Indkaldelse til ekstraordinært årsmøde i Alternativet København d. 17 august med dagsorden

Ekstraordinært årsmøde i Alternativet København den 17. august kl. 10.

Bestyrelsen for Alternativet København indkalder til ekstraordinært årsmøde den 17. august i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh Ø, kl 10 - 12. Lokalet er Salen.

Dagsorden til ekstraordinært årsmøde i Alternativet København den 17. august kl. 10.
I henhold til vedtægterne følger hermed en dagsorden, som udsendes fire uger før det ekstraordinære årsmøde 17 august indkaldt i dag d. 20 juli. Formålet med mødet er, at orientere medlemmerne om indsatsen for at styrke samarbejdet i København med fokus på, hvad der er aftalt og igangsat frem mod kommunalvalget den 18. november.

Hertil kommer orientering om kampagnearbejde og forberedelser i kandidatgruppen, status på valgkampsbudget, forslag til vedtægtsændringer samt valg til bestyrelsen. I forbindelse med forberedelse af dagsordenen, så har bestyrelsen modtaget et ønske fra en gruppe af medlemmer om en fuld dagsorden, hvilket er søgt imødekommet med nedenstående dagsorden inden for rammen af vedtægterne.

1) Valg af dirigent

2) Valg af stemmetællere og referent(er)

3) Hovedbestyrelsen fremlægger sit arbejde for styrkelse af samarbejdet i Alternativet København og baggrund herfor

4) Status på kampagnearbejdet med præsentation af spidskandidat og resten af kandidatflokken, herunder planer for et ekstra opstillingsmøde

5) Opdateret budget for valgkampen 2025

6) Behandling af forslag om vedtægtsændringer - præcisering af mandatforlængelser og tilbagetrækning af mandat. Se vedhæftet materiale
Forslagshæfte Kommuneforening August 2025.pdf (97.6 KB)

7) Valg til bestyrelsen

8) Eventuelt

I henhold til vedtægterne, så skal opstillingsgrundlag for valg til bestyrelsen indsendes til bestyrelsen senest d. 27 juli med udsendelse til medlemmer seneste søndag den 3. august. Dette er samtidig fristen for udsendelse af materiale vedrørende forslag til vedtægtsændringer mv.

Bestyrelsen ser frem til et godt ekstraordinært årsmøde, hvor vi håber, at så mange som muligt af vores medlemmer vil deltage og bidrage til en god debat foruden forslag og input fremad mod den vigtigste valgkamp for Alternativet i København siden de første år.

Grønne hilsner

Bestyrelsen, Alternativet København