Ifølge en undersøgelse foretaget af laanio.dk er huslejerne steget med 6 gange pristallet siden 1945, altså SEKS GANGE MERE END ALT ANDET; heraf langt størstedelen siden 1985. Dette har haft en ødelæggende effekt på hjemmenes økonomi - og på samfundsøkonomien i det hele taget, idet den enkelte lønmodtagers rådigshedsbeløb AF DENNE GRUND ALENE er skrumpet med mere end 50% - de penge, der nu lægges i nogle gå hundrede menneskers lommer kunne være kanaliseret ud i et vækst- og aktivitetsskabende forbrug, som ville være kommet hele befolkningen til gode. En lejlighed, der i 1980 kostede 1.000 kr, koster nu 15.000 - men burde koste 3.000, hvis priserne på lejemål havde fulgt den øvrige prisudvikling. “Såda er udviklingen over hele jorden”, lyder svaret. Det er ikke noget argument. Og det er heller ikke rigtigt. I Berlin er man ved at gennemføre et huslejeloft på 10 € pr. m2 - det ville i København betyde, at de leligheder, der nu udbydes til 17.000 kr. pr. måned ville komme til at koste 6.750.
Udfordring forslaget skal løse
De vanvittige huslejer i Købehavn, Århus (og resten af landet.)
Potentielle ulemper ved forslaget
De vil se den ulempe, at deres ejendomsbesiddende venner får tørre lommesmerter, og at ejendomsskatteprovenuet vil falde, fordi udlejningsejendommene bliver mindre værd. Der vil være konkurser i branchen - banker og realkreditinstitutter vil tabe penge. Det er bare ligemeget. Det har udviklet sig til moderne slaveri.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Gennem mange års arbejde. Min far administrerede mere end 200 ejendomme i Kbh. Jeg arbejde for ham som student. Jeg kender derfor niveauet i 70’erne og 80’erne meget nøje. Jeg har også været frivillig sagsbehandler i LLO i en kortere periode. Hvad jeg hele tiden har vidst, har denne undersøgelse fra 2018 dokumenteret.
Hvem har været inddraget
Jeg har spurgt tidligere overvismand Chresten Sørensen, hvad de samfundsøkonomiske konsekvenser af disse voldsomme stigninger har været. Han svarede:
"De nationaløkonomiske konsekvenser er først og fremmest:
for stor byggeaktivitet med køkkenmoderniseringer osv., der øger kapacitetspressset i dansk økonomi og bidrager til arbejdskraftindstrømning
at byer som København i stadig højere grad vil få svært ved at forsyne alm. beboere med boliger, som de kan betale, hvorfor disse personer bliver presset ud af København mv.
Hvad vil et huslejeloft betyde for udbuddet af lejeboliger i fremtiden? Hvad vil et huslejeloft betyde for prisdannelsen på den øvrige del af boligmarkedet (ikke mindst andelsboligerne)? Hvad vil et huslejeloft betyde for mobiliteten på boligmarkedet?
Mit korte bud på svarene på de spørgsmål er: 1) At et huslejeloft vil fjerne incitamentet til at opføre nye lejeboliger og i øvrigt også til at vedligeholde de eksisterende. Det vil ad åre mindske udbuddet af lejeboliger og forringe kvaliteten af de eksisterende lejeboliger. 2) At et huslejeloft vil få de lovmæssigt fastsatte maksimalpriser på andelsboliger til at falde, fordi valuarvurderingerne skal tage udgangspunkt i andelsboligernes værdi som private udlejningsboliger (som vil falde pga huslejeloftet). 3) At de folk, der er så heldige at få fat i en billig lejebolig, vil være meget lidt tilbøjelige til at flytte fra dem igen. Dermed vil der opstå lange ventelister til de billige lejeboliger.
Det store problem er økonomisk ulighed, som betyder, at de laveste indkomstgrupper har meget dårlig mulighed for at bo i de mest attraktive områder, som fx Københavnsområdet. Vil man det til livs, må man efter min mening lave meget større omfordeling via (formue-)skatter og indkomstoverførsler.
