Indbydelse til demonstration: Åben grænse for mennesker og natur

Hej medlemmer :sunny:

På søndag holder vi demonstrationen “Åben grænse for mennesker og natur” i Padborg. Har du lyst til at være med, så læs nedenstående invitation.

Hvis nogen har lyst til at deltage aktivt ved fx at arrangere kaffe/saftevand/kage ved friluftsscenen, lave skilte, bannere eller lignende, så hører vi gerne fra jer.

Karin Rohr Genz
karin.rohrgenz@alternativet.dk
m. 22 64 65 35

Tina Brixen
tina.brixen@alternativet.dk
m. 30 24 22 15

Demonstration - Åben grænse for mennesker og natur - Hvor går grænsen?

Fremtiden her i vores region er afhængig af, at vi kan få et velfungerende grænseoverskridende samarbejde op at stå. Det bliver vanskeliggjort, hvis man hele tiden skaber nye barrierer. Med grænsebomme og senest det såkaldte ‘vildsvinehegn’ er vi i stigende grad ved at lukke den grænse, vi i årevis har kæmpet for, skulle være så lille en barriere som muligt. Derfor vil vi gerne vise vores modstand mod, hvad vi mener er national symbolpolitik, og appellere til at vores grænse bliver åbnet både for mennesker og natur.

Søndag 30. september 2018
Kl. 13.30-16.30

Vi starter i Gendarmhaven syd for stationen i Padborg og går via Haraldsvej til Gendarmstien, og derefter vil der være oplæg på friluftsscenen om ‘vildsvinehegnet’, hvorefter vi fortsætter af Gendarmstien til Grænseovergangen ved Rønsdam, hvor der vil være oplæg om betydningen af den åbne grænse. Herefter går vi ad Hærvejen tilbage mod Padborg og genfinder Gendarmstien gennem skoven. Vi regner med at være tilbage ved Gendarmhaven ca. kl. 16.30 (se kort nedenfor)

DA RUTEN KRYDSER DEN DANSK-/TYSKE GRÆNSE FLERE STEDER, SKAL MAN HUSKE PAS!

Det er muligt at komme til demonstrationen med offentlig transport, men hvis man er i bil og har plads til flere, så skriv endelig inde på facebook-begivenheden, så vi kan få så mange som muligt med.

Ruten er på en kortere strækning kuperet, men man kan sagtens have en klapvogn eller lignende med, hvis den har brede hjul. Hvis du ikke kan gå hele ruten, anbefaler vi at du kommer forbi Friluftsscenen eller grænsebommen ved Rønsdam og lytter til oplæg.

:point_right: Find Facebook-begivenhed her

:point_right: Find AlleOs-eventet her

Kontakt:

Politisk:
Karin Rohr Genz
karin.rohrgenz@alternativet.dk
m. 22 64 65 35

Organisatorisk:
Tina Brixen
tina.brixen@alternativet.dk
m. 30 24 22 15

Alternativet Aabenraa og omegn
aabenraaogomegn@alternativet.dk