INDEN VELFORTJENT JULEFERIE: Udvalgsposter på plads / Årsmøde 2018 / Glædelig Jul

FB_timeline_jytteshow

KONSTITUERING I KOMMUNALBESTYRELSEN OG UDVALGSPOSTER TIL LISTE Å

Den grønne koalition gik til valg på at skabe forandring på det ‘konservative’ Frederiksberg og blandt andet gøre op med blokpolitikken. Det er derfor en sejr, at kommunalbestyrelsen nu er konstitueret forholdsvis bredt - også selvom det selvfølgelig havde været sjovere at sidde med de afgørende mandater.

Nuvel. Vores kommunalbestyrelsesmedlem Mette Bram fik forhandlet nogle gode poster hjem til Å-holdet og de er følgende:

  • Amager Ressource Center, delegeret: Mette Bram
  • Bevillingsnævnet: Jan Friis
  • Frederiksbergmuseerne, Bestyrelsen: Maria Eichhorn
  • Grundlisteudvalget: Ali Maktabi
  • KL’s kommunalpolitiske topmøde, delegeret: Mette Bram
  • Storm Petersens Museumsfond, bestyrelsen: Chili Turell
  • Transaktionskommissionen for Hovedstadsområdet (veje): Søren Have

ÅRSMØDE 2018

Sæt :x: i kalenderen onsdag 24. januar 2018, hvor vi afholder vores ordinære generalforsamling. På agendaen er det politiske arbejde fremadrettet, nu hvor vi er med i kommunalbestyrelsen, og ellers de mere formelle slags som aflæggelse af regnskab og valg til bestyrelsen.

Der kommer meget mere information om dette på den anden side af nytåret.

TAK FOR ET FORRYGENDE ÅR & GLÆDELIG JUL

Fra alle os i bestyrelsen, kampagneudvalget, kandidatholdet og nu også kommunalbestyrelsen: Af :green_heart: tak for den store indsats gennem hele valgåret og den fantastiske opbakning til valget.

Må julefreden sænke sig over jer alle og må I springe godt ind i det nye år!

På gensyn i 2018 :hugs: