Indkaldelse til eks. opstillingsmøde og ord. årsmøde i Storkreds Østjylland d. 28/09-23

Kære Å’er.

Det er blevet tid til ekstraordinært opstillingsmøde samt ordinært årsmøde, med valg til bestyrelsen i Østjyllands Storkreds. Det bliver torsdag d. 28/09-2023. Da det er besluttet at der kan være flere EP kandidater, vil vi ligeledes opfordre til, at eventuelle kandidater, der vil stille op sammen med Jørn Grønkjær, kommer på banen nu.

Hvis du ønsker at stille op, enten til bestyrelsen eller som EP kandidat, skal du indsende et kandidat grundlag, bare et par linjer om dig selv, og hvorfor du ønsker at stille op til storkreds.oestjylland@alternativet.dk

Deadline for indsendelse af kandidat grundlag er Torsdag d. 31 August.

Vi skal også have fundet en suppleant til HB, hvis du er interesseret, så indsend ligeledes et kandidat grundlag. Samme deadline.

Hvis du har et forslag, som du gerne vil have behandlet på mødet, så send det til samme mail. Forslag der ønskes behandlet på årsmødet, skal være stillet af en gruppe på minimum
10 medlemmer af Storkredsen. Deadline er samme som indsendelse af kandidat grundlag.

Da vi har haft flere ekstraordinære opstillings- og årsmøder, vil nogle af punkterne på dagsordenen nok være korte, med henvisning til disse møder.

Møde link bliver udsendt med dagsorden og kandidat grundlag 14 dage før.

Kærlig hilsen
Storkredsbestyrelsen

1 Synes om

Torsdag den 28.9.23. kl . 19-21