Indkaldelse til årsmøde hos Alternativet Hørsholm-Fredensborg

Kære medlem

Så er det blevet tid til årsmøde i din lokale forening Alternativet Hørsholm-Fredensborg. Da årsmødet blandt andet har fokus på en sammenlægning mellem Hørsholm-Fredensborg og Hillerød, modtager du også denne indkaldelse, hvis du bor i Hillerød.

Der har i et stykke tid ikke været en lokalforening i Hillerød, og det bliver en af de fremtidige opgaver for en ny bestyrelse også at styrke vores grønne tanker og tilstedeværelse der. Vi er stærkere sammen, og derfor har vi brug for dig, som sidder med en lyst til at gøre en forskel, til at deltage aktivt og gerne som en del af en fremtidig bestyrelse.

Vi har lavet en kort beskrivelse af, hvad arbejdet i en bestyrelse går ud på, og hvad du kan forvente ved at deltage på årsmødet og stille op til bestyrelsen. Beskrivelsen og introduktionen er vedhæftet denne indkaldelse.

Frivillig flyer.pdf (1.8 MB)

Årsmødet afholdes den 31. januar 2024 kl. 19:00 – 21:00 i Kedelhuset
Adresse: Fredensvej 12 B, 3400 Hillerød

Inden selve årsmødet har vi et spændende dialog-arrangement med folketingsmedlem for Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt, og medlem af Alternativets Unge, Karoline Lindgaard. De vil sammen med de fremmødte tage en dialog om, hvordan fremtidens uddannelse skal se ud. Du kan se mere om arrangementet her.

Vi regner med, at selve årsmødet starter kl. 20:00.

Dagsorden til årsmødet er:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere og referent
  3. Bestyrelsens beretning for 2023
  4. Regnskab
  5. Indkomne forslag (blandt andet sammenlægning med Hillerød)
  6. Valg til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt.

Valg til bestyrelsen
Alle medlemmer kan stille op til bestyrelsen på årsmødet. Hvis du ønsker at komme i bestyrelsen, skal du sende os et opstillingsgrundlag senest 4 uger før mødet (senest 3. januar). Opstillingsgrundlaget og/eller spørgsmål sendes til hhf@alternativet.dk.

Forslag til behandling
Hvis du ønsker et forslag behandlet på Årsmødet, skal du sende det til os senest 3 uger før (senest 10. januar).

Ny indkaldelse med bilag
Vi sender en endelig indkaldelse med regnskab og andre bilag senest 2 uger før (senest 17. januar).

Vi ser frem til din deltagelse. Tilmelding sker til hhf@alternativet.dk. Husk at det kræver medlemskab af Alternativet, for at deltage på årsmødet.

Med et ønsket om en dejlig jul og et godt nytår

Ingrid, Sidsel, Vibeke og Brian
Bestyrelsen for Alternativet Hørsholm - Fredensborg