Storkreds Østjylland og pågældende lokalforeninger. Dette er hermed gjort.
Dagsorden:
1.) Valg af dirigent
2.) Valg af referent
3.) Lukning af lokalforening Hedensted.
4.) Lukning af lokalforening Horsens.
5.) Lukning af lokalforening Skanderborg
6.) Lukning af lokalforening Norddjurs
For at vi kan lukke en forening, er det vigtigt vi har tilsagn fra et medlem i lokal kredsen. Så giv gerne lyd hvis du er for lukning, af en af de givne lokalforeninger.
Der vil så blive indkaldt til endnu et ekstraordinært årsmøde d. 07/12-2025, til afholdelse d. 18/01-2026. Hvor den endelige beslutning bekræftes.
På vegne af storkredsbestyrelsen
Med venlig hilsen
Thomas F. Kortholm, forperson