Indkaldelse til ekstraordinært årsmøde d. 25 august med dagsorden

Kære medlemmer af Alternativet København,

Hermed indkaldes til et ekstraordinært årsmøde til afholdelse den 25.8. Det ekstraordinære årsmøde er begæret af en kreds af medlemmer, som ønsker et årsmøde med fuld dagsorden ud fra et ønske om at få årsmødet til at forholde sig til spørgsmålet om mistillid til den siddende bestyrelse - jf. gruppens motivation, som I finder nedenfor. Mødet ligger 8 dage efter det af bestyrelsen indkaldte ekstraordinære årsmøde d. 17.8.

Tid: Mandag den 25.8. kl. 19 - 21; sted: Salen, Foreningshuset, Sundholmsvej 8, 2300 S.

Dagsorden til mødet d. 25.8.

  1. Valg af dirigent

  2. Valg af stemmetællere og referent(er)

  3. Drøftelse og afstemning om mistillid til bestyrelsen

  4. Bestyrelsens beretning for Kommuneforeningen

  5. Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse

  6. Valg til bestyrelsen

  7. Valg af revisor(er)

  8. Evt.

Ovenstående dagsorden afviger på ét punkt fra vedtægternes minimumsdagsorden, idet punktet vedr. medlemsforslag er taget ud, hvilket sker på baggrund af en retningslinje fra Alternativets vedtægtsudvalg, som hindrer, at punktet indgår i dagsordenen på ekstraordinære årsmøder. (Vedtægtsudvalgets responsum er vedhæftet.)

Vedr. procedure, så er det bestyrelsens udgangspunkt, at alle forslag vedtages med over 50% af de afgivne ja/nej stemmer (blanke tæller ikke med).

Medlemskredsens henvendelse til Alternativet Københavns bestyrelse, modtaget d. 14.7.

Kære bestyrelse i Å Kbh,

Vi mener at det er vigtigt for medlemmerne, og for bestyrelsens
samarbejde fremover, at der er fuld tillid til bestyrelsen i Å
København. Derfor ønsker vi at der, i forbindelse med afholdelse, af
ekstraordinært årsmøde i august, indkaldes med fuld dagsorden.

Vi er mere end 3 % af foreningen, så denne mail løser problemet med
tidsgrænsen i vedtægterne. Så ekstraordinært årsmøde kan holdes samme
tid og sted, men med fuld dagsorden, hvor alle kan indsende forslag.

Mvh.

Jens-Jakob Bierring
Sanne Gutkin
Jesper Haller
Martin Riis Iskau
Gitte Kirkeby
Nina Lund-Andersen
Henrik Nordentoft
Ingrid Obdrup
Magnus Petersen-Paaske
Marlene Brix Pilegaard
Søren Scott
Anders Stjernholm
Jens Christian Storgaard

Det praktiske: Det er gratis at deltage, og tilmelding sker via AlleOs. Ønsker du at kandidere til bestyrelsen? Kunne du tænke dig at stille op? Såfremt bestyrelsen afsættes, vil der blive nyvalg til bestyrelsen. Vi skal derfor bruge dit opstillingsgrundlag (igen). Hvis du har besluttet dig så send dit opstillingsgrundlag til kbh@alternativet.dk - gerne inden 4. august 2025.

Mange hilsner Peter, Nicholas, Paul og Uffe