Vi er mange, som tænker på vores klodes tilstand, men er det nok?
Jeg ved ikke hvor grænsen er for forandring til en forbedret klode. Hvor meget skal vi ændre på vores levemåde? Hvor anderledes kan vi leve godt?
Vi taler og taler om klimamål og biodiversitet og tænker at hvert tiltag hjælper, og rammen er, som jeg forstår det, at vi skal og kan leve som nu med et højt forbrug, blot med elbiler og mere grøn mad med linser og bønner. Et par steder i Danmark får naturen lov at være sig selv, og så er alt godt.
Men butikkerne bugner af nye varer, og reklamerne for forbrug er de samme som for mange år siden. Hjulene skal jo køre rundt, og vi bygger og bygger, for vi mangler plads til os mennesker.
Så det er op til hver enkelt borger at være miljøbevidst, klimatænker og mindre kød spiser.
Kan/ skal vi lave det om ?
Hvordan kan vores liv se ud med mindre, meget mindre forbrug ?
Kan vi skabe en ny tankegang for forbrug, bevidsthed med positivitet, glæde og forventning?
Hvis politikerne for hvert lovforslag skulle beskrive gevinster og mangler i forhold til klima, biodiversitet og andre miljøhandlinger, før det kunne godkendes som et lovforslag, var det måske en vej til øget opmærksomhed på disse ting.
Hvis staten besluttede at bytte rundt på støttekroner til landbruget, kunne vi alle få råd til økologi og dermed sundere madvarer. I stedet for at støtte gift, kunne man støtte økologien, så det blev billigere at købe. Det vil motivere de sprøjtende landmænd til nye tanker. ( og giftkurven stiger fortsat)
Hvad med et par uger uden bilkørsel? til gengæld flere toge og belønning for at gå og cykle, tage bus.
Hvad med en statsbetalt ekstra uge til klimavenlige aktiviteter og fællesskaber? Alle forsamlingshuse åbner og folk valfarter til snak, byttehandel og fællesskab i det brugte tøj.
En konkurrence om hvilke landsdele er bedst til at involvere og aktivere klimabevidsthed og handlinger.
Hvis vores tøj og andet forbrug falder drastisk, hvad har vi så vundet ?
Jeg tror vi har brug for den positive forestilling om et anderledes godt liv.
Kan du blive helt “høj” af en ny fugl, insekt i din have ? Kan du blive træt af cement og beton byggeri - men glad og interesseret over en naturvenlig byggeplads ? ( findes den? )
Kunne du ønske dig, at du havde til en langsom rejse, fordi klimaet vil blive begejstret over dette valg?
Mit skriv er ment som inspiration, men også fordi jeg tænker at noget er nødvendigt at forandre, hvis vi skal finde vejen til en lykkelig planet.
Tak for jer.
1 Synes om