Kære medlem af Alternativet
Som I jo nok ved, har Hovedbestyrelsen besluttet, at vi skal afholde et ekstraordinært digitalt Landsmøde med vores Europaparlamentsvalgkamp som tema – og du er inviteret og skal da med ikke sandt?
Alternativet har et stærkt og topmotiveret hold af kandidater, der arbejder på at gøre en forskel på europæisk plan. Selve EP-valget er jo først i juni 2024, men i Alternativet er vi allerede godt i gang med forberedelserne.
De fleste opstillingsmøder har været afholdt ude i storkredsene, og på Landsmødet skal vi have sat den endelige liste og (gen-) vælge, hvem der skal være spidskandidat.
Så tilmeld dig det ekstraordinære landsmøde og vær med til at komme i europæisk stemning og mærke, hvordan vores politiske program folder sig ud i en europæisk sammenhæng. Det er en fantastisk mulighed for at skabe opmærksomhed om Alternativets grønne profil, mobilisere hinanden og blive endnu skarpere på, hvilke opgaver vi prioriterer, og hvad der er vores aktuelle fokus.
Alternativet er et parti med et internationalt udsyn; vi arbejder for de tre bundlinjer i vores blik på verden. Og den europæiske vej er en anledning til og mulighed for at stå endnu skarpere. Så kom og vær med til at løfte energien og sende vores kandidater godt af sted.
Her følger lidt praktiske informationer:
Hvornår: Torsdag den 16. november 2023 kl. 19.00-21.00.
Hvor: Online på Zoom, Hovedbestyrelsen opfordrer storkredsene til at arrangere fysiske arrangementer, hvor vi kan mødes og logge på sammen.
Hvordan: Mødet bliver afviklet over Zoom. Husk at melde dig til eventet i kalenderen på AlleOs, så bliver du nemlig automatisk også registreret til digital afstemning.
Information om vores ekstraordinære Landsmøde 2023
Følgende information omkring det ekstraordinære Landsmøde 2023 kan du finde på AlleOs:
- Programmet for dagen (kommer senere)
- Opstilling til poster i Alternativet (se nedenfor)
- Digital afstemning
Digital afstemning
Vi skal alle stemme digitalt under det ekstraordinære Landsmøde. Tilmeld dig den digitale afstemning på AlleOs her.
Husk at du skal have været medlem i 90 dage, for at være stemmeberettiget til Landsmøde .
Frist for indsendelse
Torsdag d. 26. Oktober 2023 er der deadline for indsendelse af kandidaturer til følgende poster:
- Opstilling til spidskandidat for Alternativet til Europaparlamentsvalget i 2024.
- Kandidat på Alternativets opstillingsliste til Europaparlamentsvalget i 2024.
Materialet (både skriftligt og video) fra hver EP-kandidat skal indsendes til sekretariatet på epvalg@alternativet.dk.
Find mere information i håndbogen på AlleOs.
Programmet
Programmet opdateres løbende her, men du kan allerede nu glæde dig til at få præsenteret vores foreløbige valgprogram til det kommende Europaparlamentsvalg.
Det er vigtigt, at du løbende holder øje med [AlleOs her], hvis du er interesseret i at deltage, da vi vil lægge mere information ud, jo tættere vi kommer på Landsmødet. Vi holder dig løbende orienteret på mail og alt materiale ligger senest klar to uger før landsmødet, dvs.d. 2. november 2023.
Husk nu at du skal tilmelde dig til den digitale afstemning her.
Vi glæder os til at se dig til et lille hyggeligt ekstraordinært Landsmøde i Europapolitikkens tegn.
De grønneste og kærligste hilsner
Alternativets Hovedbestyrelse