Vi glæder os til en hyggelig aften i Mulighedernes Hus (Søndergade 99 st., 5620 Glamsbjerg), hvor vi spiser sammen kl. 18 - tilmelding på sms 26700788.
Dagsorden til årsmødet: (starter kl. 19)
Valg af dirigent.
Valg af stemmetællere og referent.
Bestyrelsens beretning.
Godkendelse af budget for 2025 og regnskab fra 2024
Behandling af forslag fra medlemmer.
Valg:
a. Valg af forperson (ønsker genvalg)
b. Valg af to bestyrelsesmedlemmer
Pt. er Anders Bech og Ole Kofod valgt i 2024 for to år.
c. Valg af suppleant.
d. Valg af revisor og revisorsuppleant.
Eventuelt.
Kandidater til bestyrelsen skal meddele deres kandidatur senest den 25. februar 2025 til assens@alternativet.dk. Årsmødet kan dispensere fra dette.
Efter årsmødet (ca. 19.15) holder vi opstilllingsmøde for de medlemmer, som ønsker at kandidere til byrådet. Indtil videre er Ole Dupont Kofod valgt som kandidat, og vi håber at kunne få flere med i gruppen, så vi kommer til at fylde mere på stemmesedlen og øge vores chancer for at komme i byrådet. Alternativet på landsplan satser meget på årets kommunalvalg og støtter med inspiration og vejledning til alle, der vil være med i processen.
Man kan være kandidat på mange måder fra bare at stå på stemmesedlen og udfylde en kandidattest over at være med til en enkelt lokal debat eller skrive et læserbrev til at være på gaden flere gange og deltage i en række debatter. Uanset ens energi- og amibtionsniveau er det faktisk rigtig lærerigt, sjovt og hyggeligt at være med.
Vi skal have et opstillingsgrundlag sendt til assens@alternativet.dk fra eventuelle kandidater senest 3 uger før mødets afholdelse, det vil sige den 25. februar 2025, så vi kan sende det ud til kommunens medlemmer senest tirsdag den 4. marts 2025.
Efter opstillingsmødet bliver der tid til at tale om Alternativets valgoplæg (offentliggøres medio februar) og hvilke sager og temaer, vi skal fokusere på lokalt. Her er alle tanker og bidrag velkomne, så vi får en god drøftelse.
Hvis du vil vide mere om at være kandidat, så kontakt Andreas på 66168806 eller Ole på 26700788.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Alternativet Assens
PS: Vi vil opfordre til at sætte storkredsens årsmøde søndag 30. marts og landsmødet weekenden 17-18. maj i Vejle i kalenderen.