Indkaldelse til årsmøde/ opstillingsmøde

6. februar 2025

Nyhedsbrev - februar 2025.

Kære medlem.

Tiden nærmer sig for årsmøde og opstillingsmøde, både til kommunalvalg, regionerne og folketinget.

Der indkaldes derfor til ordinært årsmøde og opstillingsmøde, lørdag den 15. marts kl. 14.00 på Naturambassaden, Jernbanegade 35, 8800 Viborg.

Dagsorden for årsmødet er som følger:

  1. Valg af dirigent

  2. Valg af stemmetællere og referent(er)

  3. Bestyrelsens beretning for Kommuneforeningen

  4. Fremlæggelse af regnskab / budget til godkendelse

  5. Behandling af forslag fra medlemmerne

  6. Valg til bestyrelsen

  7. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet på årsmødet, skal være fremsendt til bestyrelsen senest 2 uger før mødets afholdelse, hvorefter der vil tilgå medlemmerne en endelig dagsorden

Når årsmødet er afsluttet holder vi en pause med kaffe og te mm., hvorefter vi går over til opstillingsmøde.

Status dags dato er, at der er kandidater til kommunalvalg i Viborg Kommune. Der er enkelte kandidater til regionsrådet (fælles med Århuskredsen i Midtjylland) og til Folketinget.

Har man lyst til at stille sit kandidatur til rådighed til enten kommunalbestyrelse, region og / eller folketing er en henvendelse her til bestyrelsen meget velkommen

Fra centralt hold (partisekretariatet) vil man være behjælpelig med afholdelse af lokale opstillingsmøder såfremt der fremkommer kandidater til kommunalvalg i andre af kredsens kommuner.

Alle kandidater indsender et opstillingsgrundlag, som udsendes til alle medlemmer sammen med den endelig dagsorden for årsmødet inkl. regnskab og skriftlig beretning.

Dagsorden for opstillingsmøde:

Præsentation af kandidater til kommunalvalg i Viborg Kommune.

Præsentation af kandidater til regionsrådsvalg

Tillidsafstemning i forhold til disse

Præsentation af kandidater til folketingsvalg

Tillidsafstemning i forhold til disse

Afsluttende kommentarer.

Herefter er foreningen vært ved en let anretning

Venlig hilsen

På bestyrelsens vegne

Inger Isaksen , ingeris@me.com , 28971163.