Indkaldelse til ekstraordinært årsmøde og opstillingsmøde Østjylland 04/08-25

Kære Alternativister i Storkreds Østjylland

Vi indkalder hermed til ekstraordinært årsmøde og opstillingsmøde, og vi glæder os til at se jer.

DATO og TIDSPUNKT: Torsdag d. 4. september 2025 kl. 19.30 - ca. 20.30
STED: Online via Zoom - link : https://us02web.zoom.us/j/89136240849
Tilmelding er ikke nødvendig.
Mødet bliver kort, godt og ikke mindst vigtigt!

Dagsorden:

  1. Velkommen/tjek ind v Gitte Dreier
  2. Fremlæggelse af regnskabet for 2024 v. Mads Damsgaard
  3. Godkendelse af regnskabet 2024
  4. Valg af revisor v Mads Damsgaard
  5. Præsentation af kandidater (2 minutter hver)
  6. Eventuelt

Har du en politiker i maven?
Har du lyst til at stille op som kandidat til kommunalvalget i Storkreds Østjylland - eller kender du én, der vil - så er det nu, du skal gribe chancen!

Vigtige frister:

  • Frist for indsendelse af opstillingsgrundlag er d. 7. august 2025 til storkreds.oestjylland@alternativet.dk
  • Frist for andre punkter til dagsordenen under det ekstraordinære årsmøde og evt. materiale er d. 21. august 2025 til storkreds.oestjylland@alternativet.dk

Vi glæder os til at se jer – på skærmen – og til at møde kandidaterne med grøn samvittighed og god energi.

Vi har brug for dig bag kulisserne! :green_heart:
Storkredsbestyrelsen i Østjylland har plads til flere - vil du være med?

Uanset om du kan give en enkelt time om måneden eller har lyst til at lægge flere kræfter i, er du mere end velkommen i storkredsbestyrelsen - eller hvis du vil være med i Politisk Forum (det vi kalder POFO).
Vi står foran en vigtig valgperiode, hvor vi sammen skal løfte Alternativets grønne vision, og det gør vi bedst med flere gode mennesker ombord. Har du lyst til at være med til at skabe forandringer helt tæt på, så tag endelig fat i en af os i bestyrelsen. Vi fortæller gerne mere og lover, at der også er plads til grin og grønne idéer

Vi glæder os til at se jer på skærmen.

De bedste hilsner fra
Storkredsbestyrelsen i Østjylland

Thomas Frederik Kortholm, Gitte Dreier Jacobsen, Mads Damgaard Mortensen, Lissi Bagge og Karsten Fyhn