Der er en som er kommet med det her forslag:
Jørgen Vangstedi mandags kl. 23:16
Jeg er enig i, at man skal have boliger, som folk har råd til at bo i. De lejepriser som vi ser i og omkring de store byer, er for mange mennesker ubetalelige og et udtryk for en usund spekulation, der på ingen måde kan have en samfundsmæssig interesse.
Et lejeloft er en mulighed, men jeg har lidt svært ved at gennemskue hvor niveauet skal ligge. En huslejes himmelflugt er ikke noget vi kender så meget til herude i udkanten. Handelsprisen pr m² lejebolig er tilsvarende lav. Derfor skal der efter min mening være en ejendomsbeskatning der er progressiv nok til, at tage toppen af de spekulative verdistigninger vi ser i de store byer. Måske kunne en sådan ejendomsbeskatning forholde sig proportionelt til huslejens størrelse?
Når boligerne (og dermed lejemålene) er dyrere i store byer er det et udtryk for en større efterspørgsel. Klart nok. Men ved at hæve beskatningen betydeligt ligger det automatisk en dæmper på efterspørgslen – og dermed på prisudviklingen. Det vil tilgodese udkantsområderne, være en hindring for en boligboble, med frem for alt være en beskatningsform der henter provenuet der hvor værdierne er.
Det vil klart møde modstand hos kapitalfonde og private boligspekulanter. Men hensynet til lejerne bør veje tungt for os.
Synes et huslejeloft der blevet lavet på en fornuftig og fleksibel måde uden at være overmåde administrativt tungt virker som en fornuftigt løsning.
Hvordan det skal laves og hvor niveauet skal ligge må nogen der ved mere om den side af sagen tage stilling til, men jeg er tilhænger af ideen som et god “quick-fix løsning” i den økonomiske virkelighed vi lever i nu sådan overordnet set, det virker som noget der realpolitisk måske godt kunne lade sig gøre.
Jeg synes det er et vigtigt emne, men har brug for flere kloge hoveders indlæg som diskuterer, hvad der er den bedste måde at imødegå himmelflugt af huslejer og de slagsider der følger deraf. Jeg er (endnu) ikke overbevist om at regulering af huslejerne i storbyer isoleret er den bedste løsning. Strategisk stigning af ejendomsskatter, en kombination af begge løsninger eller noget helt tredje? Jeg tænker at en kombination af begge måske kunne være god. For hvis det kun er en fastsættelse af huslejen i de større byer, vil udlejningsfirmaerne så ikke bare tjene pengene hjem ved at sætte huslejerne op i resten af landet? Hvilket vil føre til at tage penge fra udkantslejerne og lægge dem i lommen på storbylejerne. Som reelt set har bedre muligheder for indtægt/job/erhverv, og dermed overordnet set bedre mulighed for at betale en højere husleje. Dvs. øget økonomisk marginalisering af Udkantsdanmark. Ved at samtidig sørge for at alle huslejestigninger kan mærkes på ejendomsskatten vil det måske udligne denne tendens. Alternativt skal huslejeloft fastsættes overalt i landet. Men vil dette ikke blive ret besværligt og måske unødvendig regulering? Eller også kunne det måske være en ide bare at gennemføre en meget konservativt sat tilladt lejestigning i hele landet, dette vil måske ikke ændre på de huslejer, som allerede er steget, men sørge for at der ikke sker mere af den slags i fremtiden. Og så er det jo også en mulighed at udstille de værste syndere i pressen, så befolkningen ikke ønsker at investere i udbytterne, før de ændrer deres lejer. Nogen kloge hoveder, der har set eksempler på hvordan nogen af disse scenarier fungerer i virkeligheden? Har huslejeloftet i Berlin f.eks. været fulgt af øget urbanisering/negativ økonomisk effekt på landområder? Eller er det bare mit tankespind